Profile
Blog
Photos
Videos
23-02-2010
Så gik turen mod nogle af øerne i Whitsundays øgruppen.Vi, og familien fra Farum vi har mødt, blev hentet med bus kl 0745 og kørt til Abel Point Marina som ligger ca. 3 km fra hvor vi bor. Vi gik ombord på skibet vi skulle sejle med. Det var en "lidt" ældre model end det som var vist i brochuren. Det havde vi fået at vide da vi bookede da det er lidt uden for sæsonen og de sejler med et mindre skib. Stort set uden en krusning på vandet gik turen mod Hook Island. Vi nåede at se en stor skildpadde foran båden på turen. På Hook Island så vi lidt fiskefodring fra landgangsbroen. Lidt brød i vandet og det vrimlede med fisk i alle størrelser og farver. Så gik vi en kort tur på øen til et lidt gammelt og faldefærdigt resort som var under renovering. Ikke lige super, men det er jo lavsæson! Resortet var heller ikke det direkte mål for turen. Det var en snorkeltur på et lille rev lige ud for øen. Gustav og jeg (Sofus) blev udført Marine Stinger suits så vi var beskyttet mod de farlige gopler. Gustav fik også lige en svømmevest på. Han kan godt snorkle uden, men af og til kommer der jo vand i snorklen og så er det lidt nemmere når han kan flyde. Og på 5 m vand var det nu også rart at vide han lå i overfladen hele tiden. Så blev der snorklet ud mod revet. Det var simpelthen en fantastisk tur og der var masser af farvestrålende fisk og koraller at se. Vi havde en lille båd med som følgebåd og de sørgede for at der var rigeligt med fisk til et par gode undervandsfotos. Brød er et godt lokkemiddel. Heidi og Laust hyggede ved svømmepølen mens vi snorklede. Poolen var heldigvis ikke under renovering. Vel inde på land gik turen tilbage til båden. Der fik vi en gang frokostbuffet og så sejlede vi mod Whitehaven Beach på Whitsunday Island. Kæmpe stor strand med det fineste fine hvide sand. Nærmest som bagepulver. Lidt af charmen går dog af når man ikke bare kan løbe i vandet som man vil uden "sikkerhedsdragten". Men vi nød stranden. Så blev vi hentet på Whitehaven og sejlet videre til den kun 1km lange daydream island. Hele øen er stort set et resort med værelser, pool, butikker og diverse underholdning. Måske ikke til det store "dagdrømmeri" men der blev slappet af og spist is. Der var desuden et slags udendørs "saltvandsakvarie" udformet som en sø man kunne gå rundt om og se på fisk og koraller. Tilbage på båden og så gik turen tilbage til Airlie Beach. Vi var tilbage kl ca 18 og vi holdt en lille grillaften sammen med famillien fra Farum.
- comments