Billedetekst: Raymond, mig og Haruna ved floden, Kanoer(fiskebåde) i baggrunden

Dagen i dag startet tidligt, præcis klokken 5.15, da vi vil deltage i morgen fodboldtræningen med Daluns "Oldboys" hold igen(frivilligt). Det er begyndelsen på en god og lang dag. Selvom det ikke går super hurtigt, for man sved på panden alligevel. Det føles som om nogle af de sorte kan løbe solen sort. Jeg følger ellers min konti er nogenlunde, men her nede sveder jeg også bare ved at opholde sig i skyggen, så det må være klimaet. Selve træningen begyndte ved en 6 tiden, og varede cirka en halvanden time. Bag efter lavet vi noget harvegrød, og jeg gik hjem.

Heide havde lavet en aftale med Yussif, hvor de skulle ud at hjælpe i marken. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad skulle give mig til. Klokken var kun otte og folk alle var ikke kommet ud af fjerne endnu. Jeg havde planer om jeg vil gøre lidt rent i mit køkken eller på internet. Her i Ghana kan man ikke altid regne med noget eller lave planer. Det viste sig at der ikke var strøm, som jeg vil bruge til at koge vandet med. Mit gaskomfur har ikke noget gas, så jeg var rimelig larmet på den front. Computeren var heller ikke en mulighed, da der ikke var mere batteri på. Så jeg bestemte mig for at ringe til Haruna, for at høre om han havde nogle planer. Her var der også et problem, netværket var nede. Der var kun meget få steder med lavt signal. Jeg cyklet en lille tur og fandt lidt signal og sendte en besked, også var det bare at vente og se.

Når der ikke er noget der virker er det godt man har en god bog med. Strømen kom først tilbage kl. 16 og signalet ved en to tiden(så kan jeg lige kloge for folk ringer rundt). Det er ikke unormalt at strømmen kommer og går engang i mellem. Når det er nede så må man bare indfinde sig efter det. Da jeg havde læst og nulleret lidt rundt i to timer, besluttet jeg mig for at cykle op mod byen, for at kunne møde nogle. Så jeg ikke bare vil strande der hjemme hele dagen. Det skete heldigvis, lige da jeg var kommet op i byen mødt en flok unger, ringet Haruna. Jeg fik vinket farvel lidt ungerne kørte hjem ad med Haruna. Lige så så snart man kommer op til byen, kan der hurtigt hænge ti børn på en.

Vi sat lidt og prøvet at få mit internet til at virke. Det var heller ikke var muligt, da der ikke var noget signal(havde jeg ikke lige tænkt over). Jeg spurte om han ikke vil vise mig til rundt i lokal området, det var han klar på. Inden vi tog på turen kørte vi over for at besøge nogle af hans venner. Det var en gut der hedder Raymond, som var sammen med hans søstre fra Accra og en ven. Vi sad og hygge snakket lidt, også besluttet de sig for at tage med på tur. Så nu havde vi fyldt tre motorcykler og kørte ud i det blå.

Første stop var en nabo landsby til Dalun. Det er en by, der ligger ud til en flod(derved er en fiskerby). Her viste Raymond sin arbejdsplads. Det var et pumpehus, der transporteret vand fra floden til Dalun, hvor det bliver renset. Pumpen kørte ikke da der ikke var noget strøm, men han fortalte, hvordan det fungeret. Bagefter kørte vi lidt længere ind i byen, hvor der lå en masse kano-både. Her så vi at en af kanoerne blev brugt til at transportere folk, gedder, høsten, cykler og motorcykler over på den anden side af floden. Den Nærmeste bro ligger et godt stykke væk. Så hvis man skal over er det med kano. Det var sjovt at se, hvor fyldt den kano kan være. Ligesom med busserne bliver kanoen proppet helt op.

Vi forlod byen igen, og kørte hen til en mangoskov, som lå i udkanten af Dalun. Det var et vildt hyggeligt sted. Jeg kunne godt tænke mig at se, når det mangosæson, hvor træerne er flydt med frugter. Det må vente, for det er først om 3-4 måneder, mangosæsonen begynder. Bagefter kørte vi hjem til Raymonds hus igen, hvor de viste mig nogle film af den lokale dans, Azonto. De sagde de gerne vil lære mig den, så jeg øvet et par trin med dem. De fik et billigt grin og vi havde det sjovt. Jeg håber jeg får lært mulighed for at få lært lidt mere af dansen. De sagde at den ikke er så svær, så jeg krydser fingre. Hans ene søster havde lavet mad mens vi andre sad og snakket. Jeg ikke havde opfattet det før jeg blev bedt om at gå ud i køkkenet og hente min mad. De var spagetti med en stræk rød fiske gryde(fiskebenene var stadig i, som det er lige fange dem og spytte dem ud). Det smagte vildt godt. Jeg var bare lidt betænksom for at spise i forhold til mavens reaktion, men det gik uden problemer. De laver mad med deres eget vand, maden skal bare helt være varm. Når Heidi og jeg laver mad ved vi hvad vi putter i. Selvom jeg ikke behøver at være bange for maden, tænker jeg alligevel over det.

Klokken nærmet sig fire, hvor jeg skulle op og træne Daluns pige. Heidi skulle ud i en anden landsby, så jeg klaret den slev. Jeg lavet lidt håndbold øvelser halvdelen af tiden, resten af tiden, gik med fodbold. Pigerne synes det var sjovt, så jeg valgte også at være med til fodbolddel, i stedet for bare at gå hjem. Det synes de var sjovt og det samme gjorde jeg. Det var ret hårdt til sidst, selvom det kun var nogle unge piger. Det følelses igen som om de alle kan løbe solen sort. Jeg svedte uden at lave det helt vilde.. Men det var hyggeligt også fik jeg samtidigt rørt mig lidt.