Der mangler lige to dage, da de er blevet skrevet i et hæfte. Måske kommer de senere, hvis tiden er til det.

(billedetekst:Brusebadet i landsbyen)

Dagen startet tidligt at, da vi havde aftalt med de unge drenge, som lærte street håndbold i går. Vi skulle mødtes kl. 6, så de kunne lære lidt flere øvelser inden vi skulle hjem igen om formiddagen. Der mødte dog kun 6 op, så det er ikke kun os dansker, som har svært ved at komme op om morgen. Vi det som det var og trænet med dem der var.

De tre som havde taget sig af os de to dage, havde vi lært rigtig godt kende. De er rigtige ildsjæle, som får lokalsamfundet til at hænge sammen. Det er vildt at se hvor stort et stykke arbejde de ligger. De har taget fri fra deres job, som lærer, for at de kunne tage sig af os de to dage.

Efter morgen træningen, pakket vi vores happengut. Den motor King der skulle hente os, kom ved en 10 tiden. På den tiden af dagen er solen allerede kommet et godt stykke op på himlen og begyndt at bage. Så der var en varm tur i vente på ladet af en motorcykel, men vi havde masser af vand med, så vi kunne klare den. På turen hjem, snakket vi om at være hvid i Ghana, det er ligesom er være rock stjerne i Europa. For alle børnene der ser os, råber "Hello Silminci(betyder hvid)" efter os og vinker. Vi sidder bare på ladet og vinker hele tiden, når vi skal igennem en byen. Det er lige som når man ser en kendt på gaden og folk bare stirre på en.

Da vi kom tilbage til Simli center i Dalun, var noget af det først jeg gjorde at tage et brusebad efter at kunne haft en spand i to dage. Jeg føler ikke man bliver ren på samme måde. Selvom det er mere normalt for dem, at bade med en spand med vand. Efter det stod den på lidt vasketøj og få pakket ud.

Kl. 16 skulle vi så om at lære Daluns fodboldpigehold at spille lidt håndbold. De var hurtige til at lære, og fange spillet og bevægelserne. Så træningen gik super godt og de skal nok få lært mere inden vi skal hjem.

De, som er ansat i projektet, har planer om, at inden vi skal hjem skal vi have et håndboldhold i fire landsbyer. Det er et højt mål, men er også bedre end et der er for lavt. Det er svært at sige nu om det er muligt. Efter en træning kan man stå med en fornemmelse, om det kan lykkes og andre gange skal man lige have JA-hatten på igen. Bliver målet ikke nået helt, var vi lavet en god bund til andre, som vil prøve kræfter med det. Men jeg håber det lykkes.

Efter træningen har den bare stået på en smugle hygge, og afslapning. I morgen skal vi til Tibung for at deltage i deres festivals. Men det er kun rart at kunne døren, efter at være flydt op med indtryk og være på hele tiden. Kasuyili har været en vild god oplevelse og glæder mig allerede til at komme tilbage til den by.