Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det skiftedag - skulle med toget til den lille bjergby, Ella. Men først må jeg præsentere jer for Mr. Norman: han er manager af det hotel, som ejede bungalowen. Han var hver dag lige en smut forbi os, for st høre om alt var okay samt hvilken hjælp han kunne give os, så vores ophold blev optimalt. Har sjældent oplevet en sådan troværdig service og venlighed - og så havde han kontakterne i orden:-), skaffede os bl.a. værelse på nyt hotel i Ella midt i bjergene , et hotel vi aldrig havde valgt pga prisen, men som han fik discount på. Og så springer jeg lige frem i tiden, for vi er lige ankommet og wauw - vi bor virkelig midt i Ringenes Herre, vi kan næsten røre ved bjergene, det er så tæt på; så råt, så uberørt, så frodigt, så levende. Så højt oppe, at vi ser på skyerne der lægger sig som små dyner under os i kløfterne mellem bjergene. Det er 'breathtaking'! Vi har vores egen balkon, som svæver der midt i det hele - føler os helt alene i verden...
Nå, men tilbage til Mr. norman, for han kendte selvfølgelig også Stationslederen og ringede, så vi fik skaffet vinduespladser på første klasse - turen fra Nuwara Eliya til Ella bliver af alle anbefalet at klare med tog. Alt klaret :-), så vi idag kunne læne os tilbage og bare 'være'; vi legede vinkegemmer i haven, Gustav hjalp housekeeper i haven, der blev lavet lektier og pakket. Gode timer i hus og have.
Så blev vi hentet af stationslederens ven, der kørte os den halve time til stationen, men på stationen vidste ingen hvem vi var og hvad vi skulle. Vi trak vejret roligt - til at starte med, for da der kun var 5 minutter til togets afgang og vi endnu ikke havde billetter, begyndte Jonas at svede. Han gik nu i rask tempo ned af perronen og spurgte alle om de var stationslederen, mens jeg prøvede at overbevise drengene om, at vi selvfølgelig nok skulle køre med tog... På et eller andet tidspunkt. Jonas fandt en stationsleder, der aldrig havde snakket med nogen om os og slet ikke kendte Mr. Norman - i øvrigt var toget fuldt booket, så han kunne ikke hjælpe os. Tilbage ved os nåede vi kun lige at se hinanden i øjnene, da en anden mødte os som stationsleder. Vi var en smule forvirrede, men denne mand bad os følge ham. Han satte os ind i toget på første klasse, gav billetmanden en kort besked og sagde da pænt farvel og ønskede os god tur. Sad vi lige nu på det fuldt bookede tog til Ella?, ja, det gjorde vi så - og billetmanden kom som det mest naturlige i verden og udskrev billetter til os. Turen var smuk - Jonas nød at kunne stå i de åbne døre ( det var ikke ligefrem lyntog)... Og fremme blev vi hentet af hotellets manager. Nu følte vi os altså lidt som konger og baroner. Vi bliver virkelig sørget for.
Nu vil jeg nyde udsigten, om lidt et godt måltid mad og så vil jeg nyde udsigten igen :-)
Obs til ikke computer-blog-vante; der kan godt være to nye blogindlæg pr dag - hvis jeg springer en dag over, lader jeg nemlig denne i indsætte alene med rette dato den næste dag...
- comments
Helle Kamper Hej Igen alle 5, Frederik ville egentligt gerne havde skrevet (læs dikteret;-)) til Jer i dag, men det gør vi en af de nærmeste dage. Det er helt utroligt hvad I oplever, det kan godt være livet skal leves i hverdagen, men de "krydderier" I får rejsen må i den grad være et udmærket boost, på de lidt trælse hverdage!! Nyder fortællingerne med smil på læben. Vi har haft besøg af Olav Magnus og Marc denne weekend og det er nu så hyggeligt at høre drengene lidt på afstand tale om at de savner Anton og Oskar. I klasen har Frederik fået lov i Winnies timer til at sidde på Antons plads, på den både fylder Frederik savnet lidt ud, sødt. Ellers dejlig weekend i Høm, har været en del i haven, det hele spirer og vi ser forår lige om hjørnet. Tanker til Jer. Vi ses.
Farmor Farmor Kære alle jer rejsende. I dag bød dagen på flot solskin og i morges gik turen for farfar og jeg mod nord i retning mod Ringsted. Vi gjorde holdt ved det nye træningscenter ved rundkørslen, farfar fik den træningstime, jeg ellers havde booket, og så løb jeg ned til åen. Fik en sludder med Søren (Hønse), som luftede sin hund. På vej igen mod syd fik jeg en snak med Benny, hvorefter løbeturen gik til Englerupvej, hvor de to kaniner fik deres foder: kaninpiller, gulerødder og æbler, dertil frisk vand og hø. Hjemme igen mødte jeg Inger, som fortalte at Marinus skulle holde en forsinket fødselsdagfest i klubhuset. Han skulle fejres sammen med en klassekammerat, og Inger skulle også med til drengenes fest. (Ja, her i lokalsamfundet får vi en lille chat med dem, som vi møder på vores vej). Hjemme igen på Ellehøj blev der lavet udstrækningsøvelser og efter badet blev frokosten tilberedt. Det nye træningscenter havde været godt, konceptet er cirkeltræning. Og så er der en stor hilsen fra alle, som var med til Kalles 6-års fødselsdag i går. Som I kan læse er det noget mere hverdagsagtigt, det jeg oplever. Jeg kunne berette en del mere om i dag, søndag, men det vil jeg ikke trætte andre med. Det er jo bare hverdagsting, hvilket sproget også viser. Skriver en længere mail snarest. Knus til jer alle fra Høm
Marianne Tak for den info - jeg havde da overset et indlæg - og derfor står der nu også en kommentar fra mig ved det forrige indlæg. Skøn læsning - mit daglige kapitel i oplevelsesbogen(-;
Winni Ganske kort - er under dynen - men har lige opdateret mig på den skønneste læsning - er glad - på jeres vegne - uhhh - nyd det:-)!