Efter nat med voldsom regn vågnede vi til den smukkeste morgen; solen der stod op over bjergene mens tågen langsomt lettede under os. Vejret er her lunere end Nuwara Eliya, så trøjer er igen pakket sammen og solcremen fundet frem trods mange skyer på himlen.
Idag søtog vi en kort, bumlet TukTuk-tur til foden af Little Adams Peak (storebroderen var for høj en sværhedsgrad - det er bjerget, hvor Gud sendte Adam ned...hvis man altså tror på det). Da vi stod på toppen troede jeg et kort øjeblik på alle guder - udsigten var overvældende!, vimkunne se ned på vores hotel, hvilket drengene synes var ganske sjovt. På vej ned af bjerget igen mod hotellet gjorde vi holdt ved indgang til en grotte - vi skulle dog først lige klare 724 skæve, høje trappetrin før vi stod ved selve åbningen, men det var besværet værd. En grotte er nu lidt uhyggelig og både store som små kunne mærke en anelse uro i maven ved at gå ind i det mørke, lidte kølige ukendte med våde dryp fra loftet.vi kom ca 20 meter ind, kunne være kommet længere hvis vi turde - ja ja, ved godt at flagermus ikke er farlige og hulemonstre ikke findes :-)
Vi blev enige om at resten af dagen skulle bruges på hotellet til at lave ingenting. Vi slappede af på balkonen med at tegne, spille og bare sidde. Udsigten kan vi bruge flere timer på - gid vi kunne tage den med hjem. Vi prøvede dog lige at tage en lille ekspedition gennem baghaven (bevokset bjergskrænt), men da vi efter kort øjeblik så en 30 cm tyk orm af en slags (den havde vist røv i begge ender), blev vores slangefobi aktiveret og vi turde ikke rigtig gå videre....tilbage igen til vores trygge balkon:-)
En super skøn dag blev afsluttet med mad på tagterrassen i mørket, hvor stearinlys på bordet gjorde det muligt at se, hvad vi spiste...og når det blev slukket sad vi under den klareste stjernehimmel. Vi så stjerneskud, satelitter og genkendte stjernebilleder trods de her er meget anderledes.
Jonas og jeg nød roen efter drengenes sengetid. Krøb sammen under tæpperne ( kølige nætter stadigvæk) og så sidste afsnit af Arvingerne - lidt dansk skal vi da ha :-), men roen blev afbrudt af et stort klask på væggen bag os. Ret så forskrækket sad vi begge og så på en fuldstændig overdimensioneret kakerlak. Har aldrig set noget lignende - jeg gemte mig under tæppet, mens modige Jonas trak sko-våbenet og med tre klask fik det farlige monster slået ihjel. Fy for pokker den var enorm. Men Laura; INGEN edderkopper :-)