Profile
Blog
Photos
Videos
Igår startede vores dag kl 5 af egen fri vilje, idet vi havde booket en chauffør til Hortons Plain Nationalpark. Anton og Oskar blev vækket blot 10 minutter før, så de blot kunne nå et toiletbesøg og omklædning, hvorimod Gustav blev båret sovende ud i bilen. Så sad vi der pakket ind i tæpper, alle meget spændte på turen. Gustav vågnede med bemærkningen 'så er jeg færdig med at sove og kører pludselig bil - det er da mærkeligt', og så var han ligeså klar som os andre :-)
Vi havde kun regnet med at tage en kortere tur i nationalparken, velvidende at vi ikke ville få det fulde udbytte, men det skulle samtidig være muligt for små ben. Det viste sig, at det ikke var muligt at afkorte turen, da der car en rute rundt i parken, så vi endte med at trekke knap 10 km - hele vejen med friske, seje og glade drenge!, men det var også en spændende (og udfordrende) tur, idet det langt fra var pæne og ordnede stier, men en rute i terrænet hvor vi skulle klatre på klipper, balancere på små og store sten, der lå hulter til bulter, springe over de store trærødder der spændte ben og alt det igennem landskab der skiftede mellem flod, slette og skov ( noget af det ældste skov i verden). Turen blev krydret med vandfald, aber ( den nu tredje af de 4 arter der findes på øen; den større bear monkey) og to elke ( ved ikke hvad de hedder på dansk, men det er vist en mindre elg). Turens mål var Worlds End - det hele stoppede bare!, så det føltes virkelig som verdens ende. Der var bare en kant....og så knap 900 meter lodret væg NED. Meget skræmmende og fantastisk på samme tid. At stå der 'på kanten' krævede ro og respekt - Gustav accepterede fint at man skulle være 8 år for at komme hen til kanten, så længe han blev budt en figenstang :-) det var den vildeste udsigt....
På turen mødte vi et par kinesere, hvor de begge havde briller og Oskar sagde 'jeg tror man skal have briller i Kina, for det har alle', og da jeg modsagde dette sagde han 'jo, men det er da også klart når de har så skæve øjne'....sådan kan verden også forstås.
Vi kom godt trætte tilbage til vores lille,bungalow, hvor et varmt bad havde været dejligt - men det krævede jo varmt vand i hanen.... Hm, vi fik et lunkent HURTIGT bad inden vi holdt en laaaang middagspause. Vi blev forkælet af vores housekeeper med pandekager fyldt med ristet kokus vendt honning, mums, det var lige hvad ci trængte til...eller i hvert fald hvad vi havde lyst til :-)
Sidst på eftermiddagen tog vi ned til søen,da Anton havde set nogle vandcykler og det nu var tid til opfyldelse af hans ønske. Det blev en lidt sej omgang, dels fordi vores ben var trætte efter trekking, dels fordi cyklerne var af noget ældre status - men vi cyklede og det var ganske hyggeligt og Anton smilte...vi havde tænkt at spise ved søen, men blev alle hurtigt enige om, at vi var for trætte til igen igen igen at sidde på restaurant og være pæne samt vente på maden. Vi købte ind i supermarkedet - en udfordring, da der ikke lige var ingredienser til tortilla eller lasagne. Jonas sørgede for vi alle blev mætte med hjælp af vores housekeeper og et meget primitiv køkken - et gasblus, ingen varm vand, en enkelt kniv, et spækbræt skåret ud af en gammel dør og så lidt lys, at det var umuligt at se, hvad der blev skåret og skyllet. Køkkenhygiejne er fuldstændig ukendt her....eller også vi fuldstændig hysteriske hjemme.
Ved sengetid sagde Gustav til far: 'vi har slet ikke travlt på Sri Lanka - men det har vi hjemme i Danmark' !!! Gid vi kan finde ud af at finde den ro og gi det nærvær i hverdagen hjemme, som er os muligt nu...
Kh
- comments
Marianne Ja af børn og...... skal man høre sandheden. Men det er da dejligt at selv de mindste oplever den ro og nærvær I som familie netop havde som mål at opnå på denne rejse. Jeg er meget forbavset over at høre hvor alsidig natur og dyreliv der er at opleve i lille Sri Lanka. Og Elke - ja det er et fantastisk og stort dyr. Vi havde selv fornøjelsen at støde ind i et par stykker i mørket en meget tidlig morgen på en klippekant et andet sted i verden - Grand Canyon! Vi troede de kun havde hjemme på det amerikanske kontinent. Jeg sidder lige nu og nyder en sen morgenmad på min første feriedag (som jeg må holde alene). Ferie bliver der nu nok ikke så meget af, men tid til en masse praktiske småopgaver, frisør, øjenlæge, fysbehandlinger i løbet af ugen. Og så forberedelse til uddannelse som starter mandag i næste uge. Så jeg har sagt på gensyn på jobbet, hvor jeg først er retur om 7 uger. Skal dog lige til et lille møde på job i morgen, hvor vi skal informeres om endnu en organisationsændring - det bliver man vist aldrig færdig med i sundhedsvæsenet (heller). Vejret viser sig fra sin skønneste side med absolut fornemmelse af forår, så lidt havearbejde trækker - træer der skal beskæres. Knus herfra til jer alle