Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen stod på sandboarding. Da vi allerede ville blive hentet kl. 8 af vores guide, stod vi op kl. 7 for at gøre os klar. For ikke at tage af sted på tom mave, gik vi ned på en halvsnusket restaurant, der lå i forlængelse af vores hotel, hvor vi forsøgte at bestille to sandwiches. Det skulle dog vise sig at være yderst besværligt, for Kiyas kyllingesandwich kunne de angiveligt ikke nå at lave på den halve time (!!!), som vi havde afsat til morgenmadsspisning inden afgang. Jeg (Emil) bestilte en sandwich med skinke, ost og tomat. Den kunne de lige klare at lave på en halv time, men jeg kunne ikke få vand at drikke, da de ikke havde andet end te og juice. Deres juice lød dog forfærdelige, så jeg sprang over, mens Kiya prøvede lykken med en ananasjuice. Hun tog dog kun én enkelt tår af den, da den var varm og ulækker.
Efter den frygtelige morgenmad blev vi endelig hentet. Det viste sig, at vores guide var en (max) 18-årig, meget lidt entusiastisk og ikke særligt sandboard-agtig fyr. Vi tænkte, at han bare måtte være vores chauffør, og at vi så ville blive mødt af en mere professionel guide ude ved sandbankerne.
Vi tog dog fejl. Han skulle både køre os derud, give os udstyr og vise os hvordan vi brugte det. På vej derud fortalte han, at det koster nogle småpenge ekstra at få lov at entrere sandbankerne. Det var vi ikke blevet oplyst om, da vi dagen forinden havde købt turen, så vi sagde, at det måtte de selv ligge og rode med. Vi ved af bitter erfaring at folk herovre prøver at snyde en, selv for småpenge, og vi er trætte af det, så vi har af princip lært at sige fra.
Vi endte med at køre af sted, efter de havde indset deres fejl, og en halv time senere ankom vi til en lille landsby nært beliggende ved sandbankerne. Herfra kunne vi ikke komme videre i bil, så vi måtte gå. Her fik vi også tildelt vores sandboards, der umiddelbart så noget gamle og hærgede ud. På vej over til sandbankerne, blev vi forfulgt af flere vilde, men dog fredelige, hunde. En af hundene valgte at pisse på mig, så jeg stod der midt i sandet med en plaskvåd overpisset sko. Det var sandsynligvis noget af det morsomste, den 18-årige har set i sit liv, for han var flad af grin. Jeg tog det dog ret pænt, og lod bare sandet og solen tørre det.
Endelig kom vi op på sandbankerne og fik prøvet vores sandboards første gang. Det var fuldstændig umuligt at komme ordentligt i gang, fordi mine fødder gled ud af fodspænderne konstant. Kiyas var ligeledes frygteligt. Hendes fodspænder var lavet af velcro, som der sjovt nok gik op, hvis hun så meget som bare rokkede med ørerne.
Nu har jeg sandboardet to gange før, og det her var dog det værste udstyr jeg har prøvet. Vi måtte prøve os med andre metoder, da det var umuligt at bruge dem som sandboards bruges bedst. Vi prøvede både at sidde og ligge ned, og det fungerede da en smule bedre, men da sandboardene var virkelig gamle og brugte, var selv dét næsten umuligt. Slukørede og sure vendte vi snuderne hjem mod Trujillo og bureauet, som vi havde tænkt os at klage til. Vi havde betalt for tre timers sandboarding med professionel guide og professionelt udstyr. Vi fik 40 minutters mislykket sandboarding med 18-årig knejt og uacceptabelt udstyr.
Vi tog først hjem og vaskede sandet af, og så tog vi ellers hen på pladsen, hvor vi havde købt turen dagen forinden. Manden, som vi havde købt den af, var dog ingen steder at se, men vi fandt en fyr fra samme bureau, og her krævede vi halvdelen af pengene tilbage. Det endte med at vi fik 25 % tilbage, som manden betalte af egen lomme, da han ikke kunne få fat på sin overordnede. Han tilbød også, at vi kunne komme på en gratis ruin- eller ride-tur, men da vi skulle videre mod Lima om aftenen, var vi nødsaget til at takke nej.
Resten af dagen gik med mange timers afslapning og pakning på vores hotelværelse, som vi for 50 soles havde fået lov til først at checke ud fra sent om aftenen. Vores bus gik lidt over 21, så vi drog mod busterminalen, hvor vi fik lov at sidde i VIP-logen, eftersom vi jo havde betalt for Super-VIP. Det var vi som fattige studerende meget benådede over. Kvaliteten af bussen var også fænomenal ift. alt vi tidligere havde prøvet på vores tur, så vi faldt ret hurtigt i søvn i vores sæder, der kunne ligges næsten helt ned.
- comments