Profile
Blog
Photos
Videos
Kl. 6 om morgenen vågnede vi med hold i nakken, ved at chaufføren annoncerede, at nu var vi i Lima, og at vi snart ville ankomme til busstationen. Da vi ankom, fik vi fat i vores bagage og sad der et par minutter før min (Kiya's) faster, Lidia, ankom. Hun var kørt med sin ven, som også gav os et lift tilbage til huset.
Da vi ankom til huset, var vi stadig meget trætte. Vi sad lidt med familien, jeg viste Emil rundt i huset og vi fik noget morgenmad. Vi var dog meget trætte, fordi vi ikke havde sovet vildt godt (på trods af vores "Super VIP Cama-Cama").
Vi lagde os derfor ind på vores værelse, hvor vi hurtigt faldt i søvn.
Efter et par timer vågnede vi lidt mere friske. Vi valgte derfor at gå en tur ned til Mega Plaza - et shoppingcenter der ligger ca. 1 kilometer væk. Det er et åbent shoppingcenter, med masser af butikker, caféer, restauranter og et stort supermarked. Her spadserede vi lidt rundt og kiggede på tøj samt fik handlet lidt snacks i supermarkedet.
Da vi kom hjem, havde min farmor lavet arroz con pollo (ris med kylling). Efter vi var blevet godt mætte (hvis man ikke var blevet mæt af maden, så kunne man få en skål suppe) dejsede vi om i sengen, glade for endelig at ligge i en ordentlig seng.
- comments