Profile
Blog
Photos
Videos
Så var dagen kommet. Vi skulle hjem.
Vi startede med at tage et smut ned forbi Mega Plaza igen, hvor Emil og min far begav sig ind i supermarkedet for at købe noget forskelligt, som vi også skulle have med. Imens underholdte min faster mig, mens jeg fik gjort mine negle rejseklar.
Det med at pakke 6 ugers oplevelser ned i to rygsække er nemmere sagt end gjort. Udover det, var der alle de gaver, som vi skulle have med hjem. Det endte med, at vi havde en fuldstændg proppet rygsæk og en flyttekasse med blandt andet en cajon (et instrument på størrelse med en kopikasse).
Vi havde pakket vores bagage praktisk. Vi havde en del med, som nok ikke var helt tilladte som fx frø og kartofler, men vi havde den fine strategi, at alt det kom i backpack'en, mens alt vores tøj og almindelige sager kom ned i den store kasse. Hvis Emil kom gående med en backpack, var der nok ikke nogen, der ville syntes det var mærkeligt, så han ville kunne slippe nemt gennem tolden. Med hele den store oppakning begav vi os af sted mod lufthavnen.
Det bliver aldrig nemt at sige farvel. Det er mest det, at man ikke ved, hvornår man ser dem igen. Men denne gang havde jeg i det mindste Emil med, så det gjorde det lidt nemmere, men også kun lidt.
Og så var vi på vej.
- comments