Profile
Blog
Photos
Videos
Flyveturen var hurtigt overstået. Det er utroligt, hvor langt man kan komme på 12 timer i et fly. Det virker helt ekstremt, efter at have været vant, til at man kun havde rykket sig en millimeter på verdenskortet efter timelange busture.
Men pludselig var vi hjemme igen. Det var vores bagage desværre bare ikke. Vores fly fra Lima til Amsterdam var blevet noget forsinket, så det var på et hængende hår, at vi overhovedet selv nåede det næste fly. Vi nåede lige at komme løbende ind i gaten, mens de kaldte 'last call' ud over høtalerne. Det var derfor ikke så mærkeligt, at vores bagage ikke nåede det.
Vi måtte derfor hen og melde, at vores bagage ikke var ankommet. Vi skulle udfylde en masse sedler og bagefter blev vi bedt om at gå hen til tolden for at declare hvad vi havde med.
Lige pludselig spillede det ikke den store rolle, hvordan vi havde pakket tingene. Vi gik ned af den røde sti og stillede for at declare.
Manden spurgte os først, om vi havde alkohol med. Det havde vi, men vi havde kun den tilladte mængde. Så spurgte han, om vi havde tobak med, det havde vi heldigvis ikke. V havde tilgengæld både kaffe og the med, men igen heldigvis inden for de tilladte mængder og mærker. Til spørgsmålet, om vi havde andet med, svarede vi at vi havde en masse andre ting med og begyndte at nævne nogen af dem, men det gad manden ikke høre om, så han lod os gå. Og så gik vi - ud af dørene og ud til vores familie og hjem.
- comments