I Trujillo findes der flere forskellige ruiner, og selvom vi fik tilbudt en masse guidede ture derhen, besluttede vi at tage turen selv. Det var egentligt ikke så meget pga. prisen, for det ville nok faktisk være en smule billigere at have taget på en arrangeret tur, men turene var meget lange og indeholdt mange elementer, som vi ikke følte, at vi havde brug for.

Derfor tog vi turen i vores eget tempo.

Vi startede med at tage ned i det lokale supermarked for at få noget morgenmad. Vi fandt først nogle små yoghurter, men efterhånden som vi kom igennem det store supermarked, endte vi med at have fyldt kurven med en hel overdådig morgenmad. Jeg (Kiya) fik en empanada med kylling og en yoghurt, mens Emil fik en yoghurt, en drikke-yoghurt, en pizzabolle, et pølsehorn og et kæmpe stykke kage.

Da vi var blevet mætte, tog vi en taxa ud til første stop på programmet: ruinbyen Chan Chan der er bygget omkring 1300 f.v.t., og som engang var den fungerende hovedstad for Chimú-folket.

Da vi kom frem, skulle vi først købe en billet, der gav adgang til fire forskellige steder. Vi havde hørt, at man kunne få studierabat, men da ingen af os havde medbragt vores studiekort fra CBS, så tog vi chancen og afleverede Emil's studiekort fra Spanien og mit kørekort.

Damen kiggede lidt mærkeligt på kortene, men da hun tydeligvis ikke anede om det var gyldige studiekort eller ej, gav hun os billetterne til halv pris. Ved indgangen stod en masse guider og prøvede at sælge deres service, men vi lod os nøjes med en lille brochure, der på spansk forklarede om ruinen og historien bag.

Turen i den gamle by startede med en stor plads (som engang var en sal), der var blevet brugt til forskellige ceremonier. Derefter fortsatte turen gennem fugle- og fiske-korridoren. Byen bestod af flere gamle sale, gravkamre og sågar en udtørret sø. Alle murerne var udsmykkede med mønstre af fisk, pelikaner, fiskenet, bølger og andre marinemønstre.

Efter Chan Chan tog vi en taxa videre til næste stop, som var ruinen Huaca La Esmaralda. Dette var et gammelt tempel, der lå inde i byen. Det var ikke helt så imponerende, men templet Huaca del Arco Iris var derimod utrolig flot. Her kunne man se aftegninger af regnbuer, der engang har prydet murene, og man kunne endda gå rundt på muren, der uden alt for mange sikkerhedsforanstaltninger gjorde det til en mere autentisk oplevelse.

Det sidste stop - som vi havde billet til - var et lille museum, der desværre havde lukket den dag. Så fra det sidste tempel tog vi en taxa ud af byen for at se nogle flere og anderledes ruiner. Ruinerne, der var bygget af Moche-folket ca. 700 år før Chan Chan, havde engang været to store templer. Det største - Huaca del Sol - var det politiske tempel, men var pt. desværre ikke til at se på tæt hold grundet en igangværende restaurering. Det andet tempel, Huaca de la Luna, var det religiøse tempel, som vi efter lidt ventetid på en tvunget guide skulle have rundvisning i. Byggestilen her var meget anderledes end Chimú-folkets. De havde dog stadig meget fokus på marinesymboler, hvilket nok skyldtes, at Trujillo ligger tæt på havet. Huaca de la Luna var bygget i flere lag. Befolkningen havde startet med at bygge et lille rum, derefter fyldte de det op igen, og byggede et større rum ovenpå. Dette havde de gjort i alt fem gange. I dette tempel var der brugt de tre grundfarver samt de to kontraster til at male de mange udsmykninger på murerne. Det var meget imponerende.

Da vores tur sluttede, stod der en combi (en minibus) på parkeringspladsen, som ville tage os med ind til Trujillo for kun 1,5 sol (ca. 3kr.). Det var en del billigere end den taxa, der havde kostet os 15 sol på udturen. Vi satte os derfor ind i den lille bus. Selvom chaufføren og hans datter prøvede alt hvad de kunne for at skaffe flere passagerer, så kørte den af sted bare med os. Vi kørte dog meget langsomt og dyttende af sted for at gøre opmærksom på, at vi havde plads til (mange!) flere. Stille og roligt gik den lille bus fra at være helt tom til at være fuldstændig overproppet. Et sted inde i byen fik vi at vide, at turen stoppede her. Småforvirrede måtte vi spørge forskellige lokale om vej for at komme hen til vores hotel, som alligevel lå et stykke væk.

Efter en lang og spændende dag i ruinernes tegn, var vi nu blevet rigtig sultne, og gik ind for at få en kombineret frokost/aftensmad på en restaurant, der lå lige ved vores hotel. Her sad vi og slappede af i en flot kolonialsk gårdsplads, mens vi spiste lækker mad, samt lyttede til en yderst talentfuld ung pianist.