Efter en nat i det frygtelige fortidslevn af et hotelværelse, med den ulækre indelukkede stank samt blod på gardinerne, var vi begge fast besluttede på at skifte hotel. Da internettet var ikke-eksisterende, var det ligesom ret svært at søge online efter et bedre hotel. Efter en yderst kedelig morgenmad, bestående af tvebak-lignende boller og klam juice, fik vi allernådigst lov til at låne en computer på hotellet. Herfra søgte vi så hoteller i nærheden, men enten lå de for langt ude, var for dyre eller for klamme. Vi måtte igen ty til Lonely Planet, og her fandt vi et sted meget tæt på det klamme hotel. Der checkede vi ind omkring frokost-tid. Her er der rent, der er internet og en fin balkon med udsigt til nogle fine koloniale bygninger i flere forskellige farver. Efter at have nydt godt af Wi-Fi, som vi havde savnet i snart en uge, spadserede vi ud for at finde noget frokost. Det blev til pizza og lasagne til deling, på en ganske pæn italiensk restaurant i bygningen lige ved siden af vores hotel. Herfra drog vi videre ud i byen, for at finde ud af hvad vi gjorde med vores videre færd sydpå. Det blev væsentligt besværliggjort af, at alle busselskaberne har valgt at placere sig forskellige steder. Da vi først havde taget en taxa ud til et specifikt busselskab, og ikke var helt tilfredse med deres valgmuligheder, måtte vi se os nødsaget til at gå af sted mod det næste. Vores taxachauffør havde sagt, at det ikke skulle ligge så langt væk på gåben. Efter at have gået lidt, blev vi dog i tvivl om hvorvidt vi overhovedet gik den rigtige vej, så vi spurgte en tilfældig forbipasserende. Hun viste sig at være en ret snaksalig ældre dame som råbende viste os, at vi var på rette vej, så vi takkede pænt for hendes tid og begav os videre, men hun var ikke færdig med os. Hun var meget interesseret i at vide, hvor vi var fra, så jeg (Emil) svarede, at vi kom fra "Dinamarca". Det forstod hun slet ikke, og sagde blot "Que mapa?" ("hvilket kort?"). Jeg svarede, at jeg ikke sagde "mapa" men "Dinamarca" og at Dinamarca lå i Europa, hvortil hun spurgte, om det så var Frankrig eller USA vi kom fra. Efter en mindre udredning af Nordeuropas geografi sagde vi farvel til den flinke dame, og bevægede os mod busselskabet Linea. Her havde vi tænkt os at købe en billet mod Huaraz enten d. 26. eller 27., men kunne først komme med om aftenen kl. 21 eller 22, hvilket ville betyde 7-8 timers bjergkørsel (og ankomst) om natten, hvilket vi helst ville undgå. Eneste anden mulighed var at tage en direkte (og meget mere bekvem) nattebus til Lima på 12 timer, som kørte langs kysten. Vi besluttede os for Lima, da vi efterhånden var ved at være godt trætte af at køre i bus. Da turen fra Huaraz til Lima også tager 7-8 timer, sparer vi alligevel et par timers bjergkørsel, fordelt over to busser.

Man kunne vælge i mellem klasserne "directo" (den billigste), "especial", "VIP" , "Super VIP Cama" og så … den dyreste og forhåbentlig mest bekvemme, som vi nemlig valgte: "Super VIP Cama-Cama". Bag den lange og fornemme titel gemmer sig brede sæder, der angiveligt kan ligges helt ned til 180o, mad er inkluderet, man har en personlig skærm til film og man får udleveret tæpper. Det er væsentligt mere luksus, end vi hidtil har været vant til, men vi følte, at vi havde brug for at have prøvet at køre i bare én god bus på hele vores tur, så vi betalte 240 kr. pr. person for turen - så nu håber vi, at vi får, hvad vi har betalt for.

Billetten blev købt til d. 27. Januar, hvor vi skulle af sted ved 21-tiden mod Lima.

Om aftenen tog vi på en fin lokal restaurant som hed El Celler de Cler. Her var priserne lidt pebrede for lokal peruviansk mad, men for omtrent 400 kr. fik vi varm kød-ceviche og causa til forret, samt indbagt kød i kartoffel og pasta-ret med karry til hovedret. Til at drikke fik vi først to daiquiris og dernæst et par øl. Restauranten lå i en gammel kolonialsk bygning, og vi fik plads på den eftertragtede balkon, med udsigt til … den præcis samme vej, som vi havde udsigt til fra vores hotelværelse-balkon. Alt i alt var det en rigtig hyggelig oplevelse at prøve noget lidt finere lokalt mad.