Profile
Blog
Photos
Videos
Vi stod op allerede kl. 6 i morges for at vi kunne være tidligt på busstationen. Vi gik direkte hen til det firma, hvor vi dagen forinden havde forhørt os om priser, længde og bus-kvalitet og bad om en billet til grænsebyen Ipiales. Vi betalte derefter (med dankort som vi havde sikret os, at de tog), hvorefter han rakte os en billet til Pasto, en by der ligger ca. 2 timer fra Ipiales. Vi fortalte ham, at han havde givet os den forkerte billet og manden så ud som om, han skulle til at give helt op, før han begyndte forfra. Emil gik i mellemtiden ned i supermarkedet for at hente nogle forsyninger til den 11 timer lange bustur.
Jeg (Kiya) blev tilbage med manden, og eftersom vi nu skulle længere, manglede vi at betale 10.000 pesos (ca. 30 kr). Jeg rakte ham igen dankortet, hvortil han sagde, at det kunne jeg ikke betale med. Eftersom Emil var gået med alle vores pesos, sagde jeg til manden, at jeg kunne betale med dankort eller dollars, fordi det var det eneste, jeg havde. Den stakkels mand blev til sidst så fortvivlet, at han solgte os en billet til Pasto og skrev Ipiales på den, og så skulle vi ikke betale den fulde pris. Ret bekymret for mandens metode og billettens gyldighed fik jeg hurtigt fat i Emil, og vi skyndte os op til bussen. Det viste sig her, at bussen stoppede begge steder, på trods af at vi havde fået at vide, at den ville køre direkte til Ipiales - dvs. turen tog lige en time mere end hvad vi havde fået at vide. Derudover var det nok ikke helt den kvalitetsbus, som vi var blevet lovet dagen forinden. Det var ikke den bedste start på turen, og det gjorde det heller ikke bedre, da damen foran Emil som det allerførste lænede sit sæde HELT tilbage, så han dårligt kunne være der. Alt imens en colombiansk film der svinede svenskere til, bragede med ekstrem volumen ud over hele bussen.
Men vi vænnede os stille og roligt til det hele og fik humøret op igen. Vi brugte turen på at se nogle af de utrolig højtlarmende spanske film, sove, snakke, høre musik og en gang imellem at være i stand til at gå på det wifi, bussen efter sigende skulle have. Vi stoppede kort og fik noget frokost, der bl.a. bestod af et meget tyndt stykke kylling og nogle hvide ris, der ikke var specielt hvide. Allerede efter "kun" 11 timer kom vi dog frem til Ipiales. Her fik vi checket ind på et hotel, som Emil havde kigget på forinden, og efterfølgende gik vi ud for at finde et sted at spise aftensmad. Aftensmaden stod på pizza som viste sig at være meget bedre end først antaget. Nu er vi igen tilbage på værelset. Værelset, hvor vi kun har én fungerende stikkontakt til at få ladet diverse elektronikgenstande op inden turen går mod Ecuador i morgen. Og så har den endda en løs forbindelse, så mens jeg sidder og skriver, får Emil krampe i armen af at sidde og holde stikket
- comments