D.12/7-09

Solen kiggede igen frem fra en lille sky men det blæste en halv pelikan, så morgenmad blev flyttet til hen under terreassen. Som at få morgenmad bragt til døren. Lækkert! Vi spiste hurtigt, gjorde os klar, sagde farvel og begav os ud på nye eventyr.

Færgen kostede 15 reais og tog halvanden time, desværre ikke en lille båd som sidst. Men den var også dyrere, så dette er nok bedre.

Da vi kom i havn, tog vi bussen mod en gammel portugisisk by kaldet Paraty. Bussen kostede kun 7,5 Reais. Total fedt. Der mødte jeg to engelske fyre, som skulle bo på et hostel til ca. 21 Reais pr nat. Det var billigt, så jeg slog til. Mine belgiske følgesvende ville tage på et andet hostel, da det var ledet af en belgier, så her var det farvel til dem og udveksling af vores e-mail. Med mine to nye følgesvende delte vi en taxa til 6 Reais hver og kørte mod det nye hostel. "Misty Chill", hed det. Og desværre var det 25 Reais, men stadig billigt, så jeg slog til for kun to nætter.

Jeg fik af vide at jeg skulle sove alenepige i et drengerum med tre andre drenge, og tanken var slet ikke så dårlig. God nok til at et smørret smil blev siddende på mit ansigt i ti minutter før at jeg kunne tvinge det væk igen.

Så jeg tog på en lille sightseeing. Byen var en af de første, som blev invaderet af portugiserne i 1500-tallet. Og mange af husene stod stadig godt velbevaret fra den tid. Det var som at gå tilbage i tiden. Byen var fyldt med hestevogne, legende børn med drager og hvide bygninger. Overalt hang der flag, da de skulle have en byfest snart, desværre ville jeg ikke være der til at kunne overvære den, men jeg følte at jeg allerede havde fået nok indtryk af lokale byfester, så sorgen var ikke stor. Der var fristende kagestande og lokkende isboder (tag-selv-system) overalt, og det var svært at sige nej til at hele, men jeg klarede jeg. Weee... I rule!!!

Jeg havde fået et lille bykort udleveret af hostellet, så med det i hånden gik jeg på jagt efter byens supermarked. Idag skulle jeg endelig igang med at være bonderøvsbillig. Jeg købte et kilo ris, en billig dåse pølser og en pakke boullion. Så købte jeg to pakker kiks til min gode samvittighed og skyndte mig tilbage. Eftersom jeg ikke havde nogen erfaring med mængder af ris, så tog jeg en lille kop, og mente at det var nok. Det blev til et kæmpe bjerg ris og jeg blev helt overvældet. Det havde jeg ikke regnet med, men nu vidste jeg at et kg rig, kunne række til maaange dage. Og dåsen med pølser blev delt lige over, så der var til to dage. Jiiihaaa... Stine er blevet økonomisk. Det smagte meget godt og risen blev kogt med en boullionterning, så det gav god smag. Nu var min tur for alvor begyndt. Jeg havde endelig fået det ind og var begyndt at blive økonomisk. Det skulle sku nok gå godt.

D. 13/7-09

Jeg vågnede tidligt og til strålende solskin. Drengene på mit værelse havde været i byen til kl. fire, hvilket jeg vågnede af og troede at alle pludselig havde fået en kædereaktion-trang til at gå på toilettet.

Morgenmaden bestod af det samme som alle andre steder, bortset fra et plus. Corn Flakes... Weeee... og kold mælk. Næsten fjorten dage med kun varm mælk, kan gøre alle kuk kuk.

Idag skulle jeg være en ægte japansk-kamera-turist-med-mit-kamera-stil-typen. Total sightseeing af byen. Havde ikke lyst til at tage på bådture eller hiking eller noget med hest. Følte de belgiske pigers udtale inde i mit hovede, at hvis man havde set en strand havde man set dem alle, og jeg var nu bare her for at møde kulturen gennem byen. Så jeg tilbragte en del timer i byen og fik købt mig en bunke postkort. De var sikkert sultne efter info derhjemme. Så kunne jeg ikke stå min trang længere, så jeg smuttede ind på en isbar og købte et lille bæger is med chokoladesovs. 8 Reais. Det var dyrt, og følte ikke at det havde fyldt noget af det jeg hungrede efter. På hostellet skrev jeg rundt omkring til værter for couchsurfing. Håbede på snart at få bid ellers ville jeg blive fattig før tid.

En på hostellet guidede mig ud til et fort, hvor udsigten skulle være utrolig flot. Fortet var ikke en wauw oplevelse, men udsigten var mættende i sig selv og man følte sig helt i gammeldags paradis. Jeg fulgte vejen længere nede og kom til en strand, hvor jeg lændede mig op af en palme, nød brisen gennem mit hår og læste videre i bogen fra Illha Grande. Det er bare dejligt at ku slappe af og nyde det hele. Koble lidt fra.

Solen var ved at gå ned, og jeg gik igang med min anden omgang af ris og pølser. Mums eller noget. Imorgen stod den på en ny tur ud i verden. Imorgen skulle jeg forlade det tropiske paradis og tage ind mod byen. Længere mod syd. Nu stod Sao Paulo som den næste på min liste.