Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag den 10. januar ankom vi til Eventure Campen. Efter at have ventet tre timer i Mpulungu, og hørt på Julie Motts far Ulrik fortælle, drukket cola, købt proviant, spist eggroll og 'dikke-dikket' med en lille sød lokal baby, kom Glenn Mott endelig. Vi gik ned til havnen og læsasede båden med store sække med dyrefoder og en masse lokale, der ellers skulle gå to-tre timer for at komme hjem til deres landsby.
Fra Mpulungu blev vi sejlet i Eventurebåden over til Mbete Bay (en sejltur på ca. 45 min.). Campen ligger virkelig smukt placeret med en kilometer strand og land langs Tanganyika-søen (som er så ufattelig stor).
Inde ved strandbreden stod Julie Mott og ventede med familie. Vi var helt rundtossede efter at have siddet i en bus i 24 timer, og følte at snavs og sved kunne skrabes af, da laget efterhånden var ret tykt.
Så dejlig var det, da vi endelig kunne pakke ud i Woodhouse og springe i søen fra platauet. Søen er helt klar, og har en rimelig konstant temperatur på behagelige 18-20 grader, og hvis man ellers holder øje med krokodiller og vandcobraer, kan man virkelig nyde en svømme- og snorkeltur.
Vi har endnu ikke set krokodillerne, men har begge haft 'fornøjlesen' af at møde en cobra (dog kun af den unge slags).
Vores dag starter hver morgen kl. 6.30 til morgenmad, hvor vi hver tredjedag har fornøjelsen af Nsima (en grød der mest af alt ligner tapetklister). Ellers består måltiderne af hjemmedyrkede grøntsager og nogle dage sågar selvslagtede dyr fra campen.
Vi nyder at være her, men skal vænne os til at forbindelsen til jer derhjemme er vikelig dårlig, og vores opslag her på bloggen og opkald hjem ikke forekommer så ofte som håbet.
Vi har begge fået Zambianske numre og kan derfor nemmest kontaktes via betalende opkald fra Skype til numrene:
Ditte: +260 09 73 22 06 19
Julie: +260 09 73 22 06 38
Der er oploadet billeder i fotoalbummet, som I kan hygge jer med indtil vi vender tilbage med nye oplevelser fra den store verden.
- comments
Lærke Hej med jer. Hvor er det spændende at kunne følge med i, hvordan det går. Jeg er spændt på at høre, hvad det er for opgaver I skal løse? Hvor mange er I egentlig, og hvornår står skolen klar til elever?...Ja, her er der jo bare gået en helt almindelig dansk uge med masser af regn og tåge, og nu med frost. I fredags var jeg med Arthur og Louise til svømning - det var sjovt! Og i går passede Claus og jeg Arthur med stor succes, mens forældrene fejrede deres seksårsdag. Han sang med på alle børnesangene:) STORT KNUS mor