Profile
Blog
Photos
Videos
En epoke af vores rejse er nu slut. Mandag tog vi afsked med Eventure Camp og de dejlige mennesker, vi har mødt der. Det var med store tårer i øjnene at vi vinkede farvel fra den lokale fiskerbåd, som heldigvis kunne sejle os til Mpulungu. Vi var ellers i den situation, at campens både enten var i stykker eller på tur, og vi derfor skulle gå i 3 timer med vores hus på ryggen for at komme til bussen. Kl. 7 meddelte Glenn os, at den lokale båd ville hente os kl. 8. Fedt og f***! En time til at pakke i! Kl. 08.05 stod vi klar, men selvfølgelig ingen båd. Den kom nemlig først 09.15, dog uden for mange mennesker ombord.
Vi sejlede afsted mens alle stod og vinkede på bredden og vi tudede på båden, så de lokale damer grinede af os. Vi skulle lige runde Mbete, for at hente bådens ejer, men så let gik det ikke. Ved Mbete stod en horde af mennesker og ventede på at komme med. Folk blev læsset ombord med babyer, høns, benzindunke, capenta fisk, bambusmåtter og alt muligt andet ragelse, mens træbåden gyngede fra den ene side til den anden pga overvægt. Da alle enedelig var stuvet ombord, besluttede ejeren sig for, at der var for mange mennesker på båden. Af med godtfolket igen. Så skulle vi afsted! Men næh nej. Bunden af båden kunne fjernes, og dernede satte man varer og mennesker. Og nu var der igen plads, så tilbage med godtfolket. Kl. 10 sejlede vi endelig fra Mbete på en meget overloaded fiskerbåd.
Efter et par stop på vejen, nåede vi til Mpulungu kl. 11.30 og bussen til Kasama kl. 12.
I Kasama har vi indlogeret os på Thorn Tree Guesthouse, en lille oase, der ejes at et meget sødt ældre ægtepar og deres 7 hunde i alle størrelse, former og farver. Vi har sovet i rent sengetøj, på en skøn madras og fået et langt, varmt brusebad og spist kød.
Egentlig havde vi planlagt at indlogere os på et motel nær stationen, for at være tæt på toget, men da vi fortalte det til ægteparret, foreslog de os at blive her, da det åbenbart ikke er sikkert at bo på motellet. Og uden beregning har vi fået et værelse til vores ting, køleskab til proviant og tørresnor i solen til alt vores våde tøj. Vi elsker flinke mennesker!
Vi har provianteret godt i shoprite, så vi i nat kl. 03.00 kan stige på Tazara toget til Dar Es Salaam i Tanzania. Hvis alt går efter planen, ankommer vi ved middagstid på torsdag, og kan derefter tage på badeferie syd for Dar i et par dage, inden vi henter drengene i lufthavnen søndag.
Vi glæder os til at opleve Afrika på togskinner.
Farvel Zambia - Goddag safari, Zanzibar og sex!
- comments
Fader Claus Dejligt at få nyt om jeres - for det meste - gode oplevelser! Nyd nu ferien og pas godt på jer selv og hinanden. KHCl