Profile
Blog
Photos
Videos
Så er første uge på medicinsk afdeling overstået. En helt anden afdeling end den kirurgiske vi forlod. Selvom vi arbejder på samme hospital er der stor forskel på afdelingerne. Medicinsk er meget lille og klemt. Der er godt 20 senge klemt ind på 60-70 kvm. Patienterne er jævnt mere dårlig her også. Næsten alle er ikke ved bevisthed, har trakeostomi og mange forskellige slanger som går ind og ud, op og med, henover og under. De første dage gik med at møde alle og blot se afdelingen. På 2 dagen fik vi lov til at observere sygeplejerskerne udføre diverse opgaver. Mest sengebad, medicingivning og suction. Vi har denne uge allerede set lidt af hvert, dog var der en episode som kom bag på alle selv vores vejleder Tiraporn (som i forresten nok skal høre om, men hun skal næsten have et afsnit for sig selv). Vi skal lave suction, altså rense en patients trakeostomi. Hurtigt opdager vi at sengen er våd da der fra et sår er sivet en del blodigvæske ud. Vi er under Tiraporns observation og modtager ordre fra hende. Da vi så bliver nødt til at vende patienten er der en meget vigtig ting som selv hun ikke var klar over. Patienten har været på operationsbordet dagen inden og er bleve opereret i maven, og det er såret derfra det har væsket. I det vi vender ham kommer der en lille mærkelig lyd som når man putter fingeren ind i munden og ud, og vupti hans tarme ryger ud af maven på ham! Da manden er koblet på respirator kan han ikke tale for sig, men man kan se panikken i hans øjne. Det var en meget voldsom og syrealistisk oplevelse for os alle sammen selv vejlederen. Heldigvis kom der sygeplejersker hurtig til da det rakte uden for vores kompetencer. De fik stoppet tarmene ind på plads og fikseret ham med gaze. Et par timer senere lå han heldigvis på operationsbordet igen så de kunne få lukket ham godt sammen.
Apropo hende, så blev vi første dag mødt af en ekstrem velklædt dame i en flot sort og rød stram kjole som viste hendes kvindelige former. Ikke lige det ideelle sygepleje look vi før har mødt ;) vi finder hurtigt ud af at hun elsker at være fin og hader at gå i arbejdstøj. På hospitalet kender hun alle mennesker vi går forbi og alle kwaier til hende (i kan nok huske i et af de først blog indlæg, at man viser respekt for ældre og personer med højere rang end en selv). Hun er en meget bestemt dame som ikke er meget for at man stiller spørgsmål, men sød er hun og hun elsker at gå og nusse på os hvilket vi nyder!! Derudover elsker hun at sidde ned, sove og spise, hvilket resulterer i lange pauser på godt sammenlagt 2,5-3 timers pause til os. Dem udnytter vi med bl.a. At gå hen i fitness, som thailænderne har svært ved at forstå hvorfor vi bruger så meget tid derhenne ;)
Dog er hun en dame med et stort hjerte og de patienter som er ved bevidsthed bruger hun meget tid på at snakke med, ordne deres hår og negle. Hun vil så absolut dem alle det bedste.
Nu sidder vi i en van til Hua Hin - og vi håber på at komme hele frem. Det føles hvertfald mere som en rutschebane som burde hedde "Xpress to death". Vi sveder og er bange men hva 34kr for en tre timers lang tur kan man vel ikke klage over? Eller måske er det rent faktisk for billigt.
Lige en ting mere, så er det egentlig ret så vildt at der ikke sker flere trafikulykke hernede, for hold nu kæft de kører som en brækket arm? (Hvordan kan en brækket arm køre?? Mærkelig vending!!)
Anyway så føler vi flere gange dagligt os hvertfald heldige, men et godt råd til folket som vil besøge Thailand: husk at jeres forsikring skal dække ekstrem sport ;)
- comments