Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag d. 30 januar, skulle vi hen til en af de 5 Mercy centre i Bangkok. På Mercy centret tager frivillige sig af hjemløse børn mellem 3-18 år, som har HIV/AIDS.
Da vi ankom blev vi mødt af utrolig rare og imødekommende thaiere, vi tog plads inde i et rum hvor den første time gik med at se billeder og høre om stedets funktion, og hvordan Mercy centret var opstået.
De fortalte at de kunne have 60 børn boende i deres hus, men det var børnenes egen beslutning om de ville være der ( men med mad, undervisning og kærlighed ville dette nok ikke være et så stort problem). De fandt tit børnene på gaden, enten var de blevet efterladt af deres forældre, enten på grund af at de var døde eller også kunne familien ikke tage sig af dem. Der var også de børn som var blevet statsløse, da de var flygtet fra nabolandende som Camodja og Laos. Til trods for at disse børn ikke har en chance for at få en uddannelse eller arbejde, tager Mercy centret sig af dem og stiller advokater til rådighed som hjælper dem i retten for at få statsborgerskab. Mercy centret består af frivillige, og med private donationer og hjælp fra regeringen, kan huset varetage både medicin, mad, undervisning og advokater til børnene.
Vi fik fortalt at teenagerne skulle undervises i sexual undervisning, og vigtigheden i at beskytte sig. I og med at det var et religiøst hus, kom der både præster og munke nogle dage om ugen for at bede med og for dem. De gjorde meget ud af at fortælle at børnene hele tiden skulle forstå at selv om de var syge, så var de ligeså vigtige som alle andre - og hvordan de skulle forholde sig til deres sygdom, og de fordomme som ville møde dem udenfor huset.
Efter foredraget måtte vi endelig komme rundt og se hvad der foregik i bygingen, vi kunne høre sange og børnelatter hele tiden, og vi var alle spændte på at møde børnene.
De første klasselokaler var de helt små børn, alderen 3-5 år og sikke store øjne de fik da de mødte os sygeplejersker i døren med vores hvide kjoler. Der gik ikke lang tid, før de kom løbende hen til os for at hilse på den korrekte Thai måde med hænderne foldet foran ansigtet - vi var alle solgte og måtte tage så mange billeder af de søde smukke thai børn.
Da vi endelig kunne løsrive os fra dem, gik vi videre for at se et lokalerne hvor børnene kunne spille computer eller lave smykker, tasker, papir tryk og malerier som de så solgte i en lille butik. Vi købte alle små fine perle smykker, T-shirts med print og tasker - vi viste at det gik til et fantastisk formål joJ
Efter denne helt fantastiske dag, sagde vi farvel til de frivillige som havde vist os rundt - vi var alle super glade og meget imponeret over de mennesker som gjorde deres bedste, for at gøre en forskel for børnene og deres fremtid her i Bangkok.
Inden vi gik donerede vi alle lige nogle bath i en stor glas beholder, selv små donationer kan gøre en forskel J
- comments