Profile
Blog
Photos
Videos
En fælles tur til Chiang Mai.
Egentlig vidste vi ikke hvad vi kunne forvente os af byen Chiang Mai som ligger nord for Bangkok. Det var enten 14 timer i bus eller 1,5 time i fly - og man er da godt dum hvis man ville tro vi tog bussen. Efter arbejde drog vi ud til den lille internationale lufthavn Don Muaeng. 2 timer senere steg vi ud i mørket i Chiang Mai. Vi fandt hurtigt det guest house vi havde booket værelser på og sikke et luksushotel vi havde fundet os der - NOT! Har man ikke før været backpacker og prøvet snaskede steder, så var det her enten stedet at få det prøvet eller ikke. Vi valgte at give det en chance, det var trods alt kun 42 kr for et værelse i tre nætter - og helt ærlig, hvor meget tid skulle vi lige bruge/havde lyst til at bruge på værelserne? Vi fik det "gode" værelse viste det sig. Dog lignede toilettet noget som ikke var blevet gjort rent i årtier, men alt ser slemt ud i mørke ikk?
Sengen var dog skøn. Rigtig blød og lige til at drømme sig langt væk i, hvis det ikke havde været for de skrig vi blev mødt med fra nabo værelset. Thinkerbell og Sørensen havde fået husdyr. Chiang Mai er åbenbart hjemstedet for de største kakerlakker og de havde fundet sig til rette hos dem. Mest af alt mindede de os om kæmpe krigere fra en tegnefilm og insekter med skjold og sværd.
Vi overlevede da alligevel natten, og hey, også de resterende (hvis i nu skulle være i tvivl).
Næste dag lejede vi en Van og drog ud til en elefant park hvor vi skulle ride på elefanter og ellers se på hvad de kunne få dem til. Elefant industri er en kæmpe turist attraktion i Thailand, men også den hvor flest turister kommer til skade. Også det overlevede vi. Vi fik dog den største hanelefant og Camilla fik da lige smidt ordene i hovedet på Lykke; " ÅH NEJ. Vi skal have en han. Det er de mest aggressive og da min mor sad på en stak den af med hende!" Nå, er vi klar til at hoppe ud i døden? Og faktisk var det lige så slemt som det lyder. Sjovt havde vi det da, da vi nok mest mindede om nogle der sad i det Gyldnetårn på vej op. Dagen stod også på elefantshow, paraply fabrik/og vifter og til slut JUVELER! Forestil jer, 8 Danske tøser gå amok i en nærmest gratis juvel butik! Fx købte Camilla sølv ring og øreringe med diamanter for godt 400 kr og ja, de er ægte og håndlavede. Det er åbenbart så sindssygt billigt i denne skønne lille ældre by i Thailand.
Når man kom tilbage på "Hotellet" åbnede man gerne døren for at håbe på ubudne gæster ikke var dukket op. Heldigvis slap vi for zoologiskhave på vores værelse, men det var da super hyggeligt at man ikke behøvede at gå ind til naboen for at spørge dem om de havde haft en god dag.
Den sidste dag inden vi skulle tilbage til det tilosede Bangkok stod på tempel. Turen dertil indbød 306 trappetrin hvilet vi kun ser som skøn træning for balder og baglår. Et Tempel er et tempel i Thailand, og har man set et føles det som at man har set alle. Dog havde de en skøn herlig delikatesse lige udenfor hvor der var dej omkring en banan og med chokolade! Guffe guffe..
Om aftenen stod den på kultur med dans og mad. Begge dele er meget anderledes nordpå end vi før har set. Vi spiste på puder på gulvet, mens danserne viftede rundt omkring os.
En weekend med skøn mad og herlig selskab er guld værd! Dog var der en ting vi særligt nød - den rene luft! Vores lunger elskede os denne weekend for at kunne trække vejret uden os og den fugtighed der er i Bangkok.
- comments