Profile
Blog
Photos
Videos
Mødet med klimaet i de nordlige højder har ærlig talt været noget af en omvæltning fra det solrige strandliv - man skulle måske tro, at vi ville føle os hjemme her, men sådan spiller klaveret ikke længere! Efter en kold og skælvende nat i tre lag fleecetæpper, mødte vi dagen indpakket i vores varmeste tøj, men erfarede hurtigt at vejret faktisk er nogenlunde tempereret i dagtimerne (!) - så efter en bizar morgenmad, der gik under navnet "hiker's delight" (pandekager fyldt med yoghurt og en fuldvoksen banan), skiftede vi hurtigt til shorts og t-shirts igen (bedre kendt som Afklædt Turist Outfit)
Første dag i Sagada blev samtidig første gensyn med trekking efter vores noget oprivende oplevelse i Palawans. Vi bookede en tur der skulle tage os forbi hængende kister, undergrundsfloder og vandfald, som med en estimeret tid på 2-3 timer, lød noget mere overkommeligt end vores hidtidige udflugt ud i kuperet terræn - og det var det bestemt også!
Turen startede med et kirkebesøg lidt ud over det sædvanlige. Først havde vi et ret chokerende møde med en kistelagt hollandsk turist og dernæst hans kommende gravsted, hvor den jævnt beduggede graver og hans kompagnoner morede sig gevaldigt over deres gravning efter "guld" på kirkegårdspladsen. Derefter var standarden sat for næste stop: de hængende kister, der heldigvis var væsentlig mere interessante end kvalmende. Vi lod os fortælle, at det kun er byens ældste folk (personer der har nået en alder af 90 år) der bliver begravet på denne måde - og af den grund undrede vi os en del over spædbørns-størrelsen på nogle af kisterne (nok er de små hernede), men fik forklaret, at pga. animisme-religionen bliver de lagt i fosterstilling (tilbage til rødderne, kunne man kalde det). Desuden fik vi at vide, at nu hvor der ikke er plejehjem til at underholde de ældre, tackler de deres kedsomhed v. udformning af egen kiste.
…og så fortsatte trekkingen videre til en underjordisk flod, over rismarker for til sidst at ende ved et mindre vandfald. Dernæst fulgte endnu en omgang hjemmebikset frokost bestående af meget hvidt brød (det er praktisk talt umuligt at opdrive noget med hele kerner i) og makrel i tomat, hvorefter vi var klar til næste tur (underjordiske grotter). Denne tur viste sig endnu engang viste sig at have en liiiidt anden sværhedsgrad end forventet. Det startede som sædvanligt fredeligt ud, men efter kort tid bevægede vi os ned under jorden i et meget klaustrofobisk miljø. Formålet var, at bevæge os fra en grotte til en anden gennem en slags underjordisk sti - bortset fra der ikke var nogen sti, men derimod store afsatser og et par reb til at fire sig ned i de mest ufremkommelige sorte huller. Nu bør det nok være på plads at informere alle tilhængere af praktisk fodtøj (far 1 og far 2) om, at vi til dette grotte-eventyr blev påbudt at iføre os klipklappere! Således tilbragte vi 3 timer uden adgang til sollys med underjordisk klatring (163m under jorden), i selskab med en guide, der ikke var bleg for at udpege hver eneste klippeformation, der lignede et kønsorgan! Ikke desto mindre var det en vanvittig spændende oplevelse, og vi fik endda at vide, at vi var hurtigere end gennemsnittet. Juhu!
Vel tilbage under åben himmel, begav vi os hen for at spise på et anbefalet sted, hvor vi (igen) var vidner til en sygdom, vi har valgt at betegne lonely-planet-feberen!!! (symptomer: markant prisstigning….og ikke så meget andet). Sygdommen har bredt sig til både overnatning, entré-priser, transport m.m. i området også!
Vi skal nu tilbringe et par dage mere i bjergene, før turen går til Manila og derefter Boracay.
P.S. Vi har nu mødt (og dræbt) vores første kakerlak.
- comments
Bente. I får sandelig blodtrykket til at stige hos os efterhånden som vi får læst jeres utrolige og spændende rejsebreve. . Vi venter med spænding på næste melding selvfølgelig! Knus fra ff og fm.