Den 3. juni floej vi fra Denpasar til Bangkok, hvor vi havde en sidste genforening med Sarah og Josephine paa Khao San Rd., inden vi morgenen efter satte kurs mod Siem Reap i Cambodja.

Moedet med Cambojda har vaeret en saerlig oplevelse, da vi begge netop har laest bogen, "First they killed my farther", som er erindringer fra tiden under Khmer Rouge regimet, hvor omkring 1.7 millioner mennesker blev slaaet ihjel, og hvor forfatteren som barn lever under miserable forhold i arbejdslejre, mister begge foraeldre og bliver traenet som boernesoldat. Det er derfor med en klump i halsen, vi moeder de aeldre, eller blot midaldrende i samfundet, vel vidende de nok har oplevet de mest grufulde ting. Konstant mindes man ogsaa om, at krigen stadig tager sine ofre, idet landminer er et vedvarende problem - og overalt paa gaderne sidder grupper af landmineofre og spiller musik.

Men folk ser fremad, og det goer vi ogsaa - det er et utrolig smukt land, med en rig kultur og et utrolig venlig folk, saa vi oplever en masse, og forsoeger i det smaa at bidrage lidt til samfundet. Vi besoegte den foerste dag boernehospitalet i Siem Reap, hvor vi begge donerede blod, da det er en kaempe mangelvare. Siden boernehjemmet paa Filippinerne, har vi faaet et (meget) svagt punkt for boernene hernede, saa vi har ogsaa uddelt baade kiks, chokolade og maelkeerstatningspulver. Heldigvis er der utrolig mange, der har oejne paa situationen i Cambodja, saa der er mange frivillige organisationer tilstede, saa det varmer vores hjerter!

Ud over at faa stukket en massiv kanyle i armen, brugte vi foerste dag paa et Khmer-madlavningskursus, hvor vi laerte at lave friske foraarsruller og Amok (lokal ret med kokusmaelk og citrongraes). Siden da er vi gaaet amok med Amok - det smager himmelsk! Og bare rolig, vi har forhandlet os frem til de noedvendige krydderier paa det lokale marked, saa vi kan kokkerere efter hjemkomst (men nok foerst efter en betydelig pause fra ris-retter).

Dagen efter hyrede vi en tuctuc i to dage, som fragtede os mod de storslaaede templer i Ankor omraadet - men dog ikke foer vi aflagde besoeg ved billetlugen, der udstyrede os med indgangspas med skeloejede billeder i froeperpektiv af det, der skulle forestille at vaere os. Ak ja! Vi startede med de fjerne templer, for derpaa at arbejde os frem mod klimaks: Ankor Wat. Paa vejen besoegte vi ogsaa Cambodja's landmine-museem, hvor Aki Ra - en soldat, der selv lagde tusinder af landminer under krigen, nu har dedikeret sit liv til "de-mining" og har et hjem for boern, der har vaeret ofre for landminer.

Blandt alle de templer vi saa (og det var mange), var det mest fascinerede nok Ta Phrom, hvor junglen har overtaget styret, og enorme traeroedder har taget bolig i ruinerne. Vaeldig fascinerende! Det var ogsaa i disse omgivelser, at filmen "Tomb Raider" blev optaget.

Paa andendagen saa vi baade solopgang og -nedgang i tempelregi, men maatte begge gange flygte fra de allestedsnaervaerende japanske turister, som med kaempe-kamerarer og evig snak lidt oedelagde det romantiske sceneri. Efter en lang (og fugtig og varm) dag omgivet af fortiden, besluttede vi, at det var paa rette tid at besoege baren, "Ankor What?", for at tjekke, om det var sandt, at oellene kun koster 50 cent. Det var ganske rigtigt! Efter at havde benyttet os af den service, smed vi vores traette kroppe ind i en V.I.P. natbus, der igen koelede ned til 19 grader - og udleverede taepper til alle andre end vikingerne med de klaprende taender.

Imorges ankom vi saa til Sihanouk Ville, som er et af de eneste steder med strand i landet. Her er dog imidlertid regnvejr, saa hvis vi hjemvender ligesaa hvide som vi tog afsted, saa ved I hvorfor! Naeste stop bliver hovedstaden, Phenom Phen, hvor vi igen skal konfronteres med Khmer Rouges grusomheder, naar vi skal se "The Killing Fields" og "S21". Efter det har vi igen sat os i kontakt med Air Asia, der fragter os til Bangkok den 12. - tids nok til en sidste omgang massiv shopping.

Som en lille bonus, har vi under de mange timers transport, udformet en liste over backpacker-toejsituationen! Efter godt tre maaneder paa farten, bliver det gode forhold til toejet gradvist nedbrudt, eftersom pletterne fra chilisovsen, lugten af terrarium og fugten aldrig rigtig helt forlader de kaere beklaedningsdele. Vi er, efter lange overvejelser, naaet frem til en indeling i fire kategorier, baseret paa hvor klamt det er:

1) Det hellige:

Kendetegn: soelv, pallietter og skinnende!

Toejet i denne kategori er pakket i seperate poser (primaert for at undgaa smitte fra andet beskidt toej) og bestaar naesten udelukkende af det toej vi har koebt, og som vi gerne vil have med hjem igen i nogenlunde stand.

2) Det udstoedte, men rene:

Kendetegn: gamle kendinger i ekstremt kroellede udgaver

Dette toej er typisk endten for grimt, for varmt eller for uinteressant til at blive baaret.

3) En plet eller to goer ingen skade:

Kendetegn: Godt brugt, slasket pga. fugt eller smittet af fugt

Tro det eller ej, men toejet i denne kategori er det mest brugte. Det er saedvanligvis dagsgammelt og jaevnt plettet.

4) Ad,det kan jeg aldrig have paa igen!

Kendetegn: Deformeret til uigenkendelighed

Denne kategori behoever serioes professionel hjaelp (mooooar!!).