Profile
Blog
Photos
Videos
Udmattede, svedige og svært beskadigede af rifter, ligtorne og myggestik - sådan ankom vi til vores hostel i morges efter et MEGET intenst døgn i den filippinske jungle! Vi havde egentlig ikke planer om at opdatere så hurtigt igen, men nu skriver vi imens hukommelsen (og rifterne) stadig er friske.
I går kl. 05.15 ringede vækkeuret og vi kørte med guiden Ermie mod noget jungle et stykke fra Puerto (præcis hvor fandt vi aldrig ud af). Kort efter begav vi os af sted, og en lystig indfødt frontfyr stødte til vores lille gruppe -og han ville til vores store overraskelse tilsyneladende gennemføre turen i klipklappere (!). Selv havde vi iført os det mest praktiske tøj vores rygsække havde at byde på, og følte os klar til en smuk og spændende tur ud i ukendt terræn. Men vi indså efter få timer, at hvad der umiddelbart synes at være en hyggelig tropisk skov med veletableret stisystem havde en helt anden uberørt side!
Det hele startede lovende. Stemningen var i top, og på gensidig gebrokken engelsk blev der smalltalket om alt lige fra filippinsk korruption og global opvarmning til jungledyr og -planter. Efter morgenmaden (bestående af ris og æg pakket i bananblade) skete der dog en markant ændring i vandringsterrænet.
Efter et pitstop på et af junglens smukkeste udsigtspunkter gik turen ind i den del af junglen hvor kun få solstråler naar ind. Vi bevægede os på en næsten lodret bjergside, der størstedelen af tiden var mildest talt ufremkommelig pga. yderst ondsindet beplantning. Vores lokale guide var tydeligvis udemærket forberedt på terrænet og banede sig vej gennem økosystemet med sin manchette.
Vi fulgte saavidt muligt trop, og trods strabadserne holdt vi humøret højt - dog blev der brugt en god rum tid på at afprøve alle tænkelige skældsord på de ubarmhjertige planter, der maltrakterede vores ben. Den ene elendighed afløste den anden, og efterhaanden blev igler og mudrede skred ned af bjergskraaningen hverdagskost! Men bedst som vi troede at vi efterhånden havde håndteret alt det piggede ukrudt der fandtes, faldt Nanna paa en lidt for agressiv tropisk gren (vi har lykkeligt glemt navnet), der efterlod ca. 50 smaa pikke i hendes underben (se billedet i toppen). Vi smed derefter omkring os med forbinding og alcohol, og faa minutter senere var vi paa farten igen (troede vi).
Det gik nemlig op for os at guiderne ikke laengere havde styr paa, hvor vi var, og de rendte I hver sin retning, ledt af hhv. solens placering paa hilmen og kompasset. Vi havde jo faktisk indset det laenge foer dem…den jungle var saa ond, at ethvert bloedt klappe-dyr allerede forlængst havde forladt den!
Vi endte med at vandre rundt i sammenlagt 12 stive timer - og da vi endelig forlod junglen var vores fødder totalt i opløsning, da de havde været våde under hele seancen, idet vi krydsede samme flod 10 gange undervejs. Vel ude af vildnaesset viste det sig saa, at vi var endt saa langt ude for lands lov og ret, at der ikke var nogen transport tilbage til Puerto før dagen efter. Vi blev derfor fragtet af en ladvogn med tømmer, hvor vi (heldigvis) blev placeret på forsædet, og de restende 5 personer hhv. på tag og lad. Få minutter efter blev en levende pattegris kastet op på tømmeret og suret fast med reb omkring maven - og saa var vi klar til afgang! Efter ca. 20 minutter på en meget grovkornet grusvej med den skrigende gris bumpende med på ladet, ankom vi til den skole, hvor vi skulle overnatte. Her genfandt vi hurtigt det gode humør, da søde mennesker gjorde alt for at opmuntre os - bl.a. vha. kaffe, first aid kit, massage, fremvisning af (fotogene) eksotiske fisk, tilbud om karaoke (der heldigvis ikke virkede) og filipinsk rom. Vi endte med at falde i søvn på et bord til lyden af havets brusen og de filippinske mænd, der lystigt festede videre mens de parterede ovennævnte gris.
Tidligt i morges blev vi saa bragt hjem af en propfyldt jeepney, der tilbagelagte 46 km på 2,5 timer, og tog derefter til det nærmeste hospital,
idet det ikke var lykkedes at fjerne alle piggene fra Nannas ben. Tilstandende med støv, skidt og sved havde ret hurtigt resulteret i betændelse, og lægen skældte os med det samme ud for ikke at være kommet noget før - men vi kunne fortælle ham, at folket på skolen ikke havde haft mulighed for at tilkalde ambulancen, pga. dens manglende bremser! Derefter fulgte en smertefuld behandling (under ret usterile forhold),og nu står den så på antibiotika-kur!
P.s. Skulle man vaere i tvivl, saa elsker vi selvfoelgelig stadig naturen i alt dens storhed og pragt, bare lige med undtagelse de draebende hektar jungle vi har turneret rundt i.
- comments
Bevsi Pas på dine bimser!! P.s: der er nu 100 dage til du kommer hjem, det siger min nedtælling selv. Og aldrig for tit at opdatere bloggen, besøger den mindst 10 gange om dagen, i håb om nyt!!! Kys
Anne Skønt at høre I er kommet ud af junglen!! Håber Nanna klarer sig og ikke har for mange smerter efter den behandling.!? Enig i at det aldrig er for tit at opdatere bloggen!! Knus og kys Mor og Sofie
Johanne Hu hej, en oplevelse! Jeg håber i har det godt. Det er rigtig sjovt at følge med i jeres rejse :-) Knus Johanne.
Ane Hahahahahahahahahaha!