Profile
Blog
Photos
Videos
I aften havde festudvalget arrangeret at vi skulle vi holde hyttepubcrawl. Hver hytte skulles have hver sit tema og der skulle være en leg i hver hytte. Hele dagen brugte vi på at finde udklædning og pynt til hytten. Inden det gik i gang skulle vi samles i fælleslokalet, hvor vi skulle spise aftensmad sammen. I fælleslokalet startede vi ud med en leg, som festudvalget havde lavet. Det var "tips en 10'er". Man skulle gætte "hvem der havde den bedste måtte", "hvem der bollede bedst", "hvem der scorede bedst", "hvem der slugte bedst", "hvem der bedst kunne få den ind", "hvem der var bedst til at bruge sine hofter" osv... Det var allesammen dæknavn over noget ganske harmløst. Jeg var f.eks. under kategorien "hvem der shaker bedst". Jeg skulle konkurrerer mod Bente og Fie om, hvem der hurtigst fik rystet fløden til flødeskum. Derefter startede vi i hytte O, hvor de havde juletema, så de var klædt ud som nisser. I hytten blev vi budt på småkager og legen var at vi skulle danse rundt om juletræet. I hytte S var temaet cirkus. De var klædt ud som diverse cirkusartister og aktiviteten var limbo. Her blev vi budt på en velkomstdrink. Til slut skulle vi i hytte T, her bor jeg, hvor de blev budt på rom og cola. Legen var "gå planken ud" og skattejagt. Alle havde gjort rigtig meget ud af både udklædning, lege og pynt. Det var helt sikkert vellykket. Efterfølgende tog vi videre i byen, hvor vi besøgte forskellige barer. En ret vild aften!
- comments