Profile
Blog
Photos
Videos
I dag skulle vi mødes på skolen kl. 8.30, for derefter at skulle videre hen til en anden skole, hvor vi skulle fremføre vores hakadans for ægte maorier, men sådan skulle det ikke gå... Kl. 8.00 blev planerne ændret. Skolen havde valgt at arrangere et sportsarrangement uden at fortælle om ændringen, så med stor skuffelse hang vi alle sammen med mulen, da vi havde gjort en stor indsats for at øve på både sang, dans og taler. I stedet kørte bussen os hen til en ostefabrik, hvor vi fik smagsprøver på ost og vi holdt ved andre seværdigheder. Vi så bl.a. nogle berømte toiletter. Judy mente at det kunne være sjovt at danse Hakaen midt ude på vejen ved toilettet, så det gjorde vi, men vi synes at det var noget underligt noget at gøre, men så er vi også den oplevelse rigere. Det var tæt på at der var kommet et TV-hold for at filme os. Jimmy forsikrede os at det ikke er sidste gang at planerne kan blive ændret med så kort varsel. I Danmark har vi en aftale, når vi har en aftale, men det har man ikke med sikkerhed hernede. Jimmy prøver så vidt muligt han kan at få en ny aftale op at stå. Man kunne tydeligt mærke at han var mindst ligeså skuffet og at han så gerne ville have givet os den oplevelse. Ved middagstid blev vi sat af hjemme ved Judy, hvor vi fik hangi, som er et festmåltid. Det var et lækkert måltid og vi begyndte så småt at acceptere at vi ikke kunne gøre noget ved det. Da vi kom hjem var vi nogen stykker der tog ned og spille tennis i et par timer for derefter at løbe en lille tur ved stranden. Om aftenen tog vi i byen og fik danset vores haka på diskoteket og senere nede på stranden.
- comments
Lars Sandberg Hej Christina.. Ærgerligt opvisningen gik i vask. Håber i får den senere. I går var Pernille til aftensmad,det var hyggeligt. Hun er en dejlig pige. Jeg lavede ovnbagte kartofler med Bretagne sauce, kylling og salater. Det faldt i god smag, jeg fik også et ordentlig farvel kram. Håber du stadig har det godt, og har gode oplevelser. Kærlig hilsen far.