Profile
Blog
Photos
Videos
Igen starter dagen med undervisning fra 8.00 - 14.00 i engelsk med Patrick, hvor emnet var musik og film. Undervisning er stadig anderledes end fra den vi kender derhjemme, men det er på en god måde. Der er ikke meget skrivning, men mest diskussioner på klassen eller i mindre grupper, så vi får træning i at tale sproget. Yderligere er det "forbudt" at tale dansk til hinanden, når vi træder ind på skolen.
Efter skoletid var vi nogle piger der kørte ned for at handle lidt ind. Derefter tog vi nogle stykker ned for at spille tennis på en tennisbane som ligger 2 min væk fra vores hostel. Efter at vi havde afleveret bolde og kejtser i receptionen, kom Jimmy gående i mod os og bad os om at ringe eller skrive hjem for at sige at vi var i god behold, da der har været jordskælv i Christchurch i dag. Vi fik helt kuldegysninger da vi hørte om det og ringede straks hjem. Vores hold ankommer til Christchurch d. 5 april - på min fødselsdag. I byen Auckland, som vi forlod for nogle dage siden, har de kunnet mærke jordskælvet. Der er en gruppe fra Dansk Studie Center som boede på det samme hostel, som vi boede på, da vi var i Auckland, men de er blevet flyttet til et hotel i stedet. Vi har intet mærket til jordskælvet og er alle i god behold. I morgen vil Jimmy holde et lille møde omkring, hvad vi skal gøre, hvis der kommer jordskælv, hvor vi befinder os, men vi holder fingrene krydsede.
- comments