Profile
Blog
Photos
Videos
Kl. 8.30 blev vi alle kørt med bus ud til en svømmehal, hvor vi fik lov til at få et gratis prøvedyk i et bassin. Inden selve dykket skulle vi lære at sætte udstyret sammen dvs. selve mundstykket. Derefter skulle vi afprøve om vi kunne trække vejret igennem det. Dernæst fik vi svømmebriller og svømmefødder udleveret. Vi blev delt ud i mindre grupper, hvor vi havde en instruktør der skulle lære os forskellige ting under vandet. Vi skulle bl.a. prøve at tage mundstykket ud af munden og sætte den ind i munden igen. I starten var det meget ubehageligt, men det blev bedre med tiden. Yderligere skulle vi tage mundstykket ud og tage instruktørens andet mundstykke i munden, hvorefter vi igen skulle skifte tilbage til vores eget. Det ville være nødvendig i en situation, hvor man ikke har mere ilt tilbage. Derefter skulle vi lukke vand ind i vores dykkerbriller for derefter at lære at lukke vandet ud igen. Vandet i bassinet var meget koldt, så svømmede lidt rundt i bassinet for at få varmen. Det hele var meget grænseoverskridende og ikke noget jeg blev helt vild med. Det var meget betryggende at være i bassinet, menjeg fornemmer at jeg vil panikke i havet, når man er 18 m under havoverfladen, så det blev ikke lige noge for mig. Vi var 8 stykker som valgte det fra, så vi skal have fundet på nogle andre aktiviteter vi kan lave imens de andre tager deres dykkercertifikat. Vi har allerede besluttet at vi bl.a. tager ud og surfer og besøger en actionworld. Jeg har det helt fint med at jeg ikke skal dykke, men er glad for at jeg tog et gratis prøvedyk. Jeg må "nøjes" med at snorkle.Os der ikke ville tage dykkercertifikatet blev kørt hjem til vores hostel igen, mens de andre fik endnu en lektion. Derefter fik vi ordnet nogle praktiske ting
Kl. 16.00 kom Jimmy for at fortælle os om, hvilke aktiviteter der var her i New Zealand. Der er rigtig mange spændende ting man kan foretage sig, så vi har fået lavet et aktivitetsudvalg, som skal sørge for at hænge forslag op og lave tilmeldinger til de forskellige aktiviteter. Derudover kom dykkeinstruktørerne og fortalte noget mere om dykningen til de der skulle tage dykkercerifikat.
Efter aftensmaden var der lagt op til speeddating. Der var et par piger fra holdet, som havde taget initiativet, fordi de synes at vi alle sammen skulle snakke med hinanden og de følte at der var nogen der ikke rigtig havde snakket sammen endnu. Det var et super fedt initiativ, som gik strålende. Det gav en rigtig god stemning, faktisk så god at vi tog i byen senere på aftenen. En god afslutning på den dag.
- comments