Profile
Blog
Photos
Videos
"What a beautiful morning...." - Hvilken dejlig sang at vågne til og det passede så godt. Det var super flot at vågne på båden til en flot solopgang. Der var morgenmad kl. 8.00, hvor nogen inden havde taget sig en morgendukkert et det turkisblå hav. Efter morgenmaden tog vi ud og snorkle med snorkleudstyr og svømmefødder. Det var en helt fantastisk oplevelse og det var ligesom om at der åbnede sig en helt ny verden. Vandet var så klart at man kunne se helt ned på bunden. Vi svømmede blandt primært blå fisk som kaldes blue maomao. Mange dykkede ned på bunden for at fange søpindsvin, som vi senere kunne få lov til at spise æggene fra. Folk fik pigge i fingrene efter at have rørt ved dem, men de skulle ikke være giftige. Piggene skulle dog tages ud, for at der ikke skulle gå infektion i det Det smagte meget af saltvand. Jeg er blevet helt vildt med havet, men jeg tvivler stadig på at tage et dykkercertifikat, men et prøvedyk skal prøves på søndag. Efter snorklingen sejlede vi ud til en ø, hvor vi gik op i bjergene for at få en smuk udsigt. Derudover solede vi os, spillede boldspil og badede i de turkisblå hav. Yderligere var der mulighed for at skære muslinger af klippesten, som vi også kunne få lov til at spise. Næsteefter blev vi sejles tilbage til Paihia, hvor vi blev indlogeret på vores nye hostel. Her fik vi igen nye værelseskammerater. Inden aftensmaden var der en lille surprise for os. Fem maorier dansede en maoridans for os - den skal vi senere lære at danse, men inden det skulle vi hilse på dem og det gjorde man ved at give hånd og sætte panderne mod hinanden. Det var meget grænseoverskridende for at komme så tæt på mennesker vi ikke kendte. De havde en lille gave med, som var en halskæde. Nu vil jeg smutte i seng, da vi skal være friske til en halvdags kajaktur i morgen.
- comments