Profile
Blog
Photos
Videos
Egentlig ville jeg starte mit blogindlæg med endnu en undskyldning for, hvorfor der igen er gået så lang tid siden sidst, men det er den samme undskyldning som de foregående gange. Jeg har så meget at se til, især skolemæssigt. Vi er i fuld gang med midtvejs eksaminer, da "Spring-brreak" står for døren i næste uge, så hele min weekend er dedikeret til studiet. Vi har et ton af lektier og afleveringer for hver eneste uge, så der er nok at se til, men heldigvis er det ikke det eneste jeg får oplevet.
Mandag d.10.februar var der "International Iron Chef" konkurrence på Lobo Village, hvor jeg bor. Vi var oppe imod et britisk hold, bestående af tre briter og imod et mexicansk/colombiansk hold bestående af ca. syv personer. På det danske hold var vi to personer. På vores hold lavede vi til forret baconsvøbte asparges i ovnen, til hovedret lavede vi mørbrad skåret op og fyldt med grøn pesto og soltørrede tomater, serveret med frisk baby mix salat blandet med granatæble og valnødder og saften fra en lime. Til dessert lavede vi en lækker, sprød brownie, som vi serverede med vaniljeis, hindbær coulis og frisk mynte. Vi havde to timer til at lave maden i vores lejligheder, hvorefter vi skulle møde op i selve klubhuset og servere maden for de fremmødte. Vi havde på ingen måde regnet med, at der kom så mange, som der gjorde, vi havde fået at vide, at vi skulle lave "smagsprøver", men interessen for maden var stor, og vi løb tør for alt før alle havde smagt. Det colombianske hold havde lavet utroligt meget mad, men de havde jo også noget mere arbejdskraft at gøre godt med i form af flere deltagere. Efter et par timers hårdt arbejde og sved på panden endte vi ud med en flot 2.plads. Jeg elsker at lave mad, så jeg var bare glad for at jeg måtte deltage, og er helt tilfreds med vores 2.plads.
På valentinsdag fredag d.14.februar stod den på Road trip til Pagosa Springs, Colorado, hvor vi skulle være fra fredag til mandag. Planen var, at der var nogle stykker, af dem vi var afsted, der skulle stå på ski i Wolf Creak bjergene, og vi andre, der ikke ville stå på ski, tog bare med for at få en tur ud af det, og slappe af og hygge os. Vi havde lejet en stor bil med plads til syv personer (der var to andre, der kørte i en anden bil), og med god musik i højtalerne, var der gjort klar til en rigtig Road trip. Inden vi helt forlod Albuquerque stoppede vi i en Wal-Mart, hvor vi handlede lidt snacks og lign. ind til turen. En lille detalje, som jeg føler for at dele, men som jeg ikke vil fortælle i detaljer, er at det jo som sagt var Valentinsdag, så jeg var så heldig at få en flot buket røde roser, jeg fik også en hjerteballon og Lindt chokolade. Jeg blev meget glad for tingene, og personen, som jeg fik dem af, er en jeg holder meget af. Jeg vil ikke fortælle mere om det nu, og vil derfor lade resten være til fantasien, men skal nok komme lidt mere ind på det hele senere.
Da vi var kommet til at tage den lange vej, samt de stop vi havde på vejen, kom vores tur til Pagosa Springs til at tage godt otte timer - en lang men hyggelig tur. Vi ankom omkring midnat, hvor vi mødtes med de to, der havde kørt selv, og fik pakket ud. Erin, en engelsk pige, som var med på turen, havde lånt et ferie hus af en fra et af hendes kurser. Det var et rigtig lækkert sted i fantastisk smukke omgivelser. Generelt er Colorado et utroligt smukt sted med dets mange flotte sneklædte bjerge, og skov natur. Om lørdagen, hvor de andre var ude at stå på ski, var vi fire, der blev hjemme. Matthew, Caleb, Arturo og mig selv. Caleb og jeg kørte dem der skulle på ski til Wolf Creek, og på vejen så vi en masse varmluftsballoner i luften, det var virkelig smukt, og får mig til at ærgre mig over, at jeg ikke var i Albuquerque til varmluftsballon festival i Oktober. Det er helt sikkert en ting, der er kommet på min must-experience liste. Jeg lavede lækker frokost til drengene og jeg, hvorefter vi tog ned i selve Pagosa Springs midtby, hvor der var "hot springs" (deraf navnet Pagosa SPRINGS). Føj hvor det lugter af råddent tang og sure æg. Vi var ikke i selve kilderne, men der ligger nogle ikke så langt fra Albuquerque, så det skal vi nok nå at få prøvet. Vi hentede de andre, der havde stået på ski. På tilbagevejen stoppede vi ved et udkigs sted, hvor nogle af os klatrede op af en ler/sten forhøjning og tog billeder af, samt nød solnedgangen henover bjergene - igen, noget af det smukkeste jeg nogensinde har set og oplevet. Om aftenen tog vi ud at spise. Jeg bestilte en ret med "alt godt fra havet", hvilket jeg altså vil fraråde at man gør, når man er steder, der ligger langt fra havet, føj! Derefter tog vi hjem til huset og hyggede med drukspil og snak. Søndag stod jeg tidligt på, for at kokkerere lækker morgenmad til alle ni af os - to timer i køkkenet blev det til, og så vidt jeg ved, var alle super glade og taknemlige. Senere var der nogle, der tog ud og stå på ski igen, hvor Caleb, Cathrine, Christian, Erin, Matthew og jeg tog en tur til byen Durango. En rigtig hyggelig lille by. Caleb, Cathrine, Christian og jeg tog til vinsmagning i en times tid, imens briterne så sig lidt mere omkring. Verden er altså lille engang imellem - ham, der havde vinstedet, havde bedsteforældre og andet familie, som var fra, ikke bare Danmark, men Aalborg. Hvor pudsigt er det ikke lige. Alt i alt en super god og lidt snalret oplevelse. Herefter mødtes vi med de to andre, hvor vi tog på Irsk pub og spiste "fish'n'chips", lige i briternes ånd. Der var irsk live musik på pubben - hammer hyggeligt. Herefter kiggede vi lidt i diverse butikker, hvorefter vi kørte tilbage til Pagosa, hvor vi "hyggede" med købe pizza og gyserfilm - føj for den hvor var filmen uhyggelig. Jeg så mere af indersiden af min dyne end selve filmen. Mandag stod den på oprydning og hjemtur. Jeg kørte bilen noget af vejen. Det var overraskende nemt at køre med automat gear, så det er nok ikke sidste gang jeg gør det.
En dag efter skole kom Cathrine, Christian og jeg gående hen ad central. Over på den anden side af vejen på et græs areal lå en mand, der var omringet af ambulance folk, paramedicinere, brandvæsnet osv. Nysgerrig som man vel er, stod vi alle tre og kiggede lidt. Det så ud til at manden var bevidstløs, måske endda død. Det tog dem meget lang tid for dem, at få ordnet det hele. Det var nærmest som at være med i et afsnit af "Criminal Minds" eller noget i den stil. Da de endelig fik manden på briksen og i ambulancen, var han ved en eller andet form for bevidsthed. Så det var kun var godt. Så vi gik pænt videre.
Folk siger godt nok, at jeg hele tiden vinder noget. Nå, men jeg har så vundet en ansigtsbehandling herovre. Jeg havde helt glemt, at jeg overhovedet havde deltaget. En dag, hvor jeg sad på universitet kom der en pige hen og fortalte om det her sted med ansigtsbehandling osv., og hvis man gav sit nummer deltog man i en konkurrence om en gratis behandling. Så den glæder jeg mig til at få indløst.
Weekenden d.22-23 februar var jeg frivillig til et USA Track & Field mesterskab. Caleb havde spurgt om jeg havde lyst til at hjælpe til. Da han har gjort meget i løb, har han hjulpet til de sidste par år. Jeg sagde selvfølgelig ja, til trods for at jeg egentlig havde planlagt at bruge weekenden på at lave lektier. Jeg skulle bl.a. sidde ved de atleter, der hoppe stangspring, hvor jeg skulle taste deres resultater ind på en computer, så det blev sendt til skærmene, som publikum kunne se. Der var gratis mad og forsyninger oppe i medhjælper rummet, men begge dage havde jeg ikke tid til pause før selve disciplinerne var færdige. Der var mega koldt i hallen, da atleterne, der jo dyrker sport på et højt niveau ikke skal have det for varmt. For os, der bare sad på vores popo, var det hundekoldt. Jeg ente ud med en t-shirt og et "frivillig" skilt. Det var alt i alt en ny, og sjov oplevelse.
Jeg har været med i kirke to gange siden sidst. Nu kan jeg også huske hvad den hedder, nemlig "Mars Hill". Jeg kan godt lide kirken, og de emner, som der har været taget op de sidste par gange har været sådan noget som "love" og "faith", og selvom det er meget kristendom relateret, så har det alligevel været muligt at få en masse ud af det på andre måder. Jeg tager egentlig mest med for fællesskabets skyld. Vi plejer at hænge ud, en hel masse forskellige, bagefter. Sidste søndag var vi hjemme i pigernes hus (Kristal, Amanda og Briana), hvor de havde inviteret et ton a folk, og det kom der da godt nok os - hjem i deres bette hjem. Vi fik tachos og nachos.
Den engelske fyr Matthew (jeg kalder ham Matt eller Matty) fyldte 21 år i onsdags (d.5/3), hvilket jo er noget af en "Big deal" herovre i USA, da det jo er den alder, hvor det bliver lovligt at drikke og købe alkohol. Jeg kalder ham for min "brother from a British mother" (bror fra en britisk mor). Tirsdag tog vi ham med på pandekagehus (det var international pandekagedag), hvor han fik pandekager, sammen med nogle af drengene. Caleb, Erin og jeg tog i mellemtiden i Wal-Mart for at handle ind til dagen efter. Da klokken slog midnat tog vi på Monte Vista, hvor Matt købte sin første lovlige drink. Vi var hjemme ved en 02.30. tiden, så udsigten til at skulle op og lave surprise morgenmad var ikke lige den fedeste, hvilket nok også var grunden til at vi sov over os. Erin og Caleb lavede morgenmad, imens jeg bagte kage. Vi var Caleb, Christian, Aitor, Matt (de er alle roommates), Erin, Arturo, Simon og jeg til at spise morgenmad. Derefter tog vi hver især i skole, og om aftenen tog vi Matt med til hans første basketball kamp, hvilket vidst faldt i god jord. Festlighederne stoppede ikke her. I går torsdag, var vi til forfest i drengenes lejlighed, hvorefter vi tog i byen, først på Distillery og derefter på Effex. Alt i alt nogle rigtige sjove og hyggelige, men også trættende dage. Oveni det hele, havde jeg også min første midtvejs eksamen i går, hvilket var en sid ned eksamen, hvor vi skulle udfylde nogle forskellige ting og sager, og svare på nogle spørgsmål på en række ark.
I dag er jeg rigtig træt, og jeg ser ikke ligefrem frem til at skulle bruge hele weekenden på at studere, men det er nødvendigt, da vi har en del afleveringer for til i næste uge, samt to midtvejs eksaminer. Jeg må bare have i tankerne, at om en uge er der "Spring Break", hvor den står på road trip til New Orleans, Louisiana, hvor jeg skal tilbringe min tid indtil onsdag, sammen med to af mine roommates Skye, og Cathrine - vi skal besøge Skyes bedsteforældre. Jeg glæder mig rigtig meget.
Peace out.
Xoxo
Christina
- comments
Kirsten M Jensen super Sinne, du for da noget ud af dit ophold, glæder mig til du kommer hjem og kan fortælle noget mere, hyg dig Mormoe
Kisten M, Jensen hej stavefejl er gratis
lilly andersen hvor er du flink til at lade os herhjemme følge med i dine oplevelser du får meget ud af dit ophold overder vi tænker på dig knus bedste og farfar
marianne Hvor er du sød! Lyder sååå lækkert det hele! Glæder mig til at høre, hvem du er Brian utro med ö have fun, girl - møs :*
Christina Andersen Hej momse! Du kan tror at jeg har meget at fortælle! Hej Bedste :) Ja, jeg oplever så meget. Dejligt, at I vil følge med! Marianne! .. Haha.. Brian er jo "professor, og for gammel til mig" udenfor rækkevide! . Men vil med glæde fortælle alt, når jeg kommer hjem ;)