Profile
Blog
Photos
Videos
Hvad er der sket siden sidst? Ja, det er slet ikke til at holde styr på, for der sker noget hele tiden. Det er sjældent at jeg ikke har noget at lave. Nå, men endnu engang sidder jeg med mine stikord ved siden af mig, for at kunne få det hele med. Det er ikke fordi, at de ting jeg laver ikke er mindeværdige, for tro mig, det er de helt bestemt. Jeg oplever, som sagt, bare så mange ting, at mit lille hoved rummer så mange nye indtryk og oplevelser, at man skulle tro, at det halve kunne være nok.
Sidste fredag (.d.31/1), var jeg ude at spise på Thai Orchid i Nob Hill, en thai restaurant, med super lækkert mad. Nob Hill er en bydel med en masse forskellige spændende steder. Jeg har ikke endnu ikke været der og udforske hele bydelen endnu. Erin, en rigtig sød udvekslingsstuderende fra England fyldte 22 år, så vi var ude at spise, for at fejre hende. Maden og drinksene var rigtig lækkert. Jeg havde bestilt en karryret, hvortil jeg blev spurgt hvor spicy den skulle være. Jeg svarede høfligt, men bestemt, at den skulle ikke være spicy overhovedet. Her i New Mexico, er de så ikke helt enige med mig i, hvad spicy vil sige. Hvad jeg synes er stærkt, ser de som mildt. Hvilket også var tilfældet på Thai Orchid. Min ret var, ifølge mine smagsløg, noget spicy, men det må jeg jo bare vende mig til. Det smagte stadigvæk godt. Thai Orchid er en af de steder, som anses for et lidt dyrere spisested, hvilket man som dansker kun kan grine lidt af. Jeg kom af med $25 (140kr) for min ret, hvilket inkluderede en stor portion mad, en stor drink og 15 % drikkepenge. Det kan man næsten ikke gøre det for i Danmark. Bagefter tog vi hjem til en, der hedder Sterling, hvor vi havde bål i et bålfad ude i hans have. Det var rigtig hyggeligt, og vi sad bare og snakkede og hyggede i flere timer. Vi lavede også skumfiduser over gløderne. Herovre kalder man det S'mores. Det er ligesom vi kender det derhjemme, men hvor der også kommer et stykke chokolade mellem (kæmpe) skumfidusen og kiksen - MUMS! Det smager fantastisk. Caleb prøvede at lokke mig til at "Swing-danse", men forsøget var forgæves. Derfor besluttede vi os for, at det kunne være sjovt, at prøve at komme til Swing-dance, så jeg kunne lære det. Men mere om det lidt senere.
Om lørdagen tog Caleb og jeg tidligt på café for at drikke morgenkaffe og for at studere (jeg fik en smoothie, for jeg er altså, trods mine 22 år, ikke voksen nok til at drikke kaffe endnu). Jeg tror, at vi sad der i to timer, før vi tog os sammen til at lave noget produktivt, men tiden flyver afsted i godt selskab. Kristal kom og gjorde os selskab, så hun kunne sidde og give karakterer for hendes elevers opgaver. På et tidspunkt kommer jeg til at overhøre to homoseksuelle fyres samtale om utroskab og dumme ekskærester, jeg kunne ikke lade være med at sidde og grine lidt indvendig, for måden de fik tingene sagt på, var simpelthen så komiske. Nå, men derefter kørte vi vej Lobo Village og samlede Christian op, for at tage ud i "The Commissary, som er et stort supermarked på luftvåbnets militærbase. Caleb er i luftvåbnet, så det var derfor vi kunne komme derud. Det er et rigtig fedt supermarked, med rigtig mange lækre ting, såsom rugbrød(!!). På et andet tidspunkt vi var derude, blev der spillet nationalmelodien over højtalerne, hvilket sker hver dag kl.16.30., derude. Det var en meget speciel oplevelse. Det var som om tiden stod stille, vi kiggede os omkring os, og alle stod med fronten samme vej og med hånden på hjertet, også Caleb. Det var rørende. Da musikken stoppede, fortsatte menneskemyldret som om intet var hændt. Jeg synes det er utroligt, men forståeligt, at deres respekt og 'kærlighed' over for deres soldater er så stor, hvis ikke endeløs. Det er noget der fylder meget herovre, det er deres helte. Lørdag aften var jeg til min første basketball kamp, og jeg var til endnu én i onsdags. Det var en fed oplevelse. Efter i onsdags, forstår jeg mere af selve spillet, men i lørdags var jeg ikke særligt meget inde i det, men selve stemningen var helt fantastisk. Man kan virkelig mærke forskel på den sportskultur de har herovre, sammenlignet med den vi har i Danmark. De går virkelig op i det. Vi havde stået i kø mandag morgen og skaffet os gratis billetpakker med tre kampe i hver. Hvilket er noget de har for studerende. Vi var i studenter sektionen, hvor man står op under hele kampen. Resten af publikummerne sidder ned. Undervejs er der forskellige tilråb og tegn, som de studerende råber til deres spillere på banen. Jeg tror jeg er ved at have lært det nogenlunde nu. Man er vel en Lobos. Basketball holdet hedder New Mexico Lobos, og generelt i studiemiljøet identificerer man sig selv som værende en Lobos - da Lobosen, som betyder ulv, er University of New Mexico's maskot. Begge kampe jeg var inde at se vandt vi. Den anden kamp jeg var inde at se, var der en ung fyr, der friede til sin kæreste midt nede på banen, foran alle os andre. Det var lidt sødt. Personligt ville jeg ikke selv bryde mig om at blive friet til på den måde, da jeg tror jeg ville føle mig presset til at skulle sige ja. Så ved man det om mig. Men vi må da håbe, at den unge pige sagde ja, fordi hun virkelig mente det.
Søndag formiddag var jeg oppe i Sandias (bjergene) og vandre sammen med Cathrine, Christian og Caleb. Det var en rigtig smuk oplevelse. Vejret var godt, solen stod højt på himlen og der var fantastisk smukt oppe i bjergene. Vi gik også i sne nogle steder, på skyggesiderne. Det var lidt sjovt, at man kunne gå fra at gå helt tørre steder til lige pludselig at gå i sne. Jeg fik taget en hel masse billeder, som også vil blive lagt op. Normalt kan man godt støde på diverse kryb, såsom klapperslanger, men der er heldigvis stadigvæk for koldt til at de er fremme fra deres skjul. Vi har snakket om at skulle campere ved foden af bjerget, når vejret bliver lidt varmere. Det glæder jeg mig til. Det blev kun til en lidt kortere tur, da det var Super Bowl søndag, og vi skulle hjem og gøre os klar til Super Bowl fest hos Kristal. Det var rigtig hyggeligt til Super Bowl, jeg tror, at vi var en 20 stykker, både folk jeg kendte og ikke kendte, men det er altid sjovt at lære nye mennesker at kende. Endnu engang blev jeg bekræftet i deres entusiasme for sport. Det er stort set alle sport herovre, de gør så meget ud af. Vi havde hver især taget snacks med, og der var hotwings, ostesnacks, chips, dip, frugt og grønt, drikkevarer osv i lange baner. Selve kampen forstod jeg ikke meget af, men jeg hyggede mig nu alligevel i godt selskab.
I tirsdags, var jeg så til Swing-dance. Det kostede kun $4 at deltage. Først var jeg til en times undervisning, hvor vi lærte forskellige grundtrin. Jeg synes, at det var svært men rigtig sjovt. Derefter gik vi ind i en anden sal, hvor man så ellers bare kunne danse løs de næste par timer. Til at starte med var jeg ikke helt tryg ved situationen, for jeg følte mig ikke særligt sikker i min sag. Jeg kunne sagtens selve trinene, men så snart vi skulle tilføje svingom osv., så følte jeg at jeg kludrede i det. Så jeg sad, til at starte med, bare på en stol og så på de andre i lokalet danse. Nogle af dem var virkelig dygtige. Prøv at søg på "swing-dance" på YouTube, nogle af trinene er ret cool. Jeg blev budt op at danse én gang, og så igen og igen, og sådan fortsatte resten af aften. Det var både unge og gamle, der bød op til dans. Jeg fandt det lige sjovt hver gang, og så det som en mulighed for at få øvet. De var alle meget overbærende med at det var min første gang. Det er helt bestemt noget jeg vil til igen, så jeg kan blive bedre til det, men også fordi det er sammen med nogle af de andre fra Lobo Village, og Caleb og Kristal, så det er en sjov og anderledes måde at hænge ud på. Og så er jeg målrettet efter at skulle blive (ok) god til det.
Det jeg vil fortælle nu er stadig helt uvirkeligt for mig, men på den sjove måde, og jeg er sikker på, at det også vil vække forundring og smil hos andre. I torsdags havde alle på UNM snefri fra de timer, der lå før klokken 10, og jeg havde så igen fra den sene time jeg har. Hold da op, så må der da være faldet mig sne, hvis vi kan få snefri. Niksen. Der var faldet det der svarede til 3-4cm, hvis det endda ikke er en overdrivelse. I Danmark er vi ikke engang sikret snefri om så der falder op til en halv meter sne. Men det er simpelthen fordi, der falder så lidt sne her i New Mexico, at der ikke er nogle, der har vinterdæk på, og så salter de ikke vejene med det samme, og da der er flere steder med stejle bakker, så bliver det utrolig glat og farligt at køre bil. Der sker flere ulykker, da folk simpelthen ikke kan finde ud af at håndtere situationen. Da der er flere, der bor langt væk fra universitet, så vælger de at give snefri, så der ikke er nogle, der skal risikere sit liv for at komme i skole. Som dansker, er det lidt svært at kunne forstå, men jeg skal bestemt ikke klage, for har overhovedet ikke noget imod at holde lidt fri fra skole.
I går, fredag d.7/2 fik jeg mine to første opgaver tilbage. Den første fik jeg 5 ud af 5 point i og den anden 9 ud af 10. Det er alt sammen en del af et point system, der i sidste ende er med til at bestemme, hvilken endelig karakter man skal have, baseret på opgaver, deltagelse i timerne, osv. Jeg er selv tilfreds, da jeg langt fra havde regnet med, at det ville gå mig sådan. Efter timen i går hyggede jeg mig med Christian og Caleb resten af dagen. Vi var i Heights (et eller andet), hvor vi alle sammen blev klippet i en frisør salon, hos en af Calebs veninder. Jeg kom af med $36, hvilket er inklusiv drikkepenge. Igen et tegn på, hvor billigt alting er herovre. Mit hår trængte virkelig til at blive klippet, så der røg også et par centimeter af, men jeg synes nu, at det er meget pænt, og stadigvæk ikke alt for kort. Det er også i Heights (et eller andet), at der er flere steder fra serien "Breaking Bad. Efter vi havde været ved frisøren, tog vi på Texas Road House for at spise, og vi havde valgt det sted af en meget bestemt grund - vi ville have STEAK! De laver fantastiske steaks, og hver vores munde løb i vand over det smagfulde møre kød. Mmmmh. Derefter tog vi tilbage på Lobo Village, hvor jeg lige var hjemme et par timer, for efterfølgende at tage til en fest i en lejlighed hos nogle af de andre på Lobo Village. Det var meningen, at jeg skulle have været i Santa Fe i dag, søndag. Men jeg var så træt og havde fået en smule for meget at drikke i går, at jeg kom til at bruge hele min dag i sengen i stedet for. Men jeg skal nok komme dertil på et andet tidspunkt. Da jeg endelig tog mig sammen til at stå op ved en 17-tiden brugte jeg et par timer på at holde "spa-dag", med karbad, ansigtsmaske, neglelak og hele molevitten. Det var lige hvad jeg trængte til. Jeg har valgt ikke at tage i byen i aften, selvom de andre er afsted, da jeg skal bruge hele min dag i morgen på at lave lektier til den kommende uge, så jeg kan holde lidt fri i løbet af ugen i stedet for. Vi har rigtig mange lektier for hver uge, og det kan godt slå en lidt ud, så prøver på at tage en ordentlig tørn i morgen, så jeg ikke skal tænke så meget på det i løbet af ugen.
Det var sådan set det jeg havde at fortælle for nu. Jeg håber, at alle har det rigtig godt, og at I passer på hinanden i lille Danmark.
Xoxo
Christina
- comments
Kirsten M. Jensen hej Sinne sikken dog en masse du oplever kan lige se det for mig. glæd dig over alt du oplever , kan lige se dig for mig, glad og åben som du plejer'Hyg dig ps, jeg har det godt 2 gange tilbage og derefter mindst 3 mdr, fri knuz mormor
Christina Andersen Hej momse. Ja, du kan tror, at jeg oplever en masse. Det var dejligt at høre, du må glæde dig til at holde lidt fri fra det hele. Jeg håber, at du har det godt. Nu har du jo snart fødselsdag :) Knus