Profile
Blog
Photos
Videos
Der har ofte været stille på bloggen i længere tid ad gangen, men det er kun fordi jeg næsten ikke sidder stille i særligt lang tid ad gangen, i hvert fald ikke med min computer. Det er noget jeg har tænkt over. Selvom jeg stadigvæk er stor forbruger af sociale medier, og altid har min telefon i nærheden, så er behovet for at logge på min computer hele tiden, eller at have tv'et tændt i baggrunden slet ikke så stort, som det var før jeg tog afsted. Jeg er blevet beriget med en masse oplevelser, som jeg har oplevet gennem egen krop - og sjæl, så der har ikke været brug for så megen teknologi. Det sætter på en måde alting i perspektiv, når man er på en rejse, som den jeg er på. Det er i sandheden en rejse - en oplevelse for sjælen. Jeg er på så mange måder blevet fyldt med positiv energi fra alle sider af, og jeg kan til en hver tid anbefale at rejse ud som udvekslingsstuderende, da det med garanti giver én helt andre perspektiver at se på verden. Man lærer at forstå, det man tror, at man allerede ved, men som man helt sikkert ikke har nogen som helst anelse om. Man lærer at forstå verden og andre mennesker fra deres synsvinkel, og man lærer at kommunikerer. Jeg vil i hvert fald ikke bytte denne oplevelse for noget som helst!
Eksamens ugerne tog hårdt på mig, og jeg var i klart søvnunderskud, men det hårdt arbejde betaler sig, og jeg kom ud på den anden side med flotte karakterer, som jeg kun kan være tilfreds med. Caleb havde sin commissioning fredag d.16. maj, hvor han blev færdiguddannet inden for luftvåbnet. Jeg skulle blandt andet op foran en masse mennesker og sætte en rang på hans skulder, sammen med hans to søskende. Det var et øjeblik, hvor jeg var hammer nervøs, men samtidig ekstremt stolt, stolt af min kæreste, som klarede sig så flot igennem hans uddannelse, og endte ud med flotte karakterer. Jeg var stolt hele dagen, og stolt endnu, hvilket jeg altid vil være.
Dagen efter Calebs commissioning, stod turen på roadtrip, desværre uden ham, da han skulle arbejde hele den kommende uge. Jeg var afsted med 6 andre rare unge mennesker, som jeg havde en helt fantastisk tur sammen med. Turen endte med at gå således: LA, San Francisco via Pacific Coast Highway med et stop i Solvang, Yosemite, Las Vegas. Der er mange der siger, at de foretrækker San Francisco over LA, men jeg er slet ikke enig. San Francisco er et skønt sted, men de mange hjemløse, som var overalt i byen skræmte mig en smule, eller det var mere det faktum, at der er så mange mennesker, som ikke har andre muligheder end at bo på gaden, det er tankevækkende og skræmmende alt på samme tid. Vi boede bogstaveligt talt lige ved stranden i LA, vi boede i Hermosa Beach, på et ganske okay vandrehjem. Det var kun 30 minutters kørsel fra Venice Beach og Beverly Hills/Hollywood. Stranden var skøn, sandet var hvidt, vandt blåt, og der var masser af liv, både fra store og små. Man kunne spille volleyball under palmerne, eller lege i vandkanten og de store bølger. Der var delfiner at spotte ude i vandet, og pelikaner i luften. Der var over 30 grader varmt, og alt i alt var det bare skønt, og så var det et område, hvor vi følte os velkomne og trygge. Vi tilbragte to hele dage i LA. Vi tog bl.a. til Venice Beach, hvor vi gik langs strandpromenaden til Santa Monica Pier og tilbage igen, jeg var solskoldet efter en time på stranden i Hermosa Beach, men trods det, var det en skøn tur. Dagen efter tog vi til Beverly Hills og Hollywood. Der var to ting, som jeg gerne ville have gjort, men som vi ikke havde tid til, fordi vi kom så sent afsted, efter at have ligget på stranden. Jeg ville gerne have været oppe ved Hollywood skiltet og så ville jeg gerne have kørt rundt og set på de kendtes boliger, men det er kun en ud af mange grunde til at vende tilbage. Vi gik ned ad Hollywood Walk of Fame og spiste aftensmad i Hollywood. Dagen efter gik turen mod San Francisco, med et stop i den danske by Solvang, hvor vi gik lidt rundt og spiste frokost. De andre blev præsenteret for æbleskiver, hvilket de var helt vilde med. Der blev spist bøf sandwich, sildemadder, osv., og bi købte også dansk wienerbrød hos "Bager Mortensen", det er var lidt hyggeligt, at komme "tilbage i tiden" til gammel dansk kultur, dog mødte jeg ikke en eneste, der snakkede dansk - men vi var der heller ikke så længe. Derfra valgte vi at tage Pacific Coast Highway til San Francisco, hvilket ingen af os fortryder ét sekund. Det var så smukt, vi kørte i bjergene langs kysten, men smukt klart blåt vand sprøjtende op af klipperne på den ene side, og det smukkeste bjerg/skov landskab på den anden - det var som at være et med naturen, og vi blev fortsat mere og mere begejstret. Vi ankom ret sent til San Francisco, og valgte at gå i seng. Der var lidt problemer med vores værelser, da vi ikke havde fået det antal sengeplads vi var blevet lovet, og jeg ville snakke med manageren, som over telefon fortalte sin medarbejder, at han ikke gad at snakke med mig. Dagen efter, da manageren var på arbejde, valgte jeg at gå over for at konfrontere ham, og han viste sig at være meget konfliktsky og ikke så næsvis ansigt til ansigt, og snakkede mig nærmest efter munden. Det viste sig, at han var nordmand, og da han hørte, at jeg var dansker, blev vi jo nærmest "bedste venner", han var i hvert fald en anelse mere rar, og vi endte med at få en ekstra madras, og skulle ikke betale for den syvende person. I San Francisco så vi blandt andet The Golden Gate Bridge, men der var meget tåget, så den stod ikke så klart. Vi gik også halvvejs ud på den. Vi gik ned langs havnefronten til Pier 39, hvor der var en masse sæler, der lå og solede sig, og vi var inde og gå mellem skyskrabere, og op langs China Town. Om aftenen tog de andre i byen, men jeg var, typisk nok, blevet en smule vag, og valgte at gå tidligt i seng. Dagen efter gik turen til Yosemite nationalpark, og efter at have indlogeret os på et billigt men lækkert hotel med bløde senge, tog vi en tur ind i selve nationalparken. Vi kørte dybt ind i en skov, langt oppe ad et bjerg, for at se et meget smukt vandfald, kaldet "Bridal Veil" (brudeslør), vi kom helt tæt på og klatrede op ad nogle sten, da det begyndte at regne, så de i forvejen glatte sten, blev endnu mere glatte, og vi havde lidt svært ved at komme ned. Jeg indrømmer gerne, at jeg var en smule bange der, men endte heldigvis med at komme sikkert ned igen. Dagen efter kørte vi ind i parken igen for at se de berømte Redwood træer, hvilket er kæmpe træer, ikke nok med at de er ekstremt høje, d er er også helt vildt brede. Jeg var generelt virkelig fascineret af Yosemite, og jeg drømmer om at kunne komme tilbage dertil en dag, for måske at hike rundt og camperet i selve parken. Efter vi havde set "de store træer", gik turen gennem parken ud på den anden side, med næste stop, Las Vegas. Nevada er virkelig en ørken, og det føles som en evighed at køre i det ensformige landskab. Det er ganske pænt, men bliver hurtigt det samme. Vi ankom sent til Las Vegas, hvor vi indlogerede os på "The Stratosphere" hotel, også et billigt hotel, men med super værelser. Her gjorde vi os klar og drak en smule for herefter at tage i byen. Vi betale en limousine til at køre os til Hard Rock Café hotel og Casino, hvor vi var et stykke tid. Mange af os var både meget trætte og lidt for fulde, og da vi ankom ret sent, fik vi slet ikke set det af Las Vegas vi gerne ville have set, men det er nu hvad det er, og så må vi jo bare komme tilbage til den dyre dyre by en anden god gang. Inden turen gik den lange vej tilbage til Albuquerque dagen efter, gjorde vi et lille stop ved Hoover Dam, hvilket også var ret cool. Vi ankom sent til Albuquerque, trætte, men glade og fyldt med nye minder fra en super tur.
Xoxo
Christina
- comments
Thomas Mølgaard Hej Sinne. Dine refleksioner får mig til at tænke på én der engang sagde " Verden er en bog, rejser man aldrig ud, læser man kun første side" du er virkelig kommet et par kapitler hen, det er en fornøjelse at læse din blog og jeg er overbevist om at du snart er klar til at sluge de næste kapitler i bogen. Glæder mig til at se dig. Thomas (the biking viking)