På herretur til Milwaukee
Denne weekend bød på en tur til Milwaukee, Wisconsins største by, arrangeret og betalt af den dansk/amerikanske fond The ScanDesign Foundation. Fonden arbejder for styrke relationer mellem Danmark og USA og blev stiftet af ægteparret Jens og Inger Bruun, der i 1960'erne emigrede fra Danmark til USA for at starte et møbelfirma. Firmaet fik navnet ScanDesign Furniture og endte med at blive lidt af en iværksætter succes med 8 butikker fordelt på 3 forskellige stater. Så takket være Hr. og Fru. Bruuns iværksætterånd og flair for at drive forretning blev alle vi fem danske studerende i Madison inviteret på weekend i Milwaukee.
Fredag kl. 15 blev Troels, Frank, Mikkel, Rasmus og jeg, hentet af Nete og Larry, der arbejder for fonden i Madison. Det tager ca. halvanden time at køre fra Madison til Milwaukee, så vi ankom sidst på eftermiddagen til vores hotel i centrum af Milwaukee. Som eneste pige i forsamlingen var jeg så heldig at få mit eget værelse med den største enkeltmandsseng, jeg i mit liv har set, og med intet mindre end 4 hovedpuder. Så antallet af hovedpuder taget i betragtning var det egentlig meget godt, at sengen var enorm, for jeg kunne dårligt få plads til mig selv blandt alt det pudevår.
Vores aften i Milwaukee startede med et Mardi Gras arrangement på Milwaukee Museum of Art, der ligger ved bredden af den enorme lake Michigan, og som er designet som et stort, hvidt skib. Det er i forvejen lidt af en arkitektonisk perle, men beliggenheden sætter lige prikken over i'et. Mardi Gras er et karneval, som fejres over hele verden, men som i USA er særlig stort i New Orleans - og åbenbart også på Milwaukee Museum of Art. Arrangementet mindede lidt om en fernisering eller reception med mad, drinks, dj's og forskellige happenings, og samtidig var museets samling af moderne kunst også åben.
Efter at have gjort os kloge på moderne kunst og minglet med Milwaukee's caffe latte-segment i et par timer var det tid til middag på en fransk bistro i Milwaukees hipster kvarter Historic Third Ward. Da størstedelen af min kost til daglig bliver indtaget på dining halls med amerikansk kogekunst, eller mangel på samme, var en aften i det franske køkken en kærkommen forandring, og rødvin og Coq au Vin flød i rigelige mængder.
Efter middagen trak vores værter sig tilbage, mens drengene og jeg tog til koncert med soul kongen Charles Bradley i en nedlagt lagerhal, der nu er omdannet til et virkelig fedt spillested. Det var helt ved et tilfælde, at vi opdagede koncerten tidligere på dagen, og da det så yderligere gik op for os, at billetterne ikke kostede mere end 15 dollars, var der ikke så meget at diskutere - der måtte vi hen! Og aldrig har jeg set en kunstner være så fuld af kærlighed, at det nærmest var ved at flyde over. Den stakkels mand var nærmest grædefærdig allerede to numre inde i koncerten og hoppede ned fra scenen uddelte krammere til størstedelen af publikummerne. Frank og Troels var så heldige at få et svedigt kram af den 63-årige soul konge i sin glimrende heldragt. Lidt af en krukke ville nogen måske nok sige, og det er nok ikke helt ved siden af. Bl.a. varede præsentationen af bandet næsten 20 minutter, og det tog da også mindst to numre, før kongen selv viste sig på scenen ved koncertens start. Men han slap af sted med det, og vi elskede ham alle sammen. Til koncerten mødte vi en amerikansk pige Sara, der gerne ville vise os Milwaukees natteliv. De amerikanske piger er svært begejstret for europæiske fyre, fordi de er så "well dressed", som de siger. Størstedelen af amerikanske unge mænd i 20'erne ser intet problem i at gå i byen iført joggingbukser og kasket, så fire unge mænd alle i skjorte og jeans tiltrækker sig selv sagt lidt opmærksomhed.
Så efter koncerten fulde af soul, kosmisk kærlighed og billige amerikanske øl endte vi på bar med Sara og hendes ven Chris med pool, mere amerikansk billig øl og whisky shots til kl. 3 om morgenen.
Lørdag var der ikke andet end fri leg på egen hånd i Milwaukee på programmet, inden turen gik hjemad kl. 15. Og det var nok meget godt, for det kræver altså sin kvinde at være på herretur til Milwaukee.