Profile
Blog
Photos
Videos
07-10-2011 til 13-10-2011:
La Paz, Bolivia + Copacabana, Lake Titicaca, Bolivia
Puha ved næsten ikke hvor vi skal starte... det er ved at være noget tid siden vi har skrevet blog sidst, så tager det lige bid for bid... I denne omgang bliver der lige lidt om vores dage i Bolivias hovedstad, La Paz, og så lidt om vores lækre afslapperdage ved søen Titicaca.
Efter vores jeeptur i Bolivia var planen egentlig at tage til La Paz og så ud til Amazonas... men pga. tidsnød syntes vi det blev for presset, og trængte egentlig også bare til at slappe lidt af ovenpå de første to uger "på farten". Så vi endte med at tage to dage i La Paz og 4 dage i Copacabana som er en by lige ved verdens højeste beliggende sø: Lake Titicaca, som er så stor at den breder sig over både Bolivia og Peru. Vi valgte dog at besøge den på den bolivianske side da det sku være mere roligt og "uturistet"
I La Paz fik vi sovet ud ovenpå vores jeeptur (læs: 10 timer pr. nat var tiltrængt haha), men fik også nydt byen og de mange lokale markeder (fx "Wizards market" med lamafostre, lykkeamuletter osv ), nydt solen på en af de mange hyggelige pladser, spist billigt lokalt "empanadas" og fik friskpresset juice fra bod til 1,5 kr. Derudover fik vi set udover byen fra udkigsposten "Mirador" - flot at se så stor en by ligge midt i bjergene (små 4000 mt.).
La Paz er en delt by; den er både vildt hyggelig med dens små gader med markeder og boder samt dens mange hyggelige pladser med duer, men den er samtidig også en larmende og osende by pga. de alt for mange biler/minivans/busser, der hamrer rundt i alle gaderne.
Men man kan virkelig mærke man er højt oppe; om natten ku vi vågne med åndenød, og de mange stigninger i byen var næsten ved at tage livet af os
Copacabana, Lake Titicaca
Efter La Paz tog vi som sagt til Copacabana, hvor vi flottede os og indlogerede os på det lækre "Las Olas" som indebar en lille unik hytte for os selv med eget køkken (JA, man kan faktisk godt savne at lave sit eget mad!), egen have med hængekøjer og udsigt ud over søen (se blog billedet!), KÆMPE rund seng (med DYNER!!!) og pejs som blev tændt op for os hver aften . Her havde vi de lækreste 4 dage, hvor vi ikke lavede meget andet end dase, købe mad på det lokale marked og tilberede det, drikke boliviansk vino til solnedgangen, ligge i hængekøje og så lige bestige nabobjerget for at nyde udsigten over den lille by. Derudover var Carina produktiv og brugte et par dage på at lave eksamensspørgsmål (ja ja, man er jo stadig studerende) - men det gjorde slet ikke noget når "skrivebordet" var placeret med den udsigt!!
Den sidste dag ved Titicaca tog vi en lille båd ud til øen "Isla del Sol", hvor vi lavede lidt trekking for os selv... Dette indebar selvfølgelig at vi for vild og pludselig befandt os på siden af et bjerg (læs: ingen stier, men meget meget skrå bjergside!)... vi fandt dog op igen og endte - heldigt nok - med at have den flotteste udsigt ud over bugten alt imens lamaer, æsler og små lam græssede ved siden af os ;). Det var super flot, men for dælen da... Det var SÅ hårdt!!! Lake Titicaca ligger i 4000 meters højde og det kan altså mærkes når man går op og ned af bjerge!!! Man føler virkelig ens form er lig NUL og for hvert 10. minut må man stoppe og hive efter vejret!
Nå, det var vist alt for nu.... skal nok ligge nogle billeder og beretning fra den sidste tid op snarest... de næste dage skal vi ud til Colca Canyon, Peru, og så venter der os min. 40 timers bustur op mod Ecuador (hvilket er = masser af tid til at sortere billeder og skrive blog ).
Vi har det stadig skønt, og stornyder rejselivet!!!!!
-Carina y Pedro
Ugens overvejelse 1:
Vi er efterhånden blevet så glade for coca te, at vi (Carina) overvejer meget kraftigt at købe lidt coca blade med hjem... Dog påpeger Pedro at lufthavnshundene i L.A. nok ikke vil være ligeså begejstret for det...hmmm..
Men det sjovt herovre; hver gang man er på tur, og bare siger et pip om højden så VUPTI har guiden en pose med cocablade parat til én ;)
Ugens overvejelse 2:
Perus nationalret er åbenbart marsvin (nej ikke den svømmende, men kæledyret)... vores guide på inka-trail fortalte, at man spiser DET HELE (inkl. hovedet), lader en lille knogle fra hovedet være tilbage, hvorefter man putter den knogle i et lille shotsglas med noget spiritus og hælder så det hele ned... BUM! Vi overvejer stadig....
Ang. "find fejlen" på billedet fra jeepturen:
Fejlen på billedet var, at det vender på hovedet
- comments
Camilla Pete nupper sgu da lige det marsvin der:-)