Profile
Blog
Photos
Videos
Så sidder vi på busterminalen i Tucumán, Argentina, og venter på næste bus som vil tage os til grænsen af Bolivia.... Vi har nu været afsted i knap 6 dage og hold da op -vi er allerede blevet bombarderet med oplevelser!!
Så hvor skal vi lige starte... ? Nå, men vi kan da prøve at tage det fra begyndelsen af (Rio) og bevæge os frem til idag...
Vi ankom som sagt til Rio sent mandag aften og efter en hæsblæsende (læs: bumpy og ekstrem hurtig) bustur nåede vi frem til vores hotel ved Copacabana. Næste dag gik med ren afslapning: Copacabana strand om formiddagen og Ipanema strand om eftermiddagen - Jep rejselivet startede godt . Strandene var som forventede fyldt med let påklædte brasilianere og en masse strandsælgere - det første til glæde, det andet not so much :D
Dagen efter var vi klar til det lidt mere kulturelle Rio så vi var rundt i det meste af centrum og bare gå og indtage stemningen, folkene og bygningerne. Dagens højdepunkt var at komme op og se "Christo" på toppen af et bjerg... da vi kom frem til stedet, hvor turen derop startede pegede billetdamen på en mørk skærm og sagde at dét var sigten på toppen af bjerget lige nu.... Der var jo lige pludselig blæst en masse skyer til - selvom det havde været ren blå himmel indtil da. Endnu engang må vi sande: vi er bare ikke heldige med dét vejr!!!!!! Mega øv og bøv, men sådan var dét nu engang!
Vi tog istedet på en anden bjergtop "Sugar Loaf", hvor vi kom op via en cable car (hvad er nu det danske ord for det?!!). Her var til gengæld mega flot udsigt og vi ku da også se Kristus himself herfra - så helt snydt for lidt Jesufigur blev vi da ikke ;)
Dagene i Rio sluttede med en morgen løbetur ved Copacabana strand (jep, vi løb BEGGE TO) før vi drog afsted mod lufthavnen og Iguassu Falls...(sydamerikas største vandfald og måske også nummer-et-eller-andet-i-verden?! Vi har ihvertfald aldrig set nogle så store!!)
Da vi ankom til den brasilianske side af vandfaldene var vi da lige lidt effektivo (ALT på spansk ender med "o" så det må vi hellere begynde på ;). Vi tog direkte fra den lille lufthavn og ud til vandfaldene på den brasilianske side hvor vi nærmest havde det hele for os selv fordi vi kom lige før solnedgang (og dermed lukketid). Kan slet ikke beskrive med ord hvordan det første kig til disse storslåede vandfald var!!! Man går inde i regnskoven mens man kigger ud over de her kæmpemæssige vandmængder -det er simpelthen så smukt, flot, storslået og ja... helt vildt at opleve!
Efter en nat på et knapt så fantastico hotel (vi følte praktisk talt vi havde en cocktail af en motorvej, et diskotek og en sauna inde i værelset på samme tid) tog vi over til Argentina (vandfaldene ligger lige ved grænsen mellem Brasilien og Argentina), hvor vi så vandfaldene fra den argentinske side. Dette var en helt anderledes oplevelse! Hvor man fra den brasilianske side så "the big picture" så var man helt tæt på, på den argentinske side (faktisk kom vi helt ind under nogle af dem på en bådtur!!)... Fra begge sider var det virkelig virkelig en super fed oplevelse og vi var glade for vi oplevede begge dele!!!!
Bonusoplevelse: mens vi gik i regnskoven og kiggede ud på vandfaldene så vi masser af dyr; flotte fugle, krokodiller, tucan og nogle dyr som vi ikke kan huske hvad hedder (måske en tapir?), men som kom helt up close med Pete og hans pose med kiks!!!!
Nå, computeren løber snart tør for batteri... Vi har pt. tilbagelagt 22 timer i bus, har ihvertfald 20 timer mere to go, men er lige blevet ladet godt op i form af argentinske bøffer, kaffe og øl.
Det skal lige nævnes at vi igår var på den helt store bøffe-oplevelse aka argentinsk kvæg når det er bedst. Pete fik intet mindre end en halv ko - den sku ihvertfald have sin egen grill!!! Pete var glad, Pete var MEEEEGET glad :) Carina var til gengæld pænt tilfreds med den argentinske rødvino som der også var rigeligt af... MMMMMMM
Skriver engang fra Bolivia... Håber alt vel i DK med jer alle!
Hasta luego amigos (vi øver og øver det spanske -det er tvungen hvis man vil kommunikere med de lokale!)
Ugens spørgsmål: hvorfor koster en bøf i Argentina 1/5 af en bøf i DK, men smager dobbelt så godt?!!
Ugens positive overraskelse: Da vi skulle flyve fra Kastrup fik vi af vide at flyet vi skulle have været med til Lissabon var blevet overbooket... NEDEREN og "typisk" tænkte vi -hvad skal vi så nu?!! Vi var blevet udvalgt til at skulle tage en anden rute, hvilket betød at vi skulle mellemlande i Geneve inden vi fløj videre til Lissabon og nåede flyet til Rio som hele tiden var meningen... TIL GENGÆLD blev vi så belønnet med et "lille" gavekort til TAP Portugal på 3500 kr. PR MAND som vi kan benytte indenfor det næste år på alle deres destinationer - fx New York!!!!!!!!!!!!!! YEHAAA! Det betød jo intet for os med den ekstra lille flyvetur! Så nu er vi - desværre - nok nødt til at rejse igen næste år ;)
- comments
Lene Bisgaard Bliver helt forpustet af at læse ovenstående, UTROLIGT alt det I allerede har oplevet. det er bare så spændende at følge med.... keep on !!!
Maja Schedler Jubiiii!!! Til det hele!! Glæder mig til mere eventyr :-)
Camilla Hvis dyret i regnskoven havde en ufattelig lang tissemand, så ja, så er det en Tapir...
Jesper Forhelvede hvor lyder det hele godt. Dejligt at læse i nyder rejsen, og har det fantastisk. Jeg skulle hilse fra Jesper 2, og sige ja; loooong diller er lig en tapir :-D
Stinne Hej Pete! Uh, jeg får dårlig samvittighed - har helt glemt at skrive til dig!!! Det der speciale, det fylder sgu i hovedet.. Hvis I stadig er interesserede i lidt anbefalinger, så skriv endelig til mig på Facebook, hvilke lande I tager til! Og NYYYD det! Kram Stinne
Pernille Bisgaard Hej. Den lille fyr I har taget et billede af er en næsebjørn :-) Så ingen lang diller her :-) Har lige googlet og fundet billeder af hele hans familie.