Profile
Blog
Photos
Videos
Hermed en lille beretning fra vores dage i inka byen over dem alle; Cuzco samt vores 4 dages inka-trail tur op til Machu Picchu (MP).
Puha, endnu engang er det altså ret svært at putte alle de oplevelser ned på én lille kort blog...
Cuzco, som vi kom til 2 dage før starten på vores inka-trail, er en meget hyggelig by med små smalle gader, en stor hyggelig hovedplads samt et lækkert stort lokalt marked (Carina happy happy). Dog er byen desværre også præget af de mange turister, som strømmer til byen, der er startpunktet for landets trækplaster - MP -, hvilket påvirker oplevelsen en del pga. de mange sælgere, turistrestauranter og butikker. Det krævede en del at finde noget, der bare var en smule autentisk, lokalt og billigt, men det lykkedes dog efter et par besøg på "gringo alley" (gade fyldt med bikser til ære for turisterne/de hvide - gringos -).
Vi fik derudover også klaret det sidste planlægning til vores inka-trail tur, hvilket bl.a. indebar at vi trods alt valgte at bestille en porter (bærer) til at bære det meste af vores grej på de fire dage (Carinas ryg var ikke helt tip top efter de mange busture, så udsigten til 4 dage op og ned ad bjerge med 10 kg på ryggen var ikke drømme senario). Det viste sig at være én af de bedre ideer vi fik på rejsen .
Lille forhistorie til inka-trailet: navnet - inka-trail - er opstået fordi inkaerne (folk, der dominerede store områder af sydamerika fra ca. år 1000-1500) lavede stier op til de landsbyer/templer de byggede. Derudover fungerede stierne også som stier til de mange budbringere, som løb med beskeder mellem byerne - der var ca. en ny budbringer for hvert 30. km!! Machu Picchu var blot én af mange inka-byer i sin tid, men MP var netop særligt helligt fordi det lå så højt oppe i bjergene. Inkaerne anså netop bjergene som guder, og ofrede og tilbad dem (bl.a. ved at ofre coca blade). Derfor var det kun de allerhøjeste i hierakiet, som kunne bo i fx MP, og også gå af de allerhøjeste beliggende stier (som fx den vi gik). Der var således mange stier til MP - forestil jer at det er ligesom et edderkoppespind - men den vi tog var over et rigtigt højt pas - dead woman's pass - (4200 mt. højde), og dermed forbeholdt de fineste folk (dengang havde de - ligeom os - også bærere til de tunge ting). Vores baerere bar omkring 25 kg pr mand!!! Det saa helt vildt ud naar de kom stormende med deres kaempe oppakninger paa ryggen - naar det gik ned ad bakke saa loeb de for at faa det hurtigt overstaaet!! Der var portere lige fra 16 til 61 aar! Nogle havde vaeret det i over 10 aar, og foerhen var der ingen regler for hvor meget en porter maatte baere, saa der bar de ofte op til 40-50 kg!!!!
Vores inka-trail var på 45 km, og strakte sig som sagt over 4 dage. 2. dagen skulle være den hårdeste (hvilket vi hørte meget om inden!), og der skulle være flere, som åbenbart giver op (?) på 2. dagen og er nødt til at gå tilbage igen... dette skyldes især at folk får højdesyge fordi man på 2. dagen går fra 2800 meters højde til 4200 meters højde (hvilket også siger noget om hvorfor 2. dagen er hård; det er lige 1400 meters stigning på nogle timer).
Helt lavpraktisk så sov vi i telt i de fire dage, havde vores egen guide (men spiste sammen med en gruppe belgiere), havde portere og kok til at slæbe telte, mad osv. og det meste af tiden var "toilettet" helt naturel aka buske. Så det var virkelig camping på den helt primitive måde - bortset fra de tryllerier vores kok lavede i det lille spisetelt -vi fik f..... tre-retters menu hver aften!!
Nå, men de tre dages trekking forinden MP var helt helt fantastiske... hver dag stod vi mega tidligt op (blev vækket ved at en porter bankede på vores teltdug med et "buenas dias" og en kop varm coca te til os ;), og så var det bare afsted. Og ja - 2. dagen VAR hård: 5 timer op op op. og 2 timer ned ned ned. Dog - med fare for at prale - var vi sgu ret seje på 2. dagen og var 1½ timer hurtigere på toppen end resten af gruppen OG guiderne ;) Vi fik hurtigt øgenavnet "Speedy gonzales" af de andre og de ku ik forstå, hvordan vi ku være så hurtige når vi kom fra et land, hvor højeste punkt er 300 meter haha. Men sikke en udsigt!!! Altså, de tre dage går man jo bare rundt i de majestætiske andesbjerge, og ser den ene flotte udsigt og inka ruin efter den anden - FANTASTISK!
Derudover syntes vi altså at 3. dagen var mindst ligeså hård som 2. dagen - hvis ikke hårdere. Her gik vi 17 km og det var hovedsageligt NED af meget stejle trapper, hvilket var lidt af en udfordring for vores knæ - og lægge! Men endnu engang blev vi belønnet af den smukke natur og de mange inka-ruiner (og vores egen medbragte snickers hihi), og det var bare FEDT!
4. dagen var så dagen vi havde ventet spændt på: dagen hvor vores forventninger skulle indfries og vi skulle se MP. Vi startede kl. 3.30 (!), da vi skulle starte med at se MP fra "Sun gate" som er et lille tempel beliggende på et bjerg, der kigger ned på MP. Så da kontrolposten åbnede 6.30 så løb vi nærmest ned til Sun gate (puhaaa), og kom som nogle af de allerførste der (vi var vel ikke speedy gonzales for ingenting;) og nåede lige præcis at få det første glimt af MP før skyerne gemte det - flot!
Derefter var det bare ned at udforske MP med en guidet tur af vores guide, Yuri, og få de berømte billeder. MP levede fuldt ud op til forventningerne og var ligeså fantastisk som vi havde forestillet os - måske også derfor vi ikke blev helt "blown away" af det - det var ligesom bare, ja, som man havde forestillet sig - intet mindre, intet mere. Men imponerende var det, især at inkaerne har ku bygge det under de forhold, og at der var alt fra vandafløb til solkalendre.
Efter nogle timer var vi færdige - både oplevelsesmæssigt, men også fysisk -, og havde nu valget mellem at tage en bus ned til byen hvorfra vores tog gik, eller at gå. Da der var fyldt ved busstopstedet tænkte vi "hey, vi tager sgu de sidste 5 km med også"... f*** mand... dét sku vi fortryde! Det var 1½ time ned ad VIRKELIG stejle trapper i sølende regnvejr, og da vi endelig kom frem til byen, Agua Calientes, havde vi ikke spist i 9 timer, og var bogstaveligt talt, helt udkørt. Så pizza og cola var virkelig tiltrængt, og snart sad vi mætte, tilfredse, trætte og glade i toget tilbage til Cuzco. VIRKELIG FIRE FEDE FANTASTISKE DAGE!!!!!!!!!!!!!! ps. Et varmt bad var heller ik dårligt da vi kom tilbage til Cuzco... 4 dage uden bad er rigtig lang tid når man går og sveder hver dag!
Fra Cuzco gik turen til Arequipa, Peru. Her tilbrage vi nogle afslappende dage i den flotte by, der ligger omringet af den ene høje vulkan efter den anden. Derudover tog vi en 2-dages tur til Colca Canyon, hvor vi så en masse flot natur samt en masse kondorer (en af verdens største fugle... kan få et vingefang på op til 3,2 meter). Rigtig fed oplevelse også, og dejligt at opleve en lille meget lokal by, hvor vi ku spise med de lokale for ingen penge (3 retters menu + drikkevarer for en flad ti'er!).
Efter Arequipa hev vi lige knap 3 dage ud af kalenderen, og begav os ud på en laaaaang bustur til Quito (15 + 20 + 14 timers bustur = 49 timer I bussen!). Vi havde to stop undervejs, bl.a. ved grænseovergangen mellem Peru og Ecuador... TIP: tag ALDRIG den grænseovergang, hvis du skal herover!!!!!!!!!!!!! Vi vidste godt inden at den var uofficielt kåret som "den værste grænseovergang i Sydamerika", og selvom vi tog vores forbehold, så blev vi snydt for 20 dollars (hvilket ku være MEGET værre) af to idioter, som efter at have kørt os noget af vejen, kørte ind i en lille baggård og forlangte 170 dollars for resten af turen (ok det var inkl busbillet videre, men vi købte den selv senere for 11 dollars!!!!!). Der er åbenbart 4 km ingenmandsland mellem de to lande, hvor fusk og snyd af turister er en sport, og hvor ingen taxa er sikker. Dem vi blev snydt af var endda anbefalet af vores dyre busselskab, og den ene mand arbejdede for busselskabet!! Well well, vi kom igennem og det var kun penge (og humøret) vi mistede ;)
Så efter endnu en masse dage uden bad (mmmm) ankom vi til Quito, Ecuador, hvor vi er nu. Forude venter Galapagos jubiii!
Håber I kan holde efterårsvejret ud derhjemme i Dinamarca!
Knus de to gringos
Ting man lærer at værdsætte ekstra meget:
En kold cola, et varmt bad, et toilet MED toiletbræt og papir, ærlige taxachauffører, anti-bakteriel gel (ift. ovenstående beretning om de naturelle "toiletter"), dansk slik (tak Maja S - den bragte lykke på 2. dagen på inka-trail ;) og billige lokale snackboder (der er fristelser over det hele for ingen penge!! Fx skumfiduser dyppet i chokolade til 1 kr!).
Ugens citat:
We're on our feet - we're winning
(hørt på inka-trail fra 62-årig australsk udmattet mand på spørgsmålet om "are you ok?". Selvom han altid ankom som den sidste til campen så gennemførte han hele turen, og var altid positiv)
- comments
Jesper Jeg elsker at læse jeres blog (selvom jeg havde hørt det meste i telefonen :-)) Citatet fra den australske herre vil jeg tage med mig - og tippet om skumfiduser i chokolade. Og generelt er jeg simpelthen så stolt af jer, men særligt den tur her må have været hård! Og ps. Jeg har tabt en omgang Bezzerwizzer hvilket vil sige jeg skal 'like' Pia K på Fb i en uge. Adieu :-)
Carina Tak søde Jesper!! Vil glæde mig til skumfiduserne når vi kommer hjem ;) og hihihi dét med Pia K er næsten ligeså slemt som det Pete tabte sidst ;) haha
maja Jeg ELSKER at læse jeres blogs!!!
maja ...og velbekomme i øvrigt :-) Haribo er Guds gave til trekking-folket