Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en masse transport (ca. 36 timer) i Argentina ankom vi til Tupiza i Bolivia som er en meget lille by ikke langt fra grænsen. Det var virkelig ligesom at køre ind i en blanding af en spøgelsesby og en gammel western by. På vejen hertil havde vi mødt tre søde amerikanere; et par og en fyr, der alle endte med at skulle samme vej som os. Sammen med dem bookede vi en 4 dages jeep tur som skulle starte næste dag. Denne 4 dages tur ville gå gennem den bolivianske ørken, bjergrige landskab og ende op i Salur Uyuni som er verdens største saltørken. I Tupiza mærkede vi allerede de første tegn på at vi var kommet i højderne (Tupiza = 2000 mt.); vi var lidt rundtossede, opkogte i hovederne og trætte. Men ellers hyggelig by at gøre stop i, gå lidt rundt i og spise lidt billigt lokalt i (grillkylling, ris og pomfritter = 10 kr.).
Nå, men for ikke at skrive en hel roman (selvom man føler man kunne med alle de oplevelser) så gik de næste dage med at køre i ørkenen og stoppe ved forskellige lagunaer med flamingoer (!), bade i hot springs, tage billeder af lamaer, se vulkaner spejle sig i flotte søer, hygge med vores gruppe, prøve at få varmen (ikke muligt for det meste) og slutteligt stoppe ved den fantastiske saltørken (se billederne). Det er fuldstændig surrealistisk - og ret ekstremt - at køre rundt i sådan et øde landskab i sådanne enorme højder (vi kom op i over 5000 meters højde!). Der er simpelthen så støvet (tøj, næsebor og øjne var fuldstændig smadrede efter en dags køretur), og det virker bare til at man kører rundt i ingenmandsland (et flot et af slagsen vel at mærke). Derudover brænder solen virkelig om dagen, hvorimod det er umenneskeligt koldt om natten!!
Derudover har ingen af os nogensinde set så mange stjerner som vi så i den ørken!! Der var bare så ufatteligt smukt overalt vi kom... den natur... har ikke set noget lignende nogle steder før!
Men nu ved vi hvorfor cykelryttere kan blive taget for "bloddoping", hvis de træner i højderne... f*** det er vildt at være så højt oppe!
Flere fra gruppen fik højdesyge, og vi vil gerne lige benytte lejligheden til at takke JØRGEN OG JETTE for højdesygepillerne som I gav os dagen inden vi rejste! Vi har været svimle og lidt rundtossede, men intet i nærheden af den kvalme som vores medpassagerer har haft! N I C E J. Dog påvirker højden virkelig én; man bliver tør i halsen, kan ikke sove, bliver forpustet bare af at vende sig i sengen eller af at gå 10 meter og snurren i fingerspidserne og forbigående hovedpine sker on/off hele tiden. Så det er faktisk lidt ligesom at være på en slags ekstremtur her i ørkenen; både pga. højden, men også pga. det barske klima; én af nætterne sov vi slet ikke fordi Carina frøs så meget at hun konstant rystede (og det var til trods, at hun havde alt sit varme tøj på, hat, nyindkøbte lamauldsokker, lå i dobbeltsovepose og havde flere lamatæpper på!).
Nu er vi i La Paz - verdens højeste beliggende hovedstad (3600 mt.) - og tager det lige stille og roligt nogle dage. Da vi ankom sneede det!!
Herefter rejser vi videre til Titicaca søen, og på søndag starter vores 4-dages Machu Picchu inka trail tur J.
Ugens lærestreg 1:
Lad være med at tro du kan følge med de lokale i fodbold i 4000 meters højde! à Svimmelhed, ondt i brystet og prusten som en lama i brunst!
Ugens lærestreg 2:
Når din chauffør siger at den helt dyre turist busbillet er ligmed lækker komfort, direkte forbindelse og en dejlig nattesøvn så lad vær at tro ham! à uduelige sæder, støv/sandkorn overalt, humplen og bumplen så at ens taske flyver fem sæder frem, bussen bryder sammen og fire timers forsinkelse... well well -så har man prøvet en bustur i Bolivia J
@Jesper & Camilla: Ok, så var det helt sikkert IKKE en tapir vi så i regnskoven (læs: ingen lang diller) J haha. Men super måder at genkende dyr på ellers
- comments
hanne Kære I 2 FANTASTISK at læse om jeres oplevelser!! Her går det osse godt I lørdags var vi på aftentur og så 2(!!!!!) stjerneskud og søndag var vi i biffen og se Far til 4!! Jooooo der sker skam osse ting og sager i Gylling ;-) KNUUUUS
Marianne Alle minderne kommer tilbage når jeg læser jeres blog:-) jeg kan også tydeligt huske hvor koldt der var, selvom jeg havde 5 lag tøj på og 2 soveposer, men det er det hele værd når man ser den fantastiske natur. Nyd det:-)
Ditte Aagaard Norup Nøøøøøj nogle flotte billeder! Den dér fejl man skulle finde på et af spejlbillederne, er det, at den ene himmel har én farve, og den anden som bliver spejlet en anden farve? Hvad har jeg vundet, hvis jeg svarer rigtigt???? ;) Sikken mange oplevelser I får - hvornår vender i snuden mod varmere himmelstrøg? I må da have pakket til alle årstiderne, hihi ;) Her hjemme har vi bare én: efterår = koldt, regn og rusk, uhuuu mufasa! Stort kram til jer to skønne mennesker!