I ugen der er gået har vi haft ferie om onsdagen, der var en national helligdag (dem kan de godt lide hernede). Den brugte Melanie på at have det skidt, læse en masse og gå en tur på Russian Market, der ligger tæt på, hvor vi bor. Camilla og nogle af pigerne fra huset gik til Central Market, der ligger inde ved Riverside i midten af byen - det tager omkring 30 min. På vejen hentede de billederne fra vores khmer fotoshoot (de er virkelig blevet sjove). Eftermiddagen blev brugt ved poolen og om aftenen fik Camilla den lækreste massage for 6 dollars hos et sted, hvor massagen gives af blinde mennesker.

Torsdag aften tog vi til Quiz Night på en bar nær Melanies arbejde, med tre andre fra huset. Quizzen foregår hver anden torsdag og har 45 spørgsmål der er fuldstændig random, så man skal have en ret så stor viden, for at kunne vinde. Baren er ejet af en australier, som tidligere har boet i det samme hus som os. Vi deltog i quizzen, kom på en tredjeplads og fik de bedste pizzaer fra en stenovn undervejs, som var placeret ude på gaden foran baren.

Fredag var vi fem piger, der sammen tog til ECCC, der er en international retssal oprettet i forbindelse med Khmer Rouge sagerne. Vi fik fat i en tuk tuk for hele dagen og han kørte os derud og ventede på os - det var vores længste tuk tuk tur indtil videre, den tog en time og et kvarter. Da vi ankom til retten skulle vi registreres og aflevere vores mobiltelefoner og kameraer. Det var vildt spændende at komme ind i lokalet og se, hvordan de havde valgt nærmest at bygge retssalen op som et teater. Publikum sad på stolerækker og rundt om de deltagende parter var der en glasmontre der indrammede dem. Denne havde et tæppe der kunne trækkes for, og glasset gjorde, at de også kunne slukke for lyden. Gulvet var bygget en anelse skråt, så det var muligt at se alle advokaterne på både forsvar og anklagers, og civil parties' advokaters, side. Hele set-up'et og måden sagen blev ført på var meget anderledes end i Danmark, og det var samtidig også sjovt at se de forskellige proceduremetoder som khmererne, franskmændene og amerikaneren havde. Alle parter har både en national og en international advokat. Vi fik ligeledes mulighed for at se de to meget gamle og sørgelige mandspersoner, der har taget del i meget ondskab og som stadig er af den opfattelse, at de gjorde noget godt for deres land. Hele retssagen endte med at forsvarerne boykottede retssagen, fordi de mente at dommerne var inhabile og at retssagen ikke er fair. Så det var virkelig en oplevelse vi fik os der, og vi var helt høje bagefter.

Fredag aften tog rigtig mange fra huset ud og spiste på Night Market, som en afskedsmiddag for to af husets frivillige, hvorefter vi tog på en bar og tilfældigvis løb ind i et drag queen show. Det var virkelig god underholdning! Det behagede dog ikke rigtig fyrene i selskabet, der blev udsat for kys og lap dance Melanie valgt at blive hjemme og se tøsefilm for at slå hovedet fra og bare være lidt alene for en gangs skyld.

Lørdag sov vi rigtigt længe - helt indtil kl. 10.30. Det er det seneste vi er stået op hernede indtil nu. Efter at have spist sen morgenmad gik vi til Russian Market, hvor vi kom til at købe lidt for meget, især Camilla. Det var dog gode køb, Camilla fik blandt andet en "North Face" rygsæk i ret god kvalitet til kun 8 dollars - yay! Vores plan var at spise frokost på en mexicansk restaurant i nærheden af huset, men da de ikke havde noget vi lige følte for, valgte vi at tage en tuk tuk til Riverside. Her spiste vi på en café, hvor tjenerne er tidligere prosituerede. Vi fik de lækreste bruschetta og en dejlig omgang pasta med pesto og græskar!

Derefter ville vi gå hjem, men vi nåede ikke så langt før det begyndte at regne og valgte derfor vi at tage en tuk tuk. Planen for aftenen var, at vi gerne ville prøve kræfter med en omgang karaoke. Vi fik samlet en gruppe på fem mennesker fra huset, vi tog en tuk tuk og mødtes med en gut ved navn Stu (tidligere beboer i huset) foran en fortovscafé. På det tidspunkt regnede det helt vanvittigt og vi valgte derfor at blive på cafeen og få de lækreste pandekager. Fra cafeen kunne vi høre live musik og havde lidt en opfattelse af, at det muligvis kunne være karaoke. Så vi smuttede over på den anden side af vejen og trådte ind på en bar som var fyldt med kvinder i røde kjoler. Udover kvinderne var der kun ældre hvide mænd - og der var bestemt for mange kvinder i baren til kun at servere øl, så vi fik hurtigt en fornemmelse af, hvad deres reelle job var. Vi gik længere op og næste etage var lige sådan, men da vi kom op på taget (det regnede stadig) stod der et country band under et halvtag og spillede for fulde gardiner. Ved siden af dem stod der tre damer i glimmerkjoler og dansede. Vi hoppede op ved siden af dem og havde det vildt sjovt med at danse med til musikken. Derefter besluttede vi os for at finde noget rigtigt karaoke og ud fra vores telefoner var det ikke langt væk. Vi gik i 10 minutter i øsende regnvejr og kom frem til et familie-karaoke sted, hvor vi fik vores helt egen stue med toilet. Derefter skulle vi bare vælge lige, hvad vi havde lyst til at synge. Det eneste problem var blot, at der ikke rigtigt var et meget lille udvalg af vestlige kunstnere. Men vi fik lavet en fremragende playliste med numre fra Celine Dion, Michael Jackson, Westlife og selveste Britney Spears. Det var den perfekte afslutning på aftenen, vi fik allesammen skrålet igennem og havde de vildt skægt med det. Melanie tog hjem derefter, men Camilla fortsatte med nogle af de andre på en bar, hvor DJ'en spillede LP'er. Det var et virkelig hyggeligt sted!

Søndag sov vi lidt længe, og brugte formiddagen på at slappe af, og ordne praktiske ting. Vi spiste jordens mest kedelige frokost og så tog vi afsted mod togstationen, hvor vi mødtes med en gruppe der kalder sig Hash Harriers, som er en skør flok udlændinge og indfødte, der tager et nyt sted hen hver søndag og enten går eller løber - valget er dit - og efterfølgende mødes alle og drikke øl og så er der en hel række ritualer der skal gennemføres, før man kan tage hjem. Det var skide hyggeligt og sjovt, og vi fik prøvet, hvordan det er at blive transporteret ligesom kvinderne fra tøjfabrikkerne: i en semiåben lastbil - faktisk lidt studentervogns-agtig - uden mulighed for at sidde ned. Alle var vildt søde og meget forskellige aldre. Vi har helt sikkert lyst til at prøve det igen, fordi det var så hyggeligt, og fordi vi fik det hele til den nette sum af 5 dollars! Det endte med, at vi først var hjemme ved 20-tiden (vi havde troet vi ville være hjemme efter nogle timer) og eftersom køkkenet i huset var lukket, havde vi en god grund til igen at spise på More Than Just Burgers.

Mandag var en arbejdsdag. Camilla arbejdede hjemme, fordi der ikke var nogen på hendes kontor og om eftermiddagen fik hun igen en omgang oliemassage - Melanie er bekymret for om det udvikler sig til en vane, som bestemt ikke vil være SU venlig i Danmark Om aftenen viste vi tre nye danske piger de vigtigste steder i nærheden af huset: de forskellige købmænd, vaskerierne, både dem der hænger vores trusser til tørre ude midt på gaden og dem der skjuler det lidt bedre, og den bedste cafe i nærheden, hvor vi afsluttede rundturen med et lille stykke kage.