Profile
Blog
Photos
Videos
Først og fremmest undskyld, at vi ikke har skrevet opdateret bloggen noget før, men det er udelukkende et udtryk for, at vi oplever en hel masse og at vi har travlt med sjovere ting ;)
Torsdag morgen i forrige uge tog vi afsted til Mondulkiri. Minivanen vi havde lejet samlede os op om morgenen ved huset kl. 07. Busturen tog 6,5 time og vi var derfor fremme ved omkring kl. 14.30, hvor vi indlogerede os på Tree Lodge - ejet af Mr. og Mrs. Tree selvfølgelig. Her spiste vi sen frokost og efter frokosten gik Melanie, jeg og nogle andre ud for at svinde et vandfald der skulle være tæt på vores lodge. Vi endte dog med ikke at finde det, og da det begyndte at lyne og tordne tænkte vi, at det ville være en god idé at komme hjem inden det blev mørkt og vejret alt for vildt. Camillas sko gik fra hinanden og hun var derfor nødt til at gå hjem iført én sko. Melanie og nogle andre hjalp på vejen med at bytte sko og bære hende. Hendes fod var lidt øm og varm, da vi endelig nåede tilbage, men det gik. Vi gik tidligt i seng, da vi var trætte og vidste, at vi havde en stor dag foran os om fredagen.
Fredag morgen blev vores ret så store gruppe på omkring 12 mennesker delt op i to hold og sendt på hver vores tur. Vores gruppe fik jungle-trekkingturen først, hvor den anden gruppe fik elefant-trekkingturen første. Vi begav os derefter ud på det der skulle vise sig at blive en 7 timers middel-svær til svær trekkingtur igennem junglen med smukke vandfald, et kæmpe regnskyl og en masse aggressive igler der spiste vores ben, og enkelte der fandt vej til maver, ører og andre spændende steder. Dette gjorde, at vi var aldeles glade da vi endelig så vores destination: et shelterhytte med køkken, das, sivmåtte som spiseplads og hængekøjer. Vi var virkelig trætte og sultne, og der blev heldigvis serveret god lokal mad. Derefter gik de fleste i seng og nogle få af os sad oppe lidt længere og drak risvin med vores guide og kokkene. Vi har aldrig sovet bedre end vi gjorde i de hængekøjer den nat.
Næste morgen var det da vores tur til at komme på elefanttrekking. Denne dag viste sig at være langt mere afslappet og vi fik endda middagslur og kunne lade vores ting stå, så vi ikke skulle bære rundt på dem. Elefanterne - en han og en hun - var blevet en del af et program der skulle sikre elefanternes velbefindende og overlevelse. De lokale bruger elefanterne til at opdyrke jord, til at bygge og til i det hele taget at flytte tunge ting. De får helt generelt ikke nok at spise og de lokale vil ikke lade dem parre sig, fordi dette betyder, at hannerne bliver meget aggressive og at hunnerne ikke kan arbejde i over et år pga. graviditeten. Vi fik derfor heller ikke lov til at ride på dem, men til at betragte dem i deres naturlige adfærd som de gik igennem junglen og spiste. Vi fik lov til at fodre dem med bananer, at røre ved dem når de tillod det og til at hjælpe deres mahoud med at bade dem. Det var noget af en oplevelse at være så tæt på så stort et dyr. Efter alt dette var ovre var vi godt trætte, stadig beskidte fra dagen før og glædede os til at komme tilbage til vores lodge, hvor vi kunne få et ordentlig bad (dog med koldt vand).
Søndag kørte vi hjem igen, hvilket tog det meste af dagen og aftenen blev derfor mest bare brugt på at spise aftensmad og aflevere vasketøj til vaskeriet.
Ugen efter bød på en arbejdsmiddag for Camilla med sponsorerne af MIRO's projekt der skal hjælpe med at give børn i udsatte provinser en uddannelse indtil mindst 9. klasse. Sponsorerne var rigtig søde og meget galante, og det blev derfor en rigtig hyggelig middag. Om tirsdagen havde nogle for huset stablet en halloween-fest på benene på vores stamcafé i anledning af, at onsdagen var en helligdag. Det var en rigtig hyggelig fest, hvor folk havde været virkelig kreative med deres udklædninger på trods af, at midlerne var få. Melanie var træt og gik hjem i seng, men Camilla tog i byen med mange af de andre og endte på et teknodiskotek fyldt med prosituerede, hvor hun dansede som en vanvittig med en kat (Line) og Jack Sparrow (Rob) indtil vi blev trætte af den utrættelige basgang der konstant kørte. Aftenen blev sluttet af med pizzaer fra Katy Peri's Pizza (det er stavet rigtigt), der er en lille mobil pizzavogn med virkelig gode pizza - meget populær.
Om onsdagen nød vi vores fridag i ro og mag på hver vores måde. Torsdagen bød på den mest syrede konference for Melanie og afskedsmiddag for Line, der først tager afsted i slutningen af denne uge, men da vores pigeflok er spredt for alle vinde i anledning af Water Festival'en, så var denne den sidste dag dette kunne lade sig gøre. Vi spiste på en af flodrestauranterne, der ligger helt ud til Tonle Sap og har en meget smuk udsigt. Det var bestemt ikke spild af penge og rigtig dejligt med en ordentlig omgang pigehygge. Konferencen Melanie deltog i skulle handle om sex workers og foregå på FN's kvindekontor i Phnom Penh, hvilket sådan set lyder interessant nok i sig selv. Det blev dog interessant på en lidt anden måde end lige først antaget. Igennem hele oplægget argumenterede taleren for, hvorfor prostitution og familie hænger uløseligt sammen. Manden har brug for at gå til prostituerede fordi deres koner efter et stykke tid bliver utiltrækkende, og hvis manden ikke får udløst sine opbyggede indre lyster, så vil dette påvirke hele familien, der i enden vil lide under det. Alle andre tilhører end dem fra Melanies arbejde diskuterede i al seriøsitet de pointer taleren fremførte, og gav indputs til, hvorfor de var enige. Alle fra Melanies arbejde inkl. hende og alle dem hun fortalte om konferencen til var meget chokerede. Der er noget der giver en lyst til at sige, at dette er et af områderne, hvor Cambodia har meeeeget langt igen. Det er en om'er!
Fredag var Camilla til en konference på en kæmpe hotel kaldet Sunway Hotel. Konferencen handlede om "Gender-based violence and forced marriage under Khmer Rouge." Værts NGO'en havde udarbejdet en rapport over disse to emner, og fremlagde ny denne for at få støtte til videre arbejde på området. Kvinder blev behandlet meget hårdt under Khmer Rouge og der var ligefrem retningslinjer der sagde, at vold og overgreb mod kvinder var ønsket. At blive gift er en stor ting i Cambodia - deres bryllupper varer for eksempel i tre dage, hvor de skal nå igennem en hel række ritualer. Kvinder opbygger deres identitet omkring ægteskabet og det er derfor en vigtig tid og proces i deres liv at gå igennem. Dette blev taget fra dem under Khmer Rouge og mange lider stadig under konsekvenserne. Det var to utroligt spændende oplæg af to psykologer, og ja, så kan man jo heller ikke komme uden om, at maden altid er fantastisk når man er til konference - mums! Fredag var også den dag Melanie efter arbejde kørte til lufthavnen og mod Mr. Andersen (hendes far) med skilt og alt muligt :D Han blev indlogeret på det fine hotel Frangipani på vores vej, og de tog ud og spise og til Majas afskedshygge, hvor de drak nogle øl og Flemming mødte en masse af husets beboere.
Om lørdagen gik Melanie og hendes far byen tynd og købte alt hvad der kunne købes af gode ting på Central Market. Camilla tog med Line til cooking class. Her startede de på det lokale madmarked og købte ind til maden. Det er ufatteligt, hvad man oplever på et madmarked hernede og det er ikke engang realistisk at rode sig ud i at prøve at forklare. Bare vid, at dyrene ikke bliver behandlet særlig godt, men at alting er frisk. Cambodjanerne har deres helt egen opfattelse af hygiejne - eller også har de bare ikke nogen overhovedet. Det lærer man bare at lukke øjnene for, og vi er da ikke døde endnu - heldigvis! Resten af formiddagen og noget af eftermiddagen gik med at lave forårsruller og chicken amok (der er deres nationalret). Det hele blev rigtig flot og var meget velsmagende. En rigtig sjov og god oplevelse alt i alt, med en meget underholdende og dygtig kok.
Søndag tog vi først i poolen på Frangipani og nød livet lidt der, inden vi tog til togstationen og endnu en gang deltog i Hash House Harriers - "The running club with a drinking problem and the drinking club with a running problem". Denne gang løb vi alle (Melanie, Camilla, Line og Flemming) og det var det sjoveste og mest underholdende løb vi har deltaget i. Det mindede lidt om orienteringsløb og var meget socialt samtidig med, at vi fik løbet omkring 7 km. Så fedt! Som traditionen fra sidste gang foreskriver, tog vi efterfølgende på More Than Just Burgers og spiste burgere. Fantastisk dejlig dag! Middagen endte med, at vi alle sad og halvsov hen over bordet, så vi gik direkte hjem og i seng.
I morgen tager vi så til det længe ventede og mest touristede af vores tur: Siem Reap, og muligvis Battambang bagefter. Vi glæder os rigtig meget til denne del af turen, og det bliver hyggeligt at tage Flemming med!
- comments