Profile
Blog
Photos
Videos
På vores første dag på arbejdet var der sørget for, at vi blev fulgt til døren af en fra STAR og teamet op med de andre frivillige som arbejder i nærområdet, så vi kan dele tuk tuks. En tuk tuk er en lidt dyr fornøjelse i længden - specielt for Camilla der har 30 min til arbejdet i tuk tuk ($8 om dagen). Melanie arbejder så tæt på, at hun kan gå sammen med hendes kollega herfra.
Camillas første dage:
Jeg modtog en mail hjemme i Danmark noget tid før jeg skulle afsted, hvor min chef Mr. Chanrith oplyste mig om, at de i den første uge i september og dele af den næste er i Thailand for at interviewe og tale med advokater. Heldigvis efterlod de Judith - der er deres tyske medarbejder - til at tage imod mig. Så da jeg ankom til det der i virkeligheden er en anden organisations kontor og kom på første sal i deres mødelokale, der pt. udgør MIROs kontor, så blev jeg taget godt imod af hende. Hun fortalte i lang tid om MIRO (Minority Rights Organisation) og om deres formål, målgruppe, gennemførte og fremtidige projekter. Organisationen er stadig meget ung (2 år ca), så dette er grunden til, at de endnu ikke har så mange midler. Mødelokalet udgør dog et udemærket kontor og der er sågår altan, så det er lækkert. Organisationen har ca. 4-5 medarbejdere inkl. den frivillige - der nu er mig. MIROs målgruppe er khmer krom, som er en minoritetsgruppe med cambodianske aner i det sydlige Vietnam. Khmer (udtales khmaj)/Kampuchea betyder cambodianer/Cambodia og Krom (udtales kraum) betyder nedre eller lavere. Disse mennesker er altså fra det nedre Cambodia, der engang var Cambodia, men som Frankrig gav til Vietnam, da de forlod Indokina i sin tid. Denne befolkningsgruppe har ingen reelle rettigheder. Vietnam anerkender dem ikke og undertrykker dem. Cambodia anerkender dem officielt som statsborgere, men da dette ikke bliver realiseret når de søger om ID-kort - der er essentielt at have ift. lægebehandling og skolegang - så kan de ikke lovligt opholde sig i landet. De er derfor tvunget til at flygte til Thailand, hvor de må vente på at få papirerne i orden i Cambodia, hvor de kan vende tilbage og leve med rettigheder. Thailand har dog ikke underskrevet en aftale, der betyder, at denne befolkningsgruppe vil være ulovlige immigranter så længe de opholder sig i Thailand. Cambodias regering er tæt knyttet til Vietnams, og de vil ikke gøre sig uvenner med dem, hvilket er grunden til, at de hjælper med at anholde dem som flygter og er med til at sende dem tilbage. Der er der en masse arbejde forude med at oplyse dem om deres rettigheder og hjælpe med at beskytte dem når de benytter sig af dem. Pyh! Tilbage til min arbejdsdag. Judith var rigtig sød og der blev hurtigt en meget afslappet atmosfære på kontoret, hvor jeg gav mig i kast med at læse de rapporter MIRO indtil nu har udarbejdet. Jeg fik desuden den opgave, at jeg skal skrive en rapport om KNLF (Khmer National Liberation Front), hvis leder pt. skulle være bosat i Danmark, hvor han er flygtet til. Til dette har jeg fået en masse materiale der skal læses igennem. Vi spiste en hyggelig frokost indimellem det hele og min computer gik ud en time før jeg havde fri fordi jeg ikke havde regnet med at skulle bruge den så meget den dag og derfor ikke havde taget min oplader med. Dette blev dog taget meget afslappet. Judith fortalte mig om den konference jeg var til i går og den jeg skal til på mandag.
Som nogen af jer måske har set på Facebook så repræsenterede jeg igår MIRO på en konference der omhandlede de reparationer, der er en del af kompensationen til ofrene for Khmer Rouge. Retssagen mod to ledere Case 002/1 er lige afsluttet for nogle uger siden og første del af mødet handlede om, hvor langt de ansvarlige NGO'er var med de 11 reparationer der er blevet godkendt i retssagen - det er fx en bog med historier for overlevende, minde stupa'er osv. Anden del af konferencen omhandlede forslag til de reparationer der skal ske i forbindelse med Case 002/2. De forskellige retssager er delt op efter offergrupperne. Det var en fantastisk mulighed for at komme godt ind i alt det der foregår og Judiths informationer var guld værd. Der var rigtig god mad og drikke i pauserne, og folk hernede er meget åbne og gæstfri, så det var intet problem at være ny og alene. De gav mig sågar mit khmer navn: Phalla (udtales phållah), der betyder: frugt/blomst/sød/smuk. Halvdelen af konferencen var på khmer, så jeg fik prøvet at sidde med en tolk i ørene - hold nu kæft et hårdt arbejde! Men han var virkelig dygtig - selvom han dog til sidst under en heftig diskussion måtte sige: This is to much for the translater, hvorefter stilheden fulgte. Hahaha! Så alt i alt nogle super spændende dage for mit vedkommende!
Melanies første dage:
Melanie arbejder for CHRAC (Cambodian Human Rights Action Comittee). Her er billedet et helt andet. Kontoret ligger meget centralt, på en rig og flot gade (så flotte de nu kan være hernede med alle deres kæmpe hegn der skjuler og beskytter de værdier de har). Kontoret har 8-10 medarbejdere alt afhængig af hvor mange frivillige der arbejder der. Pt. er de tre frivillige samt en lokal praktikant. Opgaverne er større og mere overordnede, da organisationen er en overorganisation for alle andre NGO'er i Phnom Penh. Melanie er startet sammen med en irsk pige, og da de er startet sammen, har de fået et fælles projekt de skal arbejde på imens de er her. Vi lærer begge mange nye ord hver dag og forsøger at suge de vigtigste af dem til os, så vores juridiske engelsk kan blive godt. Vi kan heldigvis lære hinanden nye ord og være med til at holde hinanden opdateret på situationen i Cambodia. Da det er et større kontor er mødetiderne meget faste. Melanie møder hver dag kl. 8.30 og har fri igen 17.30 - så kom ikke og sig, at vi ikke arbejder. Herimellem er der en frokostpause på 2 timer, som hun finder lidt for lang, da det ikke tager så lang tid at spise og hun hellere ville have fri lidt tidligere. Melanie har derfor rigelig travlt og er bombet når hun kommer hjem om aftenen. Ingen af os er endnu rigtig i stødet til at gå ud og hygge med de andre om aftenen, da vores arbejde kræver meget af os og vi er trætte om aftenen. Dette er dog kun godt! Melanie er i dag på arbejde, hvor jeg arbejder hjemmefra og hun har derfor bedt mig om at skrive hendes del. Jeg beklager, at detaljegraden ikke er så høj, men I må vente på uddybelserne indtil efter weekenden.
Vi har altså begge masser at se til, men også meget forskellige oplevelser indtil nu. Melanie får større opgaver, hvor jeg får lov til at komme mere ud og opleve. Vi glæder os til at komme ind i en rytme, og vi glæder os endnu mere til at se hvad den næste arbejdsuge bringer af oplevelser Der er kun dette ene billede fra min konference da vi syntes det var en god idé at vente med at tage billeder til vores arbejdsgivere kender os.
Vi tager til Kampot i weekenden med en hel masse af de andre frivillige. Vi har lejet en minivan, der vil køre os derned og rundt i byen. Vi medbringer kun det der kan være i en rygsæk og ikke vores vigtigste ting, så derfor bliver computer og iPhones hjemme. Vi vil derfor ikke være til at få fat i på facebook og andet. I tilfælde af nødsituationer, har vi vores lokale telefoner på os og I kan få fat på os på: Camilla: +855968117570 og Melanie: +855965901825. Vi er hjemme igen søndag, så I skal ikke undvære os så længe
Lidt fun facts der er et godt eksempel på korruptionen hernede:
Med en bachelor i jura kan du betale:
$ 20.000 og dermed blive advokat
$ 50.000 og dermed blive dommer - 50.000 mere for at blive dommer i Phnom Penh eller en anden stor by, hvor der faktisk er noget at lave.
Du kan også betale:
$ 10.000 for at blive revisor eller
$ 3.000 for at blive politimand
Så hvem er det egentlig der har magten hernede?
- comments