Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det ved at være tid til endnu et blogindlæg, eller rettere sagt, så er det vidst længe tid siden at det var tid til et blogindlæg, men det kommer nu.
For lige at starte, hvor jeg sluttede sidst, så tog jeg væk fra Xela og tilbage til Panajachel ved søen. Det var helt sikkert den rigtige beslutning, for jeg havde det slet ikke godt i Xela. At tage væk var dog ikke helt så effektivt som jeg havde håbet på, for følelserne fra Xela forsvandt ikke, men det var nu alligevel godt at få lidt ro på, og tage tingene i mit tempo. Eller næsten i hvert fald, for pga. alt det medicin jeg havde fået af en læge i Xela, fungerede mit døgn lidt efter at nogle piller skulle tages hver 6. time, 3 gange i døgnet osv. Så jeg brugte faktisk det meste tid i sengen på hotellet med nogle film jeg havde købt og med at snakke med dem derhjemme. Jeg var meget i tvivl om jeg burde tage direkte hjem i stedet for videre til Mexico, og var faktisk flere gange på vej hjem. Jeg fik dog også vadet rundt i byen, købte kaffe og hang ud ved søen, og en dag tog jeg på marked i Chichicastenango - for at teste energiniveauet inden jeg skulle videre til Mexico, og for at købe en masse smukke ting selvfølgelig. Uden tvivl min yndlingsbeskæftigelse i Guatemala, og eftersom jeg havde bestemt mig for, at jeg havde nok ting at bekymre mig om, uden at skulle tænke på penge, havde jeg taget masser med! Det resulterede selvfølgelig i, at jeg hverken kunne slæbe det halve eller det hele med til Guatemala, så jeg sendte 4 kg. mod Danmark.
Jeg bestemte mig dog for at give Mexico en chance, med forbehold for at jeg kunne tage hjem præcis når jeg har lyst. Og det lever jeg stadig lidt efter, for humøret svinger stadig meget. Turen til Mexico gik dog ikke helt som forventet. Flyet kunne nemlig ikke lande i Mexico City pga. massiv hagl (Velkommen til tropiske og eksotiske Mexico!), så vi måtte lige en tur forbi Acapulco, hvor vi selvfølgelig ikke fik lov til at forlade flyet. På den måde blev to timers flyvetur til fem og en halv :( Det gode var dog, at der sad en mexicansk familie ved siden af mig, der var søde til at forklare mig, hvad der foregik, og hjælpe mig igennem lufthavnen med en masse gode og velmennende råd. Og sønnens kæreste var faktisk i praktik i Danmark, i Skælskør, så det var meget sjovt. Det tog mig dog lang tid at forstå, at hun var i Skælskør (som er et meget dansk ord, og svært at udtale!), fordi det ikke ligefrem er det man gætter på først ;)
Nå, men da vi så endelig kom frem, var bagagebåndene i stykker, så det tog også en god del tid. Bagefter kunne jeg ikke få mit visakort til at virke i nogen af automaterne i lufthavnen, og ingen penge, ingen tur til Puebla, hvor jeg havde booket en overnatning. Efter nogle timer virkede det dog, og jeg fandt endelig bussen til Puebla. Det var dog først efter nogle betænkeligheder at jeg købte en billet, for som en anden sød rejsende sagde til mig, så kan man jo ikke lige vide, om det er sikkert at rejse om natten her (kl var omkring et), hvilket hun har helt ret i, men ekspedienten overtalte mig alligevel (sammen med tanken om at sove i en ordentlig seng dagen inden, jeg skulle starte på uni!), og jeg tog afsted. Kl fire om morgenen ankom jeg endelig til hotellet, som heldigvis havde døgnreception, og jeg væltede om i sengen af træthed.
Efter alt for lidt søvn og lidt mad blev det tid til at tage ud på uni for at checke ind på kollegiet, og kaste et blik på universitetet. Da jeg kom ud på campus (universitetet er ligesom man kender det fra amerikanske film - alt er samlet på campus), blev jeg helt i tvivl om jeg overhoved stadig var i Latinamerika, for alting er SÅ tjekket! Der er ingen tvivl om at jeg er havnet på et universitet, som kun en meget lille del af den mexicanske befolkning har mulighed for at gå på. Men mere om indretningen af uni senere. Jeg blev i hvert fald indkvarteret i hvad der der senere skulle vise sig at være en rigtig god gang på kollegiet. Min gang består af 12 enmandsværelser, et lille køkken, nogle bade og nogle toiletter. Man får desuden gratis agua pura (som jeg altså kan drikke), vask og tørretumbler og wifi. Den første dag mødte jeg min nabo, der er tysker, og de andre chicas mexicanas ankom i løbet af ugen. De er allesammen mega søde og opmærksomme, og der er altid en man kan få hjælp af, hvis der er noget man ikke forstår (hvilket tit sker for mig!), og de er søde til at snakke langsommere når tyskeren og jeg er tilstede. Og for at sprognørd som mig, så er det også dejligt, at de gerne gider forklare, hvorfor de bruger et ord frem for et andet, eller forklare mexicansk slang for mig ;) Og så er der lidt en kultur for at sætte sig i køkkenet og lave lektier, hvilket er meget hygeligt, sekvom man ikke får lavet helt ligeså meget, men det joiner jeg da en gang i mellem :) Alt i alt kan jeg glæde mig over, at jeg er havnet på en rigtig god gang med søde mennesker! Ellers kan jeg fortælle at kollegiet er meget stort, med eget cafeteria, træningsrum, musikrum og døgnbemandet reception. Det virker dog ikke til at der er så mange, som bruger cafeteriet, men det gør jeg altså, for jeg gider ikke rigtig lave mad, og en tallerken med en stor potion aftensmad koster ca. 17 kr, og det er med kød, grøntsager/frijol, ris/pasta/kartoffel og tortillas, så det synes jeg er meget fair - og så slipper jeg for at lave mad ;)
Dagen efter jeg kom, tirsdag, gik velkomsprogrammet igang. En hel uge med alle mulige arrangementer. Bl.a. tillidslege, rundvisninger på uni, i Cholula og i Puebla, intro til valg af fag og systemet, lækker mad og meget andet. En ting vil jeg dog fortælle lidt mere om, nemlig aktiviteten om fredagen. Der blev vi kørt i busser ud til et sted i nærheden, der hedder Metepec, hvor de har sådan et slags konferencecenter, med en dertilhørende reb-bane-agtig-ting. I løbet af dagen blev vi (altså de udvekslingsstuderende, der havde meldt sig til, ca. 40 styks) blandet rundt på alle mulige hold, og skulle lære hinanden at kende gennem forskellige samarbejdslege. Jeg havde frygtet den dag rigtig meget, for jeg er normalt ikke så meget for sådan noget halløj. Men det viste sig at være et behageligt afbræk i "hej-jeg hedder-xx,-jeg-er-fra-xx,-jeg-studerer-xx"-måden at lære hinanden at kende på. Efter frokost var det så tid til at gå igang med de udfordringer, som befandt sig 8-10 meter over jorden. Noget af det sagde jeg fra over for, jeg er ikke så meget for højder, og kunne undskylde mig med seneskedehindebetændelse i håndledet. Men andet var jeg med til, som f.eks. at kravle op på en otte meter høj pæl (iført en sele - selvfølgelig), der bevægede sig en del i vinden, for så at springe ud efter en svævende bold. Det var sgu ret vildt! Øvelsen bestod i at stole på sit hold, som var dem, der holdt en fast for enden af elastiksnoren, og man skulle da også visse sikkerhedsprocedurer igennem med holdet ("equipo listo?" "listos!" "Voy?" "venga!" - ca. "er I klar?" "Vi er klar!", "så gør jeg det?" "Gør det!").Alt i alt var ugen ikke så slem som jeg havde forventet. Jeg fandt sammen med nogle japanske og amerikanske chicas, hvilket godt nok var (og er) lidt en udfordring, fordi vi er så mange internationale studerende, at de fleste finder sammen i nationalitetsgrupper, og det er træls, hvis man egentlig synes, at f.eks. nogle at tyskerne eller franskmændene er meget søde, men de så altid snakker på tysk eller fransk! Men fred nu være emd det, det må jeg finde ud af undervejs, jeg vil bare gerne have lov til at snakke og øve mit spanske, så jeg gider egentlig heller ikke det engelske.
Ugen efter gik timerne igang, hvilket var noget jeg glædede mig til, for det er jo egentlig derfor jeg er her. Jeg fik 4 ud af de 5 fag, jeg havde valgt hjemmefra, så det var fint nok. Jeg var spændt på at møde underviserne, for der er en meget høj grad af selvbestemmelse for dem her. De bestemmer f.eks. hvor mange eksaminer man skal have i løbet af semestret, hvor mange opgaver og hvordan de vil bedømme de studerende. Karakterskalaen her går fra 0,0-10,0 og alt under 7,5 er dumpet! altså 74 % dumpekarakterer på deres skala! Så var det lige, at man savnede den danske skala! Men det er fordi, at de gør det op i procenter, så man skal have 75 % "rigtige" for at bestå. Men altså, alt efter læreren så tæller ens opførsel også ind, så jeg forstår det stadig ikke helt. Ligesom at jeg endnu ikke er helt klar over niveauet. Nogle gange virker det rimelig lavt, mexicanerne er ret unge når de starter på uni, de fleste omkring 17-18 år, men andre gange er der meget jeg ikke forstår ;) Jeg bliver i hvert fald udfordret så rigeligt, også pga. det spanske. Selvom jeg har fag på spansk på KU, så er det alligevel meget sværere her, bl.a. pga. accenten. De har også en anden måde at se tingene på, og blive undervist på. F.eks. har jeg et fag, der oversat ca. hedder Samtidig Verdenshistorie, hvor vi bl.a. gennemgår verdenskrigene, som jeg nu nok mener, at jeg ved en del om. Men når man har en underviser, der primært lægger vægt på, at man skal kunne alle lande og deres hovedstæder, og desuden mener at Tyskland var blandt vinderne af verdenskrigene, fordi "de så fik mulighed for at udvikle sig helt enormt", så er selv det en stor udfordring! Her bør det dog nok lige nævnes, at ham her er sær! Han er tidligere ambasadør i bl.a. Finland, og er derfor liiige en tand bedre og finere og mere vigtig end de andre undervisere, og selvfølgelig Gud i forhold til de studerende! Man skal lige prøve at tiltale ham med "du" eller "underviser", og man skal absolut afholde sig fra at stille kritiske spørgsmål! Det sidste var jeg dog lidt nødt til, da han er propaganda-agtig glad for EU, og mener at Latinamerika hurtigst muligt skal indføre noget lignende!Men ud over ham her særlingen, som jeg har i to fag, så har jeg andre undervisere, der er meget fine i det. Især underviseren i International Forhandling er jeg vild med! En lille mand, med en lille stemme, men stor faglig indsigt og humor, og så kan jeg i øvrigt godt lide, at han åbent meldte ud, at han ville tage hensyn til at jeg som udlænding har sværere ved f.eks. aktiv undervisningsdeltagelse. I faget Etik og Bæredygtig Udvikling har jeg en amerikaner, som også virker smadder dygtig, men som taber lidt goodwill på at have fire eksaminer i løbet af semesteret, den første allerede 2. september! Det sidste fag jeg har er Teknik og Metode til Undersøgelser (eller noget i den dur), som i følge læreren skulle være smadder kedeligt, så det ved jeg ikke helt hvad jeg skal mene om endnu.
Af oplevelser udenfor uni kan jeg sige, at jeg selvfølgelig har fundet den nærmeste Starbucks (!). Så har jeg været ude og se pyramiderne her i Cholula (som er den by, hvor universitetet ligger). De skulle eftersigende være blandt de største, men kun i grundareal, for der er ikke så meget tilbage af dem, så det synes jeg var lidt kedeligt, og skuffende i forhold til Tikal i Guatemala. Der tog jeg hen med japanerne, så det var også lidt for hyggens skyld. I søndags var jeg ude på en lidt længere tur til Teotihuacán, som er nogle langt mere imponerende pyramider lidt længere væk. Jeg tog afsted med en canadier, en tysker, en amerikaner og en japaner, så det var noget internationalt, men smadder hyggeligt (og på spansk det meste af tiden!). Ved pyramiderne fik vi en rundtur, og fik så bagefter selv lov til at klatre op. Den primære plads bestod af en række mindre platforme og to store pyramider, den ene var til månen og den anden til solen. Solpyramiden er den højeste og har vist ca. 239 stejle og temmelig høje trin. Den var jeg oppe på, og det var ret imponerende! Månepyramiden valgte jeg fra, for at bruge lidt tid på at kigge på "artesanias", altså det de lokale står og sælger. Det er lidt det samme som i Guatemala, bare lidt kedeligere i farverne, men så har de tilgengæld meget sølv her, og sten, så de laver smadderflotte smykker og stenmasker! Efter pyramiderne blev vi kørt over på en smadder dyr nederen restaurant, og bagefter hen til et kloster, der godt nok viste sig ikke at være et kloster, men en slags base for de præster, der rejste rundt og prædikede for indianerne.
Ellers kan jeg lige fortælle lidt om campus, for det er markant anderledes end hvad jeg er vant til. Alle fakulteter ligger samlet på et område her, sammen med kollegierne. Desuden er her sportsbaner, et udvalg af cafeterier og restauranter, swimmingpool, træningscenter, læge, butikker og sikkert masser andet, som jeg bare ikke har fundet endnu. Her er STORT! Faktisk tror jeg, at man kunne leve hele sit liv inde på campus, uden nogensinde at skulle ud! Men altså kun hvis man er klar til at undvære alkohol, for de har tre vigtige, essentielle regler: Ingen stoffer, ingen alkohol, og lad være med at plukke blomsterne! ;) De går meget op i, at campus er flot. Der er ansat en hel hær til at klippe buskene i figurer, holde græsset præcist xmm. højt, feje nedfaldne blade væk o.lign. Selvom det kan virke lidt fjollet, så betyder det i hvert fald at her er smadder flot og velholdt. Det er skønt at vade rundt på campus, og kigge på alle de underlige statuer, der er placeret over det hele!Campus er lidt som en lille (stor!), effektiv boble midt i Mexico. Hele campus er indhegnet, og ved alle indgange står der vagter, der tjekker alle inden de kommer ind. Det betyder helt basically, at kun studerende og ansatte kan komme ind. Og prisen for at gå her betyder, at det er en ret homogen gruppe, der kan studere. Prisen er 2000 pesos (ca. 1000 kr.) pr. point de tager. Et fuldtidsstudium er ca. 30 point pr semester, og det er jo så plus bolig, og andre leveomkostninger. Det kan godt løbe op i ret mange penge! Og hvis du ikke bor her, så virker det til, at det er ret almindeligt at have egen bil, bl.a. pga. færdselssikkerheden. Jeg tog f.eks. med en 18-årig mexicansk chica ud og købe bøger, fordi jeg havde brug for hjælp til at finde alle de bøger, særlingen skrev, vi skulle bruge. Der tog vi da bare lige hendes bil ind til Puebla, og kørte den halve by rundt. (Selvfølgelig endte det med at jeg ikek fandt nogen, og måtte bestille dem på Amazon, for så bagefter at finde ud af, at selvom han skrev obligatorisk, så var de faktisk ikke obligatoriske alligevel! Nå for søren, skidt med det, det var da kun sølle 1600 kr!). Men en hyggelig dag, det var det da :)Men for lige at vende tilbage til campus, så vil jeg sige, at selvom det i et lidt større perspektiv er lidt nederen kun at møde et så begrænset udsnit af Mexico her på uni, så er sikkerhed lige hvad jeg har brug for. Mit hoved rumler stadig - bevidst og ubevidst - med alle tingene fra Guatemala, og jeg har brug for et helle-sted, hvor jeg er tryg, ellers var det fuldstændig umuligt at være her!
Ellers ved jeg ikke helt, om der er mere at fortælle (hvis det her ikke var nok :p). Jeg tager stadig en dag af gangen, stille og roligt, og prøver at få alting passet ind med at jeg også har brug for tid med mig selv, og få sovet ordentligt om natten. Jo, måske lige tak for alle hilsnerne! Det er rigtig dejligt at få en besked i ny og næ hjemmefra :) Jeg savner Danmark og jer allesammen!
- comments
Elizabeth Kære skatter. Nu har jeg læst højt for Hanse. Dejligt at høre om dig, dit liv og dine oplevelser. Du er super god til at berette og føler næsten jeg er ved din side. Fødselsdagen hos Mads gik godt. Vejret var fint hele dagen, så vi kunne rigtig nyde udsigten over København. I morgen skal jeg igen hen i lejligheden og gøre rent på ny. Afhøvling af gulvet har svinet helt vildt. Jeg har bestilt flyttebil til tirsdag d. 3 september - uh det glæder jeg mig til. Pakken er hentet, den har været åbnet af skattekontrollen. Jeg håber, at vi få snakket sammen snart. Sender masser af kram og knus
Jesper Mobeck Hej skattepige. Som sædvaneligt et supervelfomuleret blogindlæg. Meget informativt, såvel på ydre som indre linier. En fornøjelse at læse. Savner også dig. I dag 4 måneder til jul ! Glæder mig til vi ses Kærlig hilsen FAR