Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det efterhånden et par uger siden jeg kom hjem, men jeg synes alligevel at slutningen på mit mexicanske eventyr skal med alligevel.
Sidste tid på uni gik uventet meget op i skolearbejde og eksamenslæsning. Mit bachelorprojekt skulle færdiggøres og afleveres, hvilket dog gik rimelig smertefrit, og så kom der lige en grum eksamen. Egentlig havde jeg knoklet hele semesteret for at nå bestå-grænsen i faget Samtidig mexicansk politik, og havde egentlig nået den - indtil læreren gør mig opmærksom på, at han desværre ikke kan godkende en af de opgaver jeg havde lavet, fordi jeg havde glemt at skrive navn på! Så selv om han tydeligt kunne se, at opgaven ikke var skrevet af en spansktalende, og desuden svarede overens med min dato, så godtog han den ikke - hvilket gjorde mig rasende og panikken, fordi hans eksaminer er kendte for at være grusomme! Så den sidste uge måtte jeg bruge på at slide i det - i stedet for at nyde min sidste tid som planlagt. Og rigtig nok, så var eksamen svær, og desuden grusom, da han vælger at placere os efter hvor godt vi har klaret os i løbet af semesteret - altså blev de tydeligt for alle, hvem der var de gode, og hvem, der var de dårlige. Heldigvis ved jeg nu, at jeg er bestået!
Udover eksamenslæsning tog jeg mig den sidste uge tid til at tage i parken med danskerne - super hyggeligt, spise med nogle af de mexicanske tøser fra min klasse, deriblandt Marcela, som har hjulpet mig med at rette hele min bachelor igennem - igen super hyggeligt! Desværre bød ugen jo også på nogle rigtig svlre farveller, blandt andet til Luis og Carlos, men jeg er fast besluttet på, at det må blive et "på gensyn"!
Den sidste dag skulle jeg også sige farvel til mine roomies, og det var faktisk sværere end jeg havde forventet - primært fordi jeg egentlig følte mig klar til at sige farvel til kollegielivet på mexicansk! Men dte var hårdt, og det blev en stor tudefest, især var det svært at sige farvel til Mariana Olm, min nyeste men dejligste roomie, som kom og gav mig mit yndlingsslik (pengüinos), som vi ofte har delt og hendes yndlingsfilm, hvilket betød meget, fordi jeg ved at hun går meget op i sine film!
Om eftermiddagen tog jeg ud forbi danskerne, for at efterlade min ekstra kuffert hos dem, så jeg ikke skulle slæbe den med rundt de næste 14 dage. Jeg spiste aftensmad med dem, og tog så bagefter ind til CAPU for at tage natbussen til San Cristóbal de las Casas i Chiapas. De fleste kender byen for den smukke koloniale stil og zapatisterne, der er meget aktive i området. Jeg kunne mærke på mig selv, at det var vigtigt at besøge den by inden jeg tog afsted, så det var dejligt at ankomme næste dag. Dagen brugte jeg på at tulle rundt i byen, som er meget smuk og helt sikkert et besøg værd! Hvis det ikke var fordi der var så skide koldt, var den nemt strøget direkte ind på min top-3 over mexicanske byer!
Næste dag tog jeg, pga. en anbefaling fra mexicanske Gil, til et højt vandfald og Lagos de Montebello, som er en samling søer i nærheden. De var også smukke og det hele, men da vi nåede til sø nummer syv, blev jeg lidt træt af det.
Meget mere begejstret var jeg for næste dags udflugt til Cañon del Sumidero, som Gil beskrev som Grand Canyon "jungle-style", og det var lige hvad det var. Super imponerende bjerg-formationer, fugle, krokodiller og jungle! Det var virkelig sejt!
Dagen efter tullede jeg igen rundt i San Cristóbal, for aå om aftenen at tage natbussen til Mazunte, en strand i staten Oaxaca, hvor Maria og hendes søster Anna befandt sig. Jeg kom frem næste dag og fandt mit hostel, med en dejlig udsigt over stranden og Stillehavet! Mazunte har ikke meget andet end strand, små madsteder og et skildpaddemuseum at byde på, så dagene bød mest på afslapning, læsning, solbadning og frokost med Maria og Anna, der havde valgt at følge et yogaforløb på et alternativt yogasted. Derudover var jeg på en lille tur ud og se havskildpadder og delfiner, hvilket var sejt nok også!
Efter tre dage i Mazunte begyndte jeg at kede mig, og valgte at tage videre til en by, der hedder Juchitán, som er berømt for deres muxes - et indiansk fænomen med transvestiter, bøsser og dragqueens, som er noget meget specielt i den ellers homofobe mexicanske kultur. Desværre blev jeg mødt at en sygt underlig receptionist, som fortalt emig at han bestemt ikke anbefalede mig at gå rundt i byen uden en peberspray - ikke engang om dagen, så næste morgen tog jeg videre til Oaxaca, for endnu en gang at gå på markeder! Jeg havde dog forregnet mig med dagene, og endte med at have en ekstra dag i Oaxaca, så det blev også MEGET afslappet! Jeg fik dog købt det sidste, og mine kufferter var fyldt til randen.
Bagefter tog jeg tilbage til Cholula, for at have en overnatning hos danskerne, hente min kuffert og gå ud og spise en sidste gang med tyske Fabian. Det var dejligt at se Jens, Kamille og lille Max igen! Vi fik snakket lidt Cuba og rejse generelt, fordi de har en halvanden månedstid mere, hvor de blandt andet skal til Cuba i tre uger - heldige dem!
Om aftenen tog jeg ud og spise med Fabian, det var rigtig hyggeligt som altid - vi var selvfølgelig ikke enige i noget som helst og grinede og snakkede længe, men det var selvfølgelig rigtig hårdt at sige farvel, og jeg håber inderligt, at vi ses på et tidspunkt! Uanset hvad, så kan jeg i hvert fald takke ham for helt utrolig mange gode stunder, og for at have en stor andel i, at mit ophold blev så fantastisk!
Næste dag hang jeg ud med Jens, Kamille og Max og vi gik i den lille botaniske have, som ligger i Cholula. Her stødte Anna til, og det viste sig, at vi faktisk skulle med det samme fly hjem til Danmark dagen efter - super dejligt!
Om aftenen tog jeg bussen til Mexico City, hvor jeg havde booket et lidt fancy hotel til den sidste nat. Næste morgen tog jeg ud i lufthavnen, mødtes med Anna og fløj hjem mod DK.
Det var dejligt at blive hentet i lufthavnen, familie inklusiv moster og faster var der, og til min store glæde var min søde danske roomie Andrea der også! Senere stødte min fætter til, og det blev en rigtig hyggelig aften med god mad.
Udover den første aften, så er det altså noget underligt at komme hjem! Jeg har været meget forvirret, skullet pakke alting ud, prøve at komme i tanke om, hvad jeg normalt laver når jeg er hjemme, øve mig i at lave mad igen, prøve at finde ud af, hvad jeg normalt handler ind, og vigtigst af alt: vænne mig tilbage til den danske kultur, der virkelig er forskellig fra den mexicanske. Jeg føler mig hjemme i lejligheden, men alligevel ikke, og det tog fem dage i Berlin at få vendt mit døgn nogenlunde. Jeg trænger til at se folk, men er alliegevel lidt for rodet til at få taget kontakt. Jeg savner rigtig mange af dem, jeg lærte at kende i Mexico, og håber inderligt at jeg kan finde ud af at holde kontakt!
Mexico gik fra at være den største nedtur og udfordring i mit liv til at blive det bedste og største jeg nogensinde har oplevet! ¡Hasta pronto!
- comments