Profile
Blog
Photos
Videos
Der er ikke så langt mellem blogindlægene for tiden, men jeg håber ikke, at I er blevet trætte af dem endnu. Det er ganske enkelt fordi jeg oplever en masse - heldigvis da! :)
Denne gang kommer bloggen til at handle om min weekendtur til Cuetzalan, endnu en lille by, der ligger i staten Puebla. Som nogle måske husker, har Teresa og jeg forsøgt at komme afsted to gange tidligere, men har måttet aflyse pga. sygdom. Heldigvis blev tredje gang lykkens gang, og vi kom afsted :)
Inden vi tog afsted, tog vi ud og spise fredag aften med tyske Fabian. Samme dag fredag sladrer facebook om, at vi ikke bare skal ud og spise om aftenen med Fabian og hans roomie Fabian (los dos Fabian'es), men at det faktisk var mexicanske Fabians fødselsdag! Det betød på tilsyneladende ikke, at vi skulle noget specielt, andet end at tage på Fabians yndlingspizzaria.
Kl. 19 skulle vi mødes i foran deres kollegium, men på ægte mexicansk vis, gik vi selvfølgelig først derfra ca. 20.30 :p Tyske Fabian havde advaret mig, men det var nu alligevel et ekstremt tilfælde, vil jeg sige. Men faktisk var det okay, for jeg befandt mig i super godt selskab med Teresa, Fabian og forskellige at de andre udlændinge, der kom forbi.
Aftenen bød på lækker pizza, fødselsdagssang og selvfølgelig den særlige mexicanske tradition, der byder, at fødselsdagsbarnet skal have dyppet sit hoved i kagen. Til stor morskab for hele selskabet var mexicanske Fabian overraskende god til at undvige, når man tænker på, at der stod på til flere personer klar til at styre hans hoved i retning af kagen - han må have haft god øvelse gennem tiden!
Selvom det blev halv-sent fredag, mødtes Teresa og jeg alligevel frygteligt tidligt lørdag morgen for at komme afsted i god tid, og få noget ud af dagen i Cuetzalan. Efter fire timer i bus kom vi frem til Cuetzalan. Jeg havde godt hørt, at Cuetzalan lider under underligt vejr, men jeg var alligevel ikke forberedt på synet, der mødte mig. ALT er tåget og det regnede! Og det er altså ikke tåge, som vi kender det, men massiv tåge over det hele, og så meget, at man til tider kun kan se ca. 15-20 meter frem for sig! Faktisk var jeg til tider også i tvivl om det regnede, eller det bare var fordi, at tågen lå SÅ tungt over byen. Og samtidigt var det koldt, men det var alligevel så fascinerende, at det ikke gjorde noget! Og regnen var jeg godt blevet advaret om, faktisk siger de lokale selv, at ud af årets 365 dage, regner det ca. 820 dage - fordi det regner meget og flere gange om dagen ;)
Vi fandt hostellet, blev tjekket ind og skyndte os videre, for at finde os en guide, der kunne vise os al den natur, Cuetzalan er kendt for. Vi endte med at købe en pakke, der indeholdt alting! Vi startede med at tage ud til en underjordisk flod, som Teresa gere ville. Jeg var ikke helt overbevidst, for det hele var meget vådt, meget koldt og meget mørkt i den grotte! Jeg endte dog med at tage med, så iført redningsveste, hjelme og vandsikrede sko førte guiden os afsted. Jeg troede, at det måske var lidt som det mor og jeg havde prøvet i Cancún, men det viste sig, at jeg var helt galt på den! Det her var faktisk en HELT mørk grotte, uden nogen som helst form for sikkerhed, hvor man skulle møve sig rundt, smyge sig forbi klipperne, og svømme for at komme igennem. Flere gange krævede ruten, at man skulle hive sig op i armene, eller stole på, at ens arme og håndled kunne holde til ens vægt - noget som jeg normalt ikke er meget for pga. manglende styrke og åndsvagt sarte håndled! Havde jeg vidst det inden, var jeg nok aldrig taget med, men det var nu meget sejt! Havde mega optur, da vi var kommet igennem. En gang var det dog lige ved at gå galt, fordi jeg sad fast i et lille vandfald mellem stenene, mens det iskolde vand plaskede ned over mig. Jeg var ca et halvt minut fra at gå fuldstændig i panik, fordi jeg ikke kunne undslippe. Men så fandt jeg ud af, hvordan man ved, at man har fundet en ny rigtig god veninde! Det har man nemlig, når hun uden at man behøver at sige noget, for hevet en op i armhulerne - og væk fra den situation! Teresa er sgu en skat - og noget mere adventure-vant end jeg er! :)
Da vi kom ud igen, gik vi tilbage til huset, hvor alle vores ting var, og la señora der ejede huset stod klar med varm kaffe, lavet på bål med masser af sukker, og et sted at skifte ud af det våde tøj, og det var lige hvad jeg havde brug for!
Efter kaffen gik vi og guiden videre ud for at finde vandfald. Turen var mega hård, bl.a. fordi jeg efter et halvt år uden motion overhoved ikke er i form, men også fordi hele turen var op og ned og desuden gik vi nærmest i mudder hele vejen! Pga al den regn, var der nærmest ingen steder med fast underlag, og jeg havde dumt nok, kun mine converse med, så det blev en lang tur fyldt med latter, fordi jeg hele tiden var ved at skvatte i mudderet ;) Mirakuløst nok kom jeg dog tilbage til hotellet UDEN at være røget på røv og albuer, kun mine knæe, sko, hænder og arme var dækket af mudder. Fik hurtigt lært det spanske ord for mudder "lodo".
Vandfaldene var dog hele turen værd - de var meget smukke! Ikke lig noget andet jeg har set i den dur. Man kunne også bade i dem, men det lod jeg dog Teresa om, jeg skulle ikke nyde noget af at skifte tilbage til det våde tøj, for det var skide koldt! Vi så to af de tre vandfald, der skulle være i nærheden, og begge var lige betagende.
Efter det sidste vandfald gik vi videre til endnu en grotte, der var en del af pakken, denne dog uden vand. Desværre var det blevet så mørkt, at man intet kunne se, og også så mørkt, at jeg i stedet for at stille min rygsækken på en klippe, ved et uheld får smidt den ned i ingentingen i grotten! Jeg blev først lige rigtig nervøs for, at jeg aldrig ville få den at se igen, men heldigvis fandt guiden den rimelig hurtigt, så jeg kunne få den med hjem :)
Efter grotten skulle vi tilbage til byen, og heldigvis kommer der en gruppe mexicanere fordi i deres minibus. VI havde mødt dem tidligere på dagen, og gensynsglæden var stor! Det var en virkelig sjov gruppe på ca. 15 personer, 10 tøser og fem bøsser - allesammen lige overgearede! F.eks. viste det sig at det havde været Santa Cecilias helgendag dagen inden, så da de hørte mit navn begyndte de at synge fødselsdagssang, og var helt overbegejstrede for at have mødt os. Teresa og jeg var mest af alt bare overvældede af deres energiniveau, som vi ikke rigtig kunne følge med i, da vi var helt smadrede efter dagens udflugt. Men det var skønt at blive sat af nærmest lige foran hotellet i stedet for at skulle gå, og det var virkelig søde!
Forfrosne, gennemblødte og mudret fuldstændig ind kom vi tilbage til hotellet og jeg skyndte mig at tage et varmt bad. Effekten af det varme bad forsvandt desværre hurtigt, og da vi gik ud for at spise, var vi igen gennemkolde og måtte supplere aftensmaden med op til flere kopper varm kakao!
Da vi kom tilbage til hostellet, tog vi begge endnu et bad for at få varmen inden vi gik i seng, og jeg kan godt afsløre, at vi sov tidligt og som babyer begge to!
Søndag tog vi ud til Yohualichan, som er de lokale ruiner. Der tog vi på en guidet rundtur med en sød guide, og det var faktisk okay spændende, når man tænker på, at jeg generelt er ved at være meget træt at ruiner!
Efter turen tog vi tilbage til Cuetzalan for at tage en rundtur på markedet inden vi skulle hjem. Jeg fik som sædvanligt købt alt for meget i forhold til, hvad jeg kan slæbe med videre, så det bliver ret udfordrende når jeg skal til at pakke mit kollegieværelse ned, er jeg bange for, men altså alting er så smukt her, og hvem ved, hvornår jeg får mulighed for at komem tilbage og købe det, jeg fortryder jeg ikke har købt? Så det bliver muligvis noget med at sende flere kilo hjem med posten :)
Ved 15-tiden tog vi med en bus mod Puebla, og kom hjem i ret fin tid om aftenen, glade, kolde og trætte efter en fantastisk weekend :) Teresa er dejlig at være sammen med, og en smadder sød person!
Ellers er ugen som sædvanlig gået med en masse hygge! Hænger lidt mere ud med min tyske nabo, Dorotee, og spiser næsten hver aften sammen med tyske Fabian.
- comments
Elizabeth Hej Sille Hold nu op! Hvor er det nogle fantastiske oplevelser og udfordringer. Jeg har læst åndeløst og tænkt, årh det ville jeg også gerne have oplevet. Knus til dig.
Rose - Maria Hold da op hvor du oplever meget nu. Og dejligt du har så gode venner.
Jesper Mobeck Netop som den grimme misundelse er ved at tage over , beskriver du så levende en tur gennem en meget våd og mørk grotte og så går det alligevel uden misundelse !!!! Men for pokker hvor er du sej. Og tillykke med modet.
Joakim Du er bare for sej, Sille
Kristine Mobeck Det lyder virkelig virkelig vildt!