Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle!
Her kommer et blogindlæg fra ugen, der gik, hvor jeg blandet andet har været en tur ude i en landsby, som hedder Zacatlán.
Ugen er i store træk gået med at nyde livet - for at sige det kort! Jeg har stort set afsluttet alt mere omfattende skolearbejde, og skal næsten ikke læse mere, så til forskel fra de andre, har jeg en del mere fritid nu hvor semesteret lakker mod enden.
Jeg skulle dog først lige have skrevet et essay i et fag. Essayet skulle skrives i grupper,og jeg er sammen med nogle ret søde mexicanske piger, men for søren -gruppearbejde a la Mexico er ikke ligetil. Vi skulle kun skrive ca. 2-2,5 side, men det var virkelig udfordrende. Sådan nogle helt formelle ting, som fodnoter og kildehenvisninger har de bare ikke styr på. Eller det vil sige, at de kender op til flere amerikanske fancy systemer til at lave kildeangivelser, men HVORNÅR man skal henvise til en kilde, ved de ikke. Det var et meget holdningspræget essay, vi skulle lave, så vi søgte selvfølgelig efter akademiske kilder, der kunne underbygge den holdning vi skulle argumentere for, men så fordi det netop var holdnings-argumenter, så mente de, at det da bare var vores holdning - hvorfor der selvfølgelig ikke skulle kilde på!!!! SUK! Og så fordi jeg ikke kender de fancy amerikanske systemer, så har jeg ikke nogen vægt i diskussionen, så jeg blev nødt til at overgive mig - virkelig svært, når læreren udtrykkeligt har sagt, at vi skal citere korrekt. Derudover handlede det mest om at bruge fancy lange ord, end at få formuleret sig kortfattet og korrekt. Det tog virkelig lang tid at få skrevet de to sider - ingen tvivl om, at jeg kunne have lavet det hurtigere og bedre selv, men i det mindste fik jeg den oplevelse med, hvilket jeg godt kan se det værdifulde i! Bl.a. har det ført til ny og mere respekt for f.eks. tyske Fabian, der ofte laver lange og store opgaver i mexicanske grupper (eller det vil sige, de sender ham noget, som han så omskriver og føjer til den mængde, han i forvejen har skrevet :p) Efter gruppearbejdet skulle jeg ud og spise med Fabian, der jo selvfølgelig kun kunne grine af mine små-problemer, og han har selvfølgelig helt ret :)
Ellers har jeg i løbet af ugen spist aftensmad ude hver aften, med Fabian og en dag med Teresa. Jeg havde virkelig savnet Teresa, for havde næsten ikke set hende i to uger, så det var godt at få snakket og sludret igen. Hun havde en eller anden underlig opfattelse af, at fordi hun havde savnet mig (men altså, jeg havde jo også savnet hende), så skulle jeg bestemme, hvor vi skulle hen og spise... Men altså, okay så, vi endte på min yndlingsrestaurant, der har lækker italiensk mad og en smuk udsigt over Cholula - ikke helt skidt! Jeg fik også en forsinket fødselsdagsgave - glorias, som er en typisk mexicansk slik-halløj.
Onsdag fik jeg også en forsinket gave af Fabian, der virkelig havde tænkt over hvad jeg fik, og med et enormt sødt kort - det var vildt sødt af ham! Han er virkelig en gut, der tænker over tingene og lægger mærke til menneskene omkring ham.
En anden aften, da vi var ude og spise, havde vi en meget interessant diskussion omkring databeskyttelse. Vi snakkede om sundhedsvæsnet i Tyskland og Danmark, og jeg fortalte, at alt sygdomshistorik ligger online i DK, hvilket han så som et kæmpe problem, for i Tyskland ligger det kun håndskrevet hos lægen. Han mente, at det er umuligt at beskytte det, når det ligger "i skyen", og at jeg var godt naiv for at stole så meget på systemet, især fordi det ikke er de folkevalgte, der administrerer det. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige - havde overhovedet ikke set det som værende et problem, men han havde sin argumentation i orden, og selvfølgelig ret i alt, hvad han sagde, så en del af resten af ugen er også blevet brugt på at tænke over det. Især fordi jeg så diskuterede videre med min tyske nabo, da jeg kom hjem, og hun var helt enig med Fabian. Efterhånden kom jeg frem til at det er et meget dansk kulturbestemt fænomen at stole på systemet, hvilket Fabian jo så også dokumenterede med skriftlige kilder dagen efter :p
Fredag tog jeg til Mexico City med min nabo, for at søge visum på den cubanske ambassade. Selvom vi tog møg tidligt afsted, og det var mig, som havde lavet tidsplanen, var det lige før vi ikke nåede det, for trafikken var fuldstændig vanvittig! Det tog over 1,5 time at køre 16 km i taxa!
Men det lykkedes, så nu er jeg klar til at møde far og Krisi'en på Cuba d. 15. december!
Lørdag spiste jeg lækker, dog vegetarisk morgenmad med Fabian og vi tog en tur på markedet, hvilket jeg virkelig gør for sjældent! Det er en dejligt oplevelse, for alle sanser, for der er så meget at kigge på, smage og dufte til!
Søndag mødtes jeg med Fabian og australske Phoebe tidligt, for at tage på en endagsudflugt til en landsby ca. tre timer væk, der hedder Zacatlán. Zacatlán er kendt for æbler, cider, ure og underlige stenformationer. Khristina, Teresa og Derek havde været der for et par uger siden, og de sagde det var sejt, så jeg ville gerne afsted også :) Vi startede med at se byens zócalo, og et ur af blomster. Byen var generelt meget smuk, og desuden var det markedsdag, så der foregik en masse.
Bagefter tog vi videre ud til de sjove stenformationer, som vejret har skabt gennem tiderne. Det er lidt svært at forklare, så tjek billederne. Vi kom ligesom to æsler (med guider) var blevet færdige med en guidet tur, så Phoebe og jeg snuppede et æsel hver. Fabian ville hellere cykle, eller det sagde han i hvert fald, selvom jeg har ham mistænkt for bare at være beskeden, men uanset hvad var det heldigt, for der var kun to æsler, alle andre æsler og heste var allerede optagede. Undervejs på turen fortalte guiden os, hvad stenformationerne lignede, men der skulle til tider mere end opfindsomhed til for at se det. Efter vi havde sagt farvel til vores super søde guide, som i øvrigt sagtens kunne huske Khristina, tog vi tilbage til byen.
Fra byen tog vi en bus ud mod nogle vandfald guiden havde anbefalet. Jeg tænkte måske at det var lidt a la det jeg har set i Guatemala og på Cuba, men det viste sig at være ret sejt, fordi landskabet i Zacatlán er anderledes end hvad jeg ellers kender. Fabian sagde at det mindede end del om hans hjemegn i det sydlige Tyskland, så hvis der er nogen, som har været der, så kan I måske forestille jer, hvordan det var :)
Bagefter tog vi tilbage til byen og mod Puebla igen. Af en eller anden årsag tog det uendelig lang tid at komme tilbage til Puebla, og derfra til skolen, men vi var alle enige om, at selvom dagen havde været lang, så var det det værd, for Zacatlán er fantastisk!
Ellers kan jeg berette, at jeg overhoved ikke vil hjem endnu! Jeg er slet ikke klar til at sige farvel til de mennesker, som er her! Det er helt forfærdeligt, at semesteret slutter lige om lidt, og jeg gør mit bedste for at ignorere det! Jeg kan slet ikke komme i tanke om alle fordelene ved snart at skulle hjem, andet end at jeg savner min roomie! Alt andet er småting ift. hvor dejligt jeg har det her!
Jeg kan slet ikke fatte, at det er blevet så godt, efter at have været så træls i starten, og så endda på kun knap fem måneder!
Det er hårdt, at jeg snart skal sige farvel...
- comments
Elizabeth Meyet Hej Sille. Dejligt at du nyder livet. Der er jo heldigvis næsten 1,5 måned tilbage. Sender dig mange tanker og er så glad for at dit ophold får en god afslutning.
Linda Mobeck Kære Sille. Jeg kan kun bifalde din mors ord. Det bliver nu også rart at se dig "live". Knus Linda
Rose - Maria Helle Så glad gor at høre det går så godt. Nyd den sidste tid. Knus
Jesper Mobeck Kære Cæcilie. Igen så fantastisk velformuleret, at jeg næsten føler med dig ! Men skønt at du ,trods alt, kan nyde tiden derovre så meget som du gør. Lige nu glæder jeg mig bare SÅ meget til at møde dig på Cuba. Kh. FAR