Profile
Blog
Photos
Videos
Nu har jeg efterhånden været i Mexico lidt over en måned, og er så småt ved at falde til. Jeg har oplevet lidt af hvert siden sidst, så her kommer en lille beretning :)
Alting drejer sig meget om skole må jeg indrømme. Eller altså overhoved ikke alting, men mange ting. Alle de historier jeg har hørt om det vilde liv på udveksling, med rejser hver weekend og andre spændende ting, stemmer ikke så godt overens med min oplevelse her. Jeg synes, at døgnet har ALT for få timer, og jeg prøver at finde ud af hvorfor, og gøre noget ved det, men det er ligesom om, at det ikke lykkes helt for mig ;) Altså jeg laver stadig ikke mad, så det er ikke det, der tager tid, og det er heller ikke fordi jeg laver noget som helst sportsagtigt, selvom det sikkert er nødvendigt med alt den mad :p
Jeg er dog efterhånden kommet frem til en teori, der går på, at det er skolen, som fylder. Og det må i hvert fald nødvendigvis være en del af sandheden, for der er rigtig meget at læse, og næsten alting er nyt for mig, fordi jeg her læser noget helt andet end i Danmark - så det tager tid. Nogle gange er det spændende nok og jeg nyder næsten læsningen, men andre gange er det slave-udenadslære, især til det fag, hvor jeg har ham dem sære ambassadør! Ham er jeg stadig ikke vild med, men er dog begyndt at ignorere det i en lidt højere grad.
Sidste uge var især hård for jeg havde tre eksaminer. Her kører de med flere eksaminer i hvert fag i løbet af semesteret, og de første tre var så i sidste uge. Den første var i mit yndlingsfag, og læreren havde givet os en begrebsliste med ting, vi skulle kunne, så den var okay at læse op til synes jeg, og eksamen viste sig at være multiple choice næsten hele vejen igennem, så det var fint nok - endte med et resultat på 97,5 ud af 100 mulige, så det er jo ikke til at klage over ;) De to andre eksaminer var straks værre, for det var i de to fag jeg har med ambassadøren. Begge eksaminer var såkaldte "åbne spørgsmål", og jeg var i mega tidspres til begge. Samtidig er han så arrogant, at han selvom vi har kort tid, vælger at give vigtig information undervejs om pensum o.lign. Plus at han vælger at sige, at hvis der er så meget som én stavefejl, så dumper han os! Det sidste viste sig heldigvis at være løgn, men i situationen var det umuligt at vide, fordi han bare er sådan en person, der sagtens kunne mene det alvorligt. Efter begge eksaminer havde jeg det dog sådan, at jeg kunne ikke have gjort det bedre, og at jeg i hvert fald sagtens kunne bebrejde underviseren, hvis det gik dårligt! Jeg har fået den ene tilbage - den bedste af dem, og det gik fint, fik 9 ud af 10 point.
Så efter en så hård uge synes jeg, at jeg havde fortjent en weekendtur uden læsning, og eftersom at det for det meste er skide koldt her, så ville jeg ud mod kysten til Veracruz, som jeg havde hørt meget godt om, og som ikke ligger uoverskueligt langt væk. Jeg var rimelig bekymret over sikkerhedes i at rejse alene, men i sidste ende vandt mit behov for at være mig selv! Jeg havde virkelig brug for en weekend, hvor jeg skulle lave ingenting og ikke forholde mig til noget som helst, andet end mit ego!
Så fredag meget tidlig morgen drog jeg afsted, først ind til Puebla og så videre med bus. Jeg havde i forvejen booket et hotel, som lå godt, og som var rimelig luksus. Vejret skuffede dog en hel del, da jeg kom småregnede det, og var overskuet, men dog stadig varmere end Puebla. Jeg startede med at finde et lille marked, for at kigge efter smukke ting, men Mexico skuffer fælt på den front, så jeg måtte forlade markedet uden at have købt noget. Hen på eftermiddagen kom solen frem, og det blev så ulideligt varmt, at jeg skyndte mig at hoppe i bikinien og videre i poolen! Der lå jeg så hele eftermiddagen, indtil jeg blev sulten og fik ned og spiste lækker mad! Lige en dag, som jeg havde ønsket den!
Om lørdagen gentog vejret sig, med overskyet om formiddagen og sol om eftermiddagen, så jeg gik på en lille byvandring om formiddagen, ned til Plaza'en, eller som de kalder det her i Mexico, el zócalo, og hang lidt ud. Ligeså snart solen kiggede frem skyndte jeg mig tilbage for at gentage succes fra dagen inden. Om aftenen tog jeg ud og spise med en tysker fra universitetet, der tilfældigvis også var i Veracruz og to af hendes mexicanske venner. Og det var super hyggeligt, og meget spændende pga. deres sprog (man er vej sprognørd), men også deres opførsel og fremtoning. Det var to yderst galante fyre, der åbnede bildøre, hentede og bragte, og sørgede for at vi fik god mad - alt i alt en hyggelig aften.
Søndag var hjemrejsedag, og dermed ikke særlig spændende.
Ellers kan jeg fortælle, at jeg stadig hænger en del ud sammen med Teresa fra USA, og vi hygger os rigtig meget sammen. Hun er meget nede på jorden, og det er smadder rart at vende verdenssituationen med hende en gang imellem. En ikke så fed oplevelse havde vi dog en dag, da vi var ude i Cholula for at finde noget mad. To fyre på knallert kørte op bag mig (jeg gik yderst) og slog mig smadder hårdt over lænden, for at forsvinde bagefter. Jeg blev vildt forskrækket først, fordi jeg troede, at de ville have min taske, og fordi det gjorde ondt, men fik rimelig hurtigt styr på mig selv igen. Teresa var rasende, og prøvede at slå ud efter dem, men jeg er glad for at det ikke lykkedes for hende, for jeg tror ikke at det er den klogeste fremgangsmåde. Jeg har dog efterfølgende indset, at de sikkert sigtede en lidt længere syd end min lænd, og at det var en åndssvag drengestreg, og jeg bebrejder min hårfarve! Det viste sig senere, sagde de på det Internationale Kontor, at en fransk pige var udsat for det samme, så man skal vist alligevel være forsigtig i den her by også, selvom de burde være vant til udlændinge!
En aften var jeg inviteret til at fejre det jødiske nytår hos en af amerikanerne, og det var faktisk ret sjovt! Vi bad bønner, og velsignede maden. Bagefter fik vi æbler og brød med honning for at ønske hinanden et "sødt" nyt år!
Jeg har også været til "dinner-party" hos canadiske Khristina, med hele slænget fra pyramideturen, dog minus Teresa og plus et par mexicanere. Konceptet var, at vi hver især skulle have en nationalret med, men pga. tidspres havde jeg bare frugtsalat og chokolade med. Men japanerne havde forstået konceptet, så vi fik lækker japansk mad! Senere sang vi karaoke allesammen sammen, og det var smadder sjovt, fordi det var virkelig forskelligt, hvem der kendte hvad. Altså f.eks. kendte Khristina ikke Oasis, og japanerne Ryo og Ryoto og tyske Fabian kendte ikke Grease! Men det var i hvert fald en rigtig hyggelig aften!
Her til aften har jeg været en tur i biografen med Teresa, altså bare her på campus. Hver tirsdag er der biograf og en billet koster ca. 10 kr. Filmen var virkelig god og meget sørgelig, og jeg anbefaler den! Den hed Extremely Loud and Incredible Close!
Ellers kan jeg sige, at det fortsat går fremad med humøret, dog langsomt, og jeg har stadig brug for at slappe af, hvilket kan være lidt svært, når jeg hele tiden har travlt, men nu må jeg se. Jeg havde oprindeligt troet, at alting ville blive let og tiden ville gå hurtigt, når først jeg kom igang, men den holdt altså ikke helt. Dagene går hurtigt, men det føles stadig som om, at der er 1000 år til mor kommer, eller at jeg skal hjem til DK, men det går dog okay med at holde det i skak, og under kontrol.
Ellers så nørder jeg bare videre med mine sprogobservationer, og hvis der er nogle fra KUA, som kigger med, så kan jeg sige, at jeg lærer de sejeste mexicanske udtryk! Igår lærte jeg "es de chocolate", hvilket betyder "no importa" eller "no significa nada" algo así ;)
I næste weekend ser det ud til, at jeg skal på tur igen, denne gang til Mexico City. Den her weekend fejrer de deres Uafhængighedsdag, og eftersom jeg fik sagt at jeg intet kender til hverken det, eller Mexico City, blev jeg inviteret af en, jeg har snakket lidt med i nogle af timerne. Det er så meningen at vi skal være afsted hele den forlængede weekend, og deltage i festen, og så vise mig rundt i byen. Men altså jeg tager intet for værende sikkert, før jeg er afsted, for hvis de her mexicanere minder bare lidt om resten af latinamerikanerne, så ved man aldrig ;) Men jeg tror nu at jeg komemr afsted, og jeg håber, at det bliver fedt, selvom jeg er lidt bange for alt det man har hørt om Mexico City. Men okay, chancen for en lokalkendt guide kan man da ikke lige lade gå fra sig ;)
Jeg håber, at I allesammen har det godt derhjemme! Jeg savner jer stadig!
- comments
Birita Hej Cæcilie. Spændende at høre fra dig :) Jeg følte at det også var meget at lave, da jeg var i Salamanca, men man må bare prøve, at lade tingene komme lidt af sig selv og se i øjnene at man måske ikke kommer til at klare sig fagligt lige så godt som hjemme, man har trods alt meeeget at vende sig til.. :P ... Men smart at du tager ud af i byen på tur i weekenderne, godt at komme lidt væk fra det hele og kende den mexicanske kultur lidt bedre, som nok også er en af grunderne du tog afsted ;) Held og lykke videre og hyg dig :)
Elizabeth Kære Sille. Dejligt at høre fra dig, med nogle gode observationer og oplevelser. Jeg glæder mig helt vildt til at besøge dig:-) Knus fra mor
Jesper Mobeck Kære skattepige Hvor er der meget positiv læsning i din blok. Det er en rigtig rar oplevelse at læse. Glæder mig allerede til at læse om din weekend m.m. Med ønsket om at du har det godt mange kærlige hilsener fra FAR
Rose - Maria Helle Kære Cæcilie. Dejligt at høre, at du har fået lidt mere mod p det hele og hold da op, hvor klarer du det faglige flot. Spændende blog. Du er bare så god til at skrive. Glæder mig til fortsættelse. Håber ikke orkanen er for voldsom, der hvor du er.