Profile
Blog
Photos
Videos
Exit Filippinerne:
Nu er det snart farvel til Filippinerne, men helt bestemt også et på gensyn. Når den sidste rejseblog herfra skal skrives, kan vi kun sige at det har været en fantastisk start på vores ferie. intet på turen vil vi have været foruden, godt som skidt.
Det har til tider fyldt i bloggen med frustrationer men det har helt sikkert været med til at vi næste gang er klædt bedre på til Filippinerne. Allerede nu er der 3 steder hernede som er på ønskesedlen..
Nu kan godt lyde som om vi kun har været på udkig efter luksus Resorts og flotte badestrande, men i denne første måned har vi kun boet ét sted hvor der har været varmt vand. Eks: Coco Beach bliver frisk havvand pumpet op til bad og håndvask, dejligt forfriskende hvilket man hurtig vænner sig til.
De mennesker vi har mødt på turen har været smilende og hjælpsomme. Altid parat til at hjælpe os videre på rejsen eller med til at opfylde vores drømme. Det har været et stort plus og betryggende at vide.
Internettet har været rimelig ustabilt og det er svært at lægge billeder ind (vi ved det godt) men kort fortalt har vi de sidste dage været på en lille vandretur, stået tidlig op og sejlet efter delfiner, set børnevenlig hanekamp hvor de havde boksehandsker på og ikke knive som er rigtig kamp og en hyggelig fisketur nu denne gang med fiskestang.
Silas finpudser stadig sin svømmestil og bliver engang imellem lidt for modig så vi må springe på hovedet i efter ham, men han er sej og klør på. Han er også begyndt at lære af Emil´s vandakrobatik og øver sig flittigt. Emil kan nu lave baglæns og forlæns koldbøtte og stå på hænder i et dyk uden at komme op efter luft. Mutter har fået ordnet negle og tæer og er nu nede på solfaktor 15, og jeg holder skansen med cola og smøger. Ferie er nu dejligt..bare træk lidt op i badebukserne når der skal tages billeder :) det dækker det værste.
I dag kl.12.00 rejser vi tilbage til Manila hvor vi mandag flyver til Kuala Lumpur. Så nu glæder vi os meget til at tage hul på 2 del af rejsen. Dog uden godnathistorien Hotja fra Pjort som vi er godt igang med, for i bogen er der vist noget med Profetens skæg.. Og det tør vi ikke risikerer i Malaysia
Kram fra os 4
- comments