Profile
Blog
Photos
Videos
Vejret har været perfekt til vores udflugtsdag idag, skyet og mild brise. Planen var at køre ud og se et par serværdigheder og finde et nyt logi. Så vi blev hentet af vores "egen" lille suzuki taxa med aftalt pris for dagen hele 200kr.
Vi startede med at køre op til Ponderosa Mountain som ligger i ca. 2000m højde. Turen derop var meget smuk, men pga lave skyer kunne vi desværre ikke nyde den fantastiske udsigt i samme grad som forventet. I stedet var frodigheden af kokos og banan palmer som dækkede bjerget, helt tæt ved vejen og så langt øjet kunne se betagende. Selvfølgelig havde en Amerikaner købt toppen af bjerget og lavet en golfbane deroppe, men heldigvis var der anlagt en udsigtspost deroppe, så vi kunne nyde udsigten til alle sider, med palmedækkende bjergtoppe på den ene og vandet som lå i horisonten til den anden.
Næste stop var Tamaraw Falls som det er svært at sige noget om. Se selv i fotoalbum
Nu manglede vi så kun at finde et logi for de næste dage og havde aftalt med en lille motobanca at sejle os ud til Coco Beach Island Resort som vi havde søgt lidt på nettet, men kunne ikke reservere på forhånd. Så vi tog chancen og sejlede derud.
Det første drengene sagde da vi sprang i land på stranden var "vi vil gerne bruge vores lommepenge til at bo her" og det ville vi vist også gerne. Så nu flytter vi imorgen, og glæder os til at berette lidt mere de næste par dage
Kærlig hilsen Fam rejsefeber (nu mere afslappet)
- comments
fam Sømod Dejlige billeder :-) Og super dejligt at se/høre at I nu "næsten" er afslappet. Håber at I får en dejlig tur til Coco Beach. Ved at det er rejseselskabet C&C travel der står for det. Glæder os til at høre om stedet. Fortsat god tur.
Fam. Momme Hej med jer Dejligt at høre i er kommet godt frem, selvom det lyder til der var lidt startvanskeligheder. Det ser rigtig dejligt ud nede/over ved jer. Vi glæder os til at følge lidt med i jeres livs rejse eventyr. Pas godt på hinanden!!!
Fam Jansson Hej alle fire Hvilken rejse - super godt, at I er sikkert fremme og vi kan se, at det ser ud til at have været besværet værd. Fantastiske billeder og dejlige beretninger. Vi suger til os af dejlige oplevelser, alt imens tøvejr-frost-tøvejr... er ved at tage livet af os i Hals. Silas var savnet i fredags, hvor drengene var til fødselsdagsfest hos William - om aftenen... Hjalte kan ikke helt finde ud af, hvornår det er I kommer hjem. Hils Silas mange gange fra Hjalte. Fortsat god rejse og mange tanker herfra. Knus Fam Jansson
Kristian Pyhaa ja det lyder godt nok til det lige er til at holde til.. Ja herhjemme kæmper vi for at holde os på benene, men dejligt at kunne følge med i jeres tur, den er godt beskrevet, så det føles næsten som at være der selv hvis det ikke var for is i næsen og en meget mærkelig cola i køleskabet som jeg ikke kan finde ud hvem tilhører, men det finder jeg nok ud af en dag.. Med venlig hilsen Kristian Hou hov skole
jensemand hej søren det ser godt ud der nede hvor i er nu. her hjemme er der mega koldt men vi hygger os her hjemme alligevel vi savner dig mega her hjemme og håber også at du kommer hjem igen.
rosita Hej Søren. Jeg har haft en god ferie og jeg er jo ogå blevet 13 år. Har I en god tur? det ser i hvert fald godt ud på billederne. Ville ønske, at vi også havde godt vejr, for skolegården er som en skøjtebane. Jeg savner dig mega meget. Venlig hilsen Rosita