Profile
Blog
Photos
Videos
The day of snorkelling.
Vejrforholdene var gode og bølgerne var små, så forventningerne om at se de meget omtalte og for dykkere og snorklere meget eftertragtede manta rays, var store. Vi var med en lokal båd på snorkel-tur og havde allieret os med to englændere, så turen blev billigere.
Vi nåede Manta Point, som stedet/sitet hedder og inden nogen af os havde opfattet at vi var stoppet eller havde fået gear på råbte kaptajnen: "Mantas!". Vi blev jo nærmest lamslået og amazed og vidste ikke om vi skulle slippe dem af syne for at få gear på og komme i vandet eller bare blive ved med at betragte de store dyr. Efter lidt tid med at betragte fik vi udstyr på og kom i vandet. De var kæmpe og det var flotte og de var helt i gennem fantastiske.
Selv om de er fredelige og kun spiser plankton, så var de skræmmende, men det er nok mest af alt deres store størrelse der er skyld i det. Jeg troede den skulle spise mig, da den satte i min retning og kom tættere og tættere på. Strømmen i vandet var stærk og jeg kunne ikke bare sådan lige flytte mig, men det var ikke noget problem for mantaen slog et slag med sine kæmpe "vinger" og snoede sig lige så fint uden om mig og alle de andre snorklere og dykkere. Vild oplevelse og helt fantastisk!
Så det ser ud til at heldet er vendt for vi var så heldige at se fem store, flotte manta rokker og en haj. Det er åbenbart ikke hver dag de viser sig. Hvor var det fedt og det er efterhånden en del dage siden, at humøret har været så højt. Men oven på den oplevelse, så skal der vist meget til at ødelægge smilene :)
Resten af dagen skal vist bare bruges på at fordøje den vilde oplevelse på et tæppe på stranden.
- comments