Yangtzecruise

Kl 6.10 - alt alt for tidligt blev vi samlet op af en kineser i en minibus. Han talte ikke engelsk, så vi fulgte blot med. Vi fik samlet yderligere 4 kinesere op og kørte til en busterminal. Vi fik pænt lov til at sidde og vente uden at få nogen informationer eller busbillet. Der stødte flere folk til, hvoraf der var 3 franskmænd, som kunne oplyse, at de også skulle med bus til Chongqing og med Cruise og heller ingen billet havde fået. Vi stilte os i kø og blev vist til en stor komfortabel bus, hvor vi tilbragte de næste 4 timer. Da vi ankom til Chongqing og steg af bussen, anede vi hverken ud eller ind, men heldigvis stod der en kineser med et skilt med vores navne, så ham fulgte vi efter og kom ind i endnu en minibus-kort efter fulgte de 4 andre fra tidligere. Vi kom hen til cruise-selskabet og fik købt 1 tilvalg til turen samt busbillet fra Yichang til Wuhan. Her kunne vi også efterlade vores baggage, mens vi gik på jagt efter frokost. Ifølge turbeskrivelsen ville vi her have 1/2 dag-som så kun var 2 timer. Vi kiggede lidt i forretninger og fik os en glimrende risret-denne gang med kød i. Kl 14.30 kørte bussen mod Wanzhou, hvorfra skibet afgik. Denne gang desværre en mindre komfortabel bus fyldt med kinesere-og så os 2. Vi gjorde holdt omkring kl 17, hvor der var mulighed for at købe noget at spise. Vi købte en pomelo til 10yuan, hvor en anden venligtsindede kineser gav os yderligere 2 og sagde til sælgeren, at han ikke skulle snyde os-det var sælgeren dog ikke enig i, så han tog dem pænt tilbage, da en aftale er en aftale. Sødt af ham den anden, at han ville hjælpe-som en af de få ærlige kinesere, vi har mødt. Hvis de kan komme afsted med det, tager de sgu røven på en! For at gøre ondt værre, var det en dårlig og lille pomelo, øv øv. Så op i bussen med os og videre. Inde i bussen sendte nogle kinesere en pomelo ned igennem bussen til os. De havde set/hørt, at vi var blevet snydt og havde købt en til os-det var meget sødt. Det var ikke fordi, vi var blevet stopfodret med informationer, så det vi troede ville være en bustur på 3-4 timer, viste sig at være en tur på 10 timer. Kl 21 trillede vi ad mystiske snørklede flodbredsveje ned til et tempel, Zhangfei tempel. Rimelig underligt at gå rundt i et tempel på den tid, og det var ikke den mest optimale måde at besøge stedet. Da vi kom i bussen igen, blev vi enige om, at der ikke kunne være langt til båden. Denne illusion bristede brat, da de satte en film på i bussen. Efter endnu et par timer i bussen, nåede vi endelig frem til havnen. Vi havde bestilt billetter på 2. klasse, hvilket betød, at vi skulle sove i firmandskahytter. Vi syntes begge, at pladsen var trang, og toiletforhold var småt og temmelig klamt, men det var jo kun for 2 dage. Vores værelseskammerater ankom rygende. Øv øv, men stadigvæk var det kun for et par dage. Vi fik dog nok, da det havde lykkedes den ene at overpisse toilet og gulv, allerede inden vi var kommet afsted. Og da vi så ovenikøbet kunne forhandle 25% af prisen for at blive opgraderet til 1. klasse, slog vi til. Velindlogeret i vores nye kahyt, lagde skibet langt om længe fra kaj omkring midnat.
Tidligt om morgenen kl 6.00 var der en frivillig tur til en af turens "scenic areas". Da det kostede 100 pr. person, og tidspunktet taget i betragtning, valgte vi at sove over os med vilje. Vi hyggede os gevaldigt med vores morgennudler, da der igen var kogende vand omkring kl 11. Det er ikke mange hjælpende råd, vi har fået på cruiset, og heller ikke informationen at vand til nudler ikke er tilgængeligt hele tiden. Tidlig eftermiddag lagde vi til kaj, og blev gelejdet over i en mindre båd, vi skulle en tur op ad en lille biflod for at se little three gorges. På båden satte vi os sammen med den eneste anden udlænding, Ralph fra Tyskland. Han var en flink mand i midten af fyrrerne. Han bød på te på dækket i det dejlige solskinsvejr, vi endelig befandt os i. Siden Shanghai har vi rejst i temmeligt kedeligt diset gråvejr, så solen var meget velkommen. Turen var smadderflot, og vi nød det i fulde drag. Man føler sig lidt som et dyr i zoo, når man er fremmed blandt så mange kinesere. De er vilde med at få taget billeder sammen med os, så der har været flere fotosessions undervejs. Halvvejs på turen blev vi puttet i endnu mindre både for at sejle op ad en endnu smallere flod. Her så vi et meget vigtigt bjerg, hvorfor ved vi ikke, samt nogle vilde små aber i træerne langs breden. Samme tur fulgte tilbage til vores Cruisebåd.
Da vi havde cruiset videre en times tid, så vi endnu et vigtigt bjerg, og igen ved vi ikke, hvori det vigtige bestod, men flot var det da. Resten af aftenen stod på kahythygge med nudler, jordnødder, øl og kinesisk rødvin, altimens Yangtzefloden klukkede lystigt mod skibssiden.
Morgenen efter lå vi igen til kaj, og kl 7.00 blev vi nok engang puttet i mindre både, og sejlet til et scenic area, Jiu wan xi. Her var der bygget flydende stier af farvede plastikfirkanter, der var hægtet sammen. Her kunne man gå en tur, for til sidst at komme til en gangsti bygget op ad klippevæggene. Det var en ganske fin start på dagen, bortset fra, at Christina ikke er så glad for de små både, og når hr. Dumme-Kineser så karter rundt og rundt i den, er det ikke så skægt. Selvsamme kineserklovn skulle lige mærke vandet med hele hånden, da vi sejlede med fuld fart, hvilket resulterede i en kaskade af vand væltede ind over os, da vi sad lige bag ham. Christina huggede ham sådan en på redningsvesten, at syningerne næsten sprang, og fra os begge fik han en gang ufine danske gloser smidt i nakken.
Tilbage i kahytten ville vi lave nudler, men vandet var som frygtet ikke varmt endnu. Vi var endnu engang uden viden om, hvad der skulle foregå, så bedst som vandet var blevet varmt, og vi var ved at forberede vores mad, viste det sig, at vi var fremme ved endekajen og skulle af. Så vi måtte lægge låg på maden og i rygende hast pakke vores tasker. Vi nåede det og kunne spise vores nudler i bussen. Det var blevet tid til vores besøg på verdens største vandkraftværk, Three Gorges Dam. Vi blev i bus kørt ud til dæmningen. Vejret var desværre møg gråt og diset, så udsynet til dæmningen var ikke optimalt, man kunne dog sagtens fornemme byggeriets størrelse. Der er bygget en 6 km lang sluse, hvor skibe ad 5 etaper bliver løftet 185m op, hvorfra de sejler videre op ad Yangtzefloden. Vildt imponerende. Vi blev kørt til 2 udsigtspunkter og en memorial park, som de kaldte det, hvor man kunne se nogle af materialerne og maskinerne, der er blevet brugt til byggeriet. Herefter gik turen i bus til Yichang, hvor vi blev fulgt til bussen mod Wuhan hvorfra vi skulle videre mod Guilin...