Profile
Blog
Photos
Videos
Togturen tilbage mod Beijing var nok engang med hardseat-billetter. Vorherre jemini vi har ikke vaeret heldig med vores pladser. Fra den benspjaettende stepdanser til smaskefrans 1 og 2, hvoraf den ene havde 2 meter ben paa 1 meters plads! Vi havde faet fortalt, at kinesere ikke just gaar op i deres manerer, men det her var fuldstaendig vanvittigt. Hvad de ikke praesterede af lyde fra diverse aabninger, foej da. Mormoedrene ville have korset sig og have forladt landet omgaaende!!
Vi fik ikke sovet meget mere end 3 timer, saa vi var noget klatoejet ved ankomst til Beijing. Saa endnu en ikke saerlig behagelig togtur, og vaerre endnu kostede det 1 af vores spisesaet, termokande og lidt mad. Det var blevet gemt af vejen undet saedet og kom desvaerre ikke med i farten, oev oev. Vi satte naesen mod et hostel, vi paa forhaand havde undersoegt lidt om, og som saa ganske tilforladeligt ud. Vi havnede dog ikke paa det hostel, vi troede, for da vi steg af bussen og begyndte at gaa, stoedte vi paa et hostel, som vi ogsaa havde laest om, og saa blev det det. Det kostede kr. 45 pr. snude, saa det var til at holde ud. Det var ganske glimrende for en enkelt nat, men det bar praeg af, at det ikke var rengoeringen, der havde 1. prioritet. Efter vi havde indlogeret os, stod den paa morgenmad, inden dagens program, som loed paa: Lama templet og Himlens templet. Christinas mave skreg efter kinesiske morgenmadspandekager, hvor der bliver slaet et aeg ud paa pandekagen, som drysses med lidt koriander og andet godt. Det var bare ikke til at finde, saa det stod paa medbragt broed i Lama templet.
Lama templet er, som de andre templer, flot og imponerende. Det skilte sig dog lidt ud fra de andre ved at vaere lidt mere detaljeret oppe under taget. Der var ogsaa mere groent i tempelgaarden, ergo et rigtig dejligt tempel.
Da vi forlod Lama templet og drog mod Himlens tempel, var det saa smaat blevet frokost. Vi har en mani med at vaelge den forkerte vej at gaa, saa til tider kan det tage meeeeget lang tid at komme til maalet, men saa faar vi da set det ekstra. F.eks. da vi stod udenfor porten til Himlens tempel og havde lyst til autentisk frokost, overvejede vi, om vi skulle gaa til hoejre og blive paa portsiden af vejen, eller om vi skulle krydse til den anden side. Vi krydsede vejen og kiggede i et vaek. Vi krydsede vejen igen ca. 400 meter nede og gik tilbage mod porten for at finde et sted praecist, som vi havde haabet paa 40 meter fra porten - typisk os. Til Christinas store lykke havde de de foeromtalte pandekager samt en masse andre gode sager til en billig penge. Vi koebte lidt forskelligt og spiste frokost i tempelhaven. Vi gik en laaang tur i den enorme park, der hoerer til templet, inden vi saa det egentlige tempel. Igen var bygningsvaerket enormt og meget imponerende. Vi har dog erfaret, at der i samtlige af templerne er placeret en tilsyneladende uhyggelig vigtig stol eller sofa. Alle staar naermest oven paa hinanden for at faa et billede af dette aabenbart saa vigtige stykke moeblement, at der er dejlig megen plads til at gaa rundt og nyde bygningerne, som vi er blevet enige om, er det vigtige, og ikke en eller anden chaiselong, som en kejser engang har nuppet en morfar paa. Fantastiske monumenter og historie de har i Kina. Og vi ved jo godt, at den chaiselong spiller en vigtig rolle, men en blaa taa er en lidt dyr pris at betale, saa billederne er ikke alle fra 1. parket.
Nok engang brokkede vores ben sig over den ukaerlige behandling, de blev udsat for, saa hjem til hostellet gik det, med Beijings metro, som man begyndte at kende ganske godt. Vi nuppede et bad og gik ud og spiste. Vi fandt en dejlig autentisk kinesisk sidegade-restaurant. Efter mad tilbage paa hostellet, hvor vi tjekkede op paa vore flybilletter til dagen efter, inden vi pakkede, hvad pakkes kunne og hoppede til koejs. Vi skulle tidligt op og afsted til lufthavnen.
Om morgenen i lufthavnen fik vi et lille chok, da manden ved checkin-skranken begyndte at aevle om visum til Japan. Han havde dog heldigvis bare ikke laest, at man som dansker har 90 dages visumfrit ophold - pyha... Ved security blev een af Christinas ting nok engang genstand for naermere undersoegelse. Denne gang var det den lille skurks linsevaeske, der vakte mistanke. Hun havde dog, saa snedigt, som den bandit hun er, placeret den i Emils taske, saa han kunne proeve at forklare, at det altsaa blot var ufarlig linsevaeske. Det gik, og det hele kom med til Japan. Vi havde god medvind, saa vi ankom til Japan foer tid, efter en flyvetur med noget mere turbulens, end vi er vant til.
Ved ankomst henvendte vi os ved turistinformationen og blev overdynget med kort og papirer. Vi har udelukkende moedt flinke folk indtil videre. Vi fik vekslet vores japan railpass voucher til det egentlige rejsekort. Vi fik et lidt underligt blik, et "good luck" og et tvivlsomt grin fra skranken, da vi fortalte, at vi ikke havde booket noget hostel men skulle ud at lede. Saa med en lidt saaret forhaabning, satte vi os for at finde en retning. Vi satte naesen mod Asasuka smile, som er et hostel lidt uden for Tokyo centrum. Med lidt hjaelp fra venlige japanere fandt vi det i fin stil. Vi tjekkede ind og gik til en naerliggende Lawson 100 yen shop og handlede ind. Noget af det foerste der slog os var, hvor rent der var overalt. Vi fik fortalt af en amerikansk japaner, at husmoedrene saetter en aere i at holde deres eget fortov rent. Saa hvis alle holder sit rent, er der rent i byen. Efter en enkelt drink i hostellets bar - den fulgte gratis med ved indtjekningen, rodede vi lidt paa nettet, inden vi gik traette til koejs. Den foerste morgen i Tokyo var en vaad affaere. Med regnslag paa drog vi afsted mod centrum. Tokyo er dejlig nem at manoevrere rundt i, alt staar paa engelsk og toglinierne er logisk placeret. Vi lagde ud med at se kejserpaladsparken - det var desvaerre ikke muligt at komme ind til selve paladset. Udenfor ved parkeringspladserne var der de fedeste bonzai-klippede fyrretraer. Parken var fantastisk, dog ikke helt autentisk japansk. Herefter tog vi til Meiji Jingu helligdommen, som ogsaa laa i en fantastisk park - dog beboet af farverige kaempeedderkopper, som der er delte meninger omkring, hvorvidt de er seje eller aekle. Dernaest drog vi til den aeldste af de bevarede autentiske japanske haver, Kyu-shiba-rikyo-haven. Sikken et sted. Haven var mageloes og utrolig smuk. Det var en fredelig oase midt inde i en larmende storby. Derefter fulgte en gaatur langs Tokyo bay, som trods det halvt overskyede vejr tog sig ganske koen ud. Vi undede os selv en tur med den famoese skyline og ville tage en lille smuttur med monorail. Vi hoppede paa det foerste monorail, som viste sig at vaere en ekspres direkte til lufthaven - ups. Heldigvis gik der ogsaa en ekspres retur. Sikke en dag.
Naeste morgen forkaelede vi os selv med aeg og bacon og saa, at der var smaa kakerlakker i koekkenskabene - yummy. Dagens program stod paa Kamakuras store buddha. Den var koloenorm og flot. Kamakura laa ogsaa ved kysten, saa vi gik os en lille tur langs stranden. Det var dog ikke den laekreste strand. Da vores plan var at tage til Kyoto om aftenen, tog vi tilbage til hostellet og hentede vores baggage, som vi havde pakket om morgenen og drog afsted mod Kyoto med Shinkansen. Der var smaek for skillingen.
Fortsaettes...
- comments
Mor-ama Super referat - du er så god til at beskrive Jeres tur :-)
Michael Jensen Enig, godt skrevet Brohus! Morede mig især over starten af kinesernes manerer, og til sidst kakerlakkerne - velbekommen :) Ellers lader det til i får en på opleveren!! Nyd det nu..