Vi ankom til Chengdu ca. Kl 13, i dejligt solskinsvejr. Togturen var forløbet fint, og med en noget bedre komfort end vores hard-seat oplevelser. For en gangs skyld gik vi direkte til vores hostel, Mix Hostel. Et glimrende hostel med en god atmosfære. Efter vi havde smidt vores baggage i vores dorm, gik vi i receptionen. De havde flere tilbud på ture, bl.a. et 3 dages Cruise på Yangtzefloden, som er et af vores must på turen gennem Kina. Vi bestilte yderligere en halvdagstur til Chengdus Panda Breeding Center. Da det var købt og betalt, gik vi på opdagelse i områder omkring hostellet. Der skulle lægge et tempel lige i nærheden, Wenshu Monastery. Det var stort og flot, og her var der gratis røgelsespinde, så dem gik vi pænt rundt og tændte ved forskellige tempelhaller. Der hørte en stor frodig park med til templet, hvor der var enormt mange katte og en sø med rigtig mange skildpadder.
Hele balladen lå lige i udkanten af Chengdus gamle kvarter, Wenshu Fang, så det skulle også lige gåes tyndt. Her var der et væld af boder, der solgte alt lige fra små souvenir nipsting til kæmpemæssige hule sten fyldt med Ametyst krystaller. Der blev også solgt en af Chengdus egnsretter, kaninhoveder. Det har vi dog ikke prøvet, trods vores eventyrlyst er vi dog stadig europæere.
Da der senere skulle bestilles aftensmad på en lokal restaurant, løb vi igen ind i sprogbarrieren. Vi troede, vi havde bestilt ris med kød, men vores bestilling havde åbenbart kun lydt på ris, det var i hvertfald det, der blev serveret. Ved indlogering havde vi fået udleveret en kupon på en gratis øl, så den nød vi i hostellets bar, inden vi krøb til køjs.

Den bestilte pandatur startede 7.40 med minibus til centeret. Her stødte der flere folk fra forskellige hostels til, og vi var klar til at se de koforklædte bjørne. De var så nuser og dovne. En panda sidder og guffer bambus 16 timer i døgnet og sover resten af tiden. Hver dag er søndag i pandaland. Vi fik set både helt små unger, lidt større og fuldvoksne sorthvide bjørne, og også røde pandaer. Christina ville så gerne have holdt en sorthvid unge, men da de tog den nette sum af 1000yuan blev det desværre ikke til noget. Pandaturen sluttede omkring frokost, så vi fandt os en lille nuddelbiks på vej mod vores næste punkt, People's Park.
Der var enormt meget larm, da vi ankom. Der må have været et eller andet arrangement, for der var meget musik igang. En gruppe folk dansede en eller anden dans, som vi prøvede at lære. Det gik bedst for Christina, til hendes fornøjelse. Ved siden af var der noget, der lignede et modeshow for hjemløse. Bedst som vi stod og kiggede sammen med 300 kinesere, blev Christina spottet. Hun blev hevet ind på "arenaen" af en gammel kineser, som ville have sig en svingom med den smukke turist. Alt imens Christina dansede løs, stod Emil og tog billeder i den tro, at han gik fri. Der gjorde han bare ikke. Så der stod vi, som nok de eneste turister i parken, og deltog i et show foran mange kinesere. Christina i bedste vild med dans stil, og Emil i en absurd blanding af modeshow, dans og styrketrænimg, alt imens familien Kina stod og tog alt for mange billeder! Men sjovt var det, og enormt grænseoverskridende. Efter denne uventede optræden, gik vi lidt rundt i parken, som også var forsynet med en sø fyldt med skildpadder. Kina er vilde med computer og andet elektronik gøgl, så vi sluttede dagens tur af i et stort center kun med computere, kameraer og mobiltelefoner. Også her virker det som om, kinesere har det bedst med kaos omkring sig. Larm og forvirring overalt.

Til aftensmad den aften havde vi bestemt os for at prøve en for egnen kendt ret, hotpot. Sichuan provinsens køkken er kendt for sin forkærlighed for chili, og det fik vi så sandelig at føle. Hotpot har ikke fået sit navn uden grund. En balje med olie, vand, citrongræsstokke, ingefær, en mængde andre krydderier og så alt det chili, man overhovedet kan forestille sig, stilles på bordet over et gasblus. Da vi havde bestilt buffet, kunne vi bare hente løs af alt muligt godt som pølser, kød, kødfyldte forårsruller, hønsefødder, andetarme, gåsetarme, grøn komave, fiskehoveder og andet mere eller mindre spiseligt. Også her må vi tilstå, at modet ikke var til tarme og hønsefødder, men sandt at sige tror vi, at man kunne putte hvad som helst i den balje uden overhovedet at smage andet end chili. Selv spisepindene var nærmest forkullede. Det var så stærkt, at man havde lyst til at gnave et frisk fed hvidløg, bare for at dulme det lidt. Nok hotpot til os for denne gang. Mere havde vi ikke overskud til den dag.

Vores sidste dag inden den videre færd, ville vi bruge på at tage til Leshan og se verdens største Buddha. Leshan lægger små 2 timer i bus fra Chengdu, så det betød endnu en lidt tidlig start på dagen. Det er ganske interessant at bevæge sig ud i morgentrafikken sådan en ganske almindelig mandag morgen. Uanset hvor vi har været i Kina, er der bare så vanvittigt mange mennesker, og Chengdu er ingen undtagelse. Afsted til Leshan kom vi uden problemer. Nok er Kina billig, men når det kommer til turistattraktionerne, ved de godt, hvad det skal koste. Heldigvis var det prisen værd, for verdens største Buddha er virkelig stor. 71 m høj og hugget direkte ud af en klippe, vildt imponerende! Der var selvfølgelig også mange mennesker, så efter at have set Buddhaen, fortrak vi til et tempel, der lå lidt afsides, her var også ret fedt og på trods af det stadigvæk disede vejr en flot udsigt.

Vi kunne muligvis godt have brugt en dag mere i byen, men imorgen kl 6.10 står den på starten på et 3 dages cruise på Yangtzefloden. Vi håber på klarere vejr...