Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg ankom tidligt om morgenen til mors og fars hotel efter en 9 timers dødskørsel. Mobilen virkede ikke så planen var bare at tage derhen og banke på deres dør. Dette resulterede i nogle søvndrukne, men meget glade forældre. Det var så dejligt og se dem, så det var lige et godt plaster på såret efter nattens strabadser. At befinde sig på sådan et dejligt hotelværelse, med air-condition, tv, flot badeværelse med lys og spejl, koldt drikkevand, en seng hvor man ikke behøver at flytte sig hvert kvarter fordi ens knogler gør ond, osv. er jo helt fantastik og meget meget surrealistisk!! ELSKER DET….hehe. Vi så nogle forskellige ting den dag, bl.a. en fabrik der lavede plastik om til papir og Auroville. Auroville er en lille by som er bygget totalt på nogle yoga og andre hellige principper. Det var ret interessant og se, men alt det der med når tro går ind og styrer livet også selvom det er i form af sådan noget med meditation og yoga, så synes jeg altså at det er lidt creepy! Inde i midten af det hele var der bygget en kuppel som man ville kalde “det-helligste-hellige” hvis man havde med religion at gøre. Det sjove var at det totalt lignede noget som kunne være taget ud af “The hitch hikers guide to the galaxy”, som er den bog jeg læser.
Om aftenen fik jeg bøf, hvilket var fantastisk og til dessert tilbage på hotellet lå der jo noget dansk slik og ventede så det var heller ikke dårligt!
- comments